Hvem ejer Kolindsund?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Til tider kunne man forledes til at tro, at det er foreningen ”Kolindsunds Venner”, som ejer området. De har jo i mange år haft travlt med at disponere over arealerne, som om det var deres, uden at forhøre, hvad de egentlige ejere har af ønsker og meninger. Men foreningen ejer mig bekendt ikke én eneste kvadratmeter i Kolindsund.

De cirka 2.500 hektar, som udgør Kolindsund, ejes af flere end 100 lodsejere, små som store, og det drejer sig ikke kun om jorden, men tillige samtlige beboelseshuse og landbrugsbygninger, broer og tekniske anlæg samt grøfter og kanaler. Det vil da være utopi at tro, at der kan laves aftaler om en frivillig afståelse med samtlige lodsejere.

Hvad er der så af planer? Skal de ejere, som ikke frivilligt vil afgive deres jord/ejendom fratages den og tvangsdeporteres, som det skete i Sovjetunionen under massemorderen Josef Stalins brutale, kommunistiske styre? Skal det offentlige foretage en ekspropriation? Eller hvad?

Det spørgsmål har Foreningen ”Kolindsunds venner” nu haft 25 år til at tænke over. 25 år hvor ”Kolindsunds Venner” helt urimelig har holdt alle lodsejerne hen i uvished om, hvad fremtiden måtte bringe. Fortæl nu, ikke blot ejerne, men alle andre interesserede, hvad jeres plan i den sammenhæng går ud på!

Fra den yderste venstrefløj i kommunalbestyrelsen i Norddjurs henstiller Ulf Harbo fra Enhedslisten til lodsejerne, at de ikke optræder grådige i forhandlingerne om erstatning, og at de vil være indstillet på en forhandlingsløsning. Undskyld, men er det lodsejerne, som skal betale for andres tossede idéer?

En af foreningens støtter, som har adresse på solskinsøen Bornholm, mener at have svaret på, hvordan projektet kan finansieres. Han oplyser, at ”beregninger har vist, at lodsejerne i Kolindsund – i alt cirka 15 større landbrug – kan købes ud for en lille halv milliard”. Videre forstiller han sig, at der omkring Sundet udstykkes 1.000 byggegrunde á 1 million kroner. Så er der – VUPTI - en milliard at gøre godt med!

Forslagene fra solskinsøen er så virkelighedsfjerne, at de ikke fortjener at blive kommenteret. De ligner luftkasteller og ønsketænkning og har meget lidt med virkeligheden at gøre. Heldigvis for forfatteren til indlægget kan solstik behandles.

Indtil dato har foreningen ikke selv fremlagt noget seriøst bud på, hvad en gendannelse af Kolindsund til sø vil koste. Engang tilbage i 2021 nævnte foreningens sekretariatschef ganske vist, at 308 millioner kroner gav en fornemmelse af, hvad projektet ville koste. Beløbet svarede til den offentlige ejendomsvurdering for 13 navngivne ejendomme, som han mente var sundgårde, hvad alle de nævnte nu ikke var. Det eksempel viser jo med al tydelighed, hvilken viden/hvad kendskab foreningen egentlig har om og til Kolindsund, eller snarere ikke har.

Som ovenfor oplyst ejes Kolindsund af langt flere end 100 lodsejere. Men det er jo ikke kun ejendommene, som ligger i selve Kolindsund-området, der skal indgå i regnestykke om prisen på projektet. Der vil desuden være et stort antal ejendomme, der ligger op til området, som også vil blive berørt og skal have en erstatning. Hertil kommer erstatning for driftstab til de lodsejere, som driver erhverv i området. Derudover udgifter til bortfjernelse af alle bygninger og anlæg. Etablering af dæmninger og sluser og endelig den bro, som Mads Nikolajsen (Formand for foreningen ”Kolindsunds Venner) har fortalt skal bygges over søen fra Fannerup til Fævejle. Ingen kender p.t. det endelige tal, men et meget forsigtigt gæt på 3-4 milliard i nutidskroner, er nok ikke urealistisk.

Det er et rigtigt stort beløb i forhold til det landbrugsareal, som tages ud af drift. Det er langt mere end en million kroner pr. hektar.

Blot til sammenligning vil staten i forbindelse med gennemførelsen af trepartsaftalen yde 75.500 kr. pr. hektar til ejerne af landbrugsjord, der tages ud af drift, og hvor der i stedet plantes skov. Udgift til plantningen, som ejeren skal bekoste, er indeholdt i dette beløb.

Mon der er ret mange borgere/vælgere/skatteydere, der synes, at staten så skal være parat til at betale langt mere end en million kroner pr. hektar landbrugsjord, blot fordi der i stedet for skov etableres et vandhul/en sø?

Til orientering er gennemsnitsprisen for landbrugsjord i år i Danmark lige omkring 200.000 kr. pr. hektar ifølge Danmarks Statistik