Her lå stort slagterhus, der i dag er populært spisested

Frederiksbjerg er et af byens ”nye” kvarterer, der opstod i kølvandet på den eksplosive befolkningstilvækst, Aarhus oplevede fra midten af 1800-tallet og frem, hvor indbyggertallet voksede fra ca. 7.800 i 1850 til godt 50.000 indbyggere i 1901. En af Frederiksbjergs hovedgader er i dag Jægergårdsgade.

Jægergården langt uden for byen

Jægergårdsgade strækker sig over 1.100 meter og går fra Sydhavnhavnsgade i øst til Frederiks Allé i vest. Frem til 1924 hed Jægergårdsgade Jægergaardsvej, og selv om det er svært at forestille sig i dag, har her faktisk engang ligget en jægergård.

Jægergården lå på herregården Marselisborgs jorder, der dengang hørte under Viby Sogn, og fungerede som bolig for herregårdsskytten. Gården lå ud for Marselisborg Allé og har gennem tiderne fungeret som både skovriderbolig, traktørsted, værtshus, epidemilazaret og stiftamtmandsbolig. I 1843 solgte godsejeren på Marselisborg Jægergården til købmand Anders Malling, der flyttede ind på gården. Efter få år erkendte han, at det ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’ og flyttede derfor tilbage til byen. I 1857 blev Jægergården privatbolig for fabrikant Mads Pagh Bruun, og under hans tid var den et samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.

Bruun døde i 1884, og året efter blev Jægergården overtaget af DSB, som brugte ejendommen som administrationsbygning for Centralværkstedet. I 1910 opførte DSB en ny administrationsbygning – den i dag fredede ejendom i Jægergårdsgade 97 – og den gamle Jægergård blev nedrevet for at gøre plads til Centralværkstedets udvidelser. Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, hvorefter Aarhus Kommune opførte en ny administrationsbygning på samme grund, som den gamle gård havde ligget, og også med navnet Jægergården.

Fabrikker og slagteri

Den østligste og mest havnenære del af Jægergårdsgade blev præget af forskellige former for industri. Udover Centralværkstedet blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt i 1872 ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som Århus Oliefabrik. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. I folkemunde blev den kaldt ”oliemøllen.”

Fabrikken voksede med tiden og udvidede på området ved Jægergårdsgade lige som den mellem 1915-1918 byggede et stort, nyt anlæg på havnen. Først i 1996 blev det store fabriksanlæg ved Jægergårdsgade nedrevet, og i 2003 åbnede Bruuns Galleri på oliefabrikkens gamle grund.

For enden af Jægergårdsgade lå fra 1895 byens offentlige slagtehus. Slagtehuset betød både en betydelig forbedring af og kontrol med kødkvaliteten, men også handel med kvæg og heste blev flyttet fra byens andre torve til slagtehusets markedsplads. I forbindelse med flytningen af kvæghandelen blev i 1907 på slagtehusets grund opført en restaurant, som kunne beværte og tjene som forhandlingslokaler for kvægtorvets mange handlende. Restauranten fik det passende navn Kohalen og findes fortsat i dag med adresse på nr. 164A.

Forretninger og beboelse

Jægergårdsgade fungerede som forbindelsesvej mellem landevejen mod Skanderborg (Frederiks Allé) og Hads Herreds Vej (Strandvejen). Efterhånden som indbyggertallet i Aarhus steg, gjorde trafikken det i Jægergårdsgade også, og gadens vestlige del udviklede sig hurtigt til at være en travl beboelses- og forretningsgade.

I år 1900 fik gaden sit eget apotek, da Sct. Pauls Apothek blev indviet i en smuk, ny bygning i palæstil på nr. 79 tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen. R.F. Clausen var en af byens helt store arkitekter, og han står blandt meget andet også bag Marselisborg Gymnasium samt flere af karréejendommene rundt om Skt. Pauls Kirkeplads. I dag drives der restaurant og cocktailbar i det gamle apotek – stadig under samme navn.

Godt et halvt århundrede senere fik Jægergårdsgade også en topmoderne biograf med flere sale, da Folketeatret slog dørene op i en ny, stor ejendom, der strakte sig over husnumrene 64-70. Biografen lukkede i 2002, og i dag holder blandt Netto til i ejendommen.

I over 75 år var Jægergårdsgade og hjemsted for Pariserhuset (først med adresse på nr. 64, herefter nr. 60 også slutteligt nr. 21), der omkring 1944 blev åbnet af Niels V. Korsgaard med salg af hjemmelavede ting som sangskjulere, bordløbere, julekalendere, lys og servietter – det meste fabrikeret af hustruen Irma. Efter få år kunne fru Irma ikke længere følge med, og salget fra forretningen var efterhånden mest importerede varer som masker, fastelavnstønder og nytårskrudt. I 1992 flyttede Pariserhuset ca. 100 meter hen mod Frederiks Allé til Jægergårdsgade 21, hvor den lå indtil lukningen i 2020.

Den stigende og tungere trafik i Jægergårdsgade var hård ved den gamle brostensbelægning, og op gennem første halvdel af 1900-tallet steg klagerne over den bumlede belægning. Gaden blev dog først asfalteret i 1951 efter blandt andet et hårdt pres på byrådet fra Jægergårdsgades Sammenslutning. Det færdige resultat blev fejret med flagallé og musik i gaden.

I dag er der fortsat musik og fest i gaden, når Jægergårdsgade hvert år, den første lørdag i maj, holder Maj Marked.