Syddjurs Kommune: Landbrugsjord skal omdannes til natur

Syddjurs Kommune har taget en beslutning, der umiddelbart taler direkte ind i den grønne omstilling, den grønne trepart og i det hele taget den grønne dagsorden.

Byrådet har nemlig vedtaget at stoppe med at forpagte sin jord ud til landbrug og omlægge de arealer, der har potentiale til det, til natur.

Initiativet kom fra Jesper Yde Knudsen, Enhedslisten.

»I Enhedslisten mener vi ikke, at kommunen skal eje landbrugsjord, medmindre det er midlertidigt af hensyn til for eksempel byudvikling. Vi mener, at egnet jord skal blive til natur til gavn for biodiversiteten, og jord, der ikke har et naturpotentiale, skal sælges eller byttes med områder med større naturpotentiale,« sagde han på byrådsmødet.

Og sådan blev det.

Syddjurs Kommune har indtil nu haft forpagtningsaftaler på cirka 195 hektar, der anvendes til landbrugsdrift, som generelt består af mindre arealer.

De er nu blevet vurderet for deres potentiale til at kunne lægges om til natur, skov eller byudvikling.

Undersøgelsen viser, at nogle har potentiale til at blive omdannet til ny natur eller skovrejsning, mens andre ligger tæt på byer, og dem lader kommunen være for nu, så de eventuelt kan inddrages i kommende byområder.

De områder, der har høj landbrugsværdi, har byrådet besluttet skal sælges eller byttes væk.

Ud af de 195 hektar ender det altså med, at 65 hektar fordelt på i alt fem arealer har potentiale til ny natur, og derfor stopper al landbrugsdrift her i fremtiden.

Ved at omlægge dem reduceres påvirkningen af klima, kvælstofudledning mindskes og biodiversiteten fremmes, lyder det i vurderingen, som også konstaterer, at arealer med sandjord generelt har et stort potentiale for at blive omdannet til naturtyper som tørre overdrev, mens arealer med lerjord er bedre egnet til skovrejsning.

Stor respekt for Syddjurs

Jesper yde Knudsen vil dog ikke tage æren alene.

Ideen fik han nemlig fra Jeppe og Amalie Fonnesbo.

De driver virksomheden Folk og Fæ ved Ebeltoft, der laver flere naturgenopretningsprojekter med græssende dyr.

Ifølge Jesper Yde Knudsen undrede de sig over, at kommunalt ejet jord med stort naturpotentiale blev brugt til landbrug med den monokultur, det kan føre med sig.

»Det er et fint eksempel på, at borgerne undrende kan pege på nogle måder, vi gør tingene på, der så kan føre til gode ændringer, som jeg synes, det her er,« siger Jesper Yde Knudsen.

Til at vurdere arealerne har kommunen blandt andet gjort brug af biolog Thomas Stampe Petersen fra Nationalpark Mols Bjerge, og han er fuld af respekt for kommunens mod til at være ambitiøs på naturens vegne.

»Mig bekendt har ingen andre kommuner taget så stort et skridt for at udvikle naturområder. Det helt store problem med vores natur er jo, at den mangler plads, så det er fedt, at Syddjurs har modet til at kigge indad og tage den her beslutning, som rent faktisk kan komme til at rykke noget.«

Han forklarer, at når man stopper med pløjning, dyrkning, sprøjtning og gødning, så giver det tid og plads til, at naturen kan indfinde sig.

»Så kan man selvfølgelig forvalte den på flere måder. I nationalparken er vi mest begejstret for overdrev, det vil sige lysåbne naturtyper som græslandskaber med spredte buske og træer, hvor dyr kan gå og trække frø på tværs af arealerne, så arterne breder sig. Men skovrejsning er jo også en mulighed.«

Økonomisk betyder den politiske aftale, at kommunen mister nogle indtægter fra forpagtningen, men netop nu - fordi den grønne dagsorden er så hot, som den er - er der flere puljer, man kan søge med relativt store økonomiske afkast.

Der er eksempelvis en statslig ordning om permanent ekstensivering. Her kan man få et højt beløb pr. hektar, ifølge avisens oplysninger helt op til fem millioner kroner i Syddjurs’ tilfælde, hvis man tager områder permanent ud af landbrugsdrift.

Den har politikerne bedt embedsværket om at søge. Fristen er 31. oktober.

Jesper Yde Knudsen har dog ikke tænkt sig at stoppe her.

»Nu skal vi i gang med at kigge på de skovområder som ejes af kommunen.«