Sportsfiskerne savner fakta om Kolindsund

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Da der i øjeblikket er stor opmærksomhed fra vedrørende genetablering af Kolindsund som sø, synes vi i Sportsfiskerforeningen for Grenaa og Omegn, at tiden er inde til at komme med nogle af vores betragtninger, da fakta om fiskebestande ikke har været nævnt.

Det, vi vil koncentrere os om, er vores syn på, hvad der vil ske med fiskene i Kolindsund med tilløb, ved Djurslands kyster og de mulige konsekvenser for området.

Fiskebestanden i Kolindsundkanalerne og dens mange tilløb består primært af følgende arter: Havørred, bækørred, gedde, aborre, skalle, brasen, lampret, ål, hundestejle samt skrubbe. Vores betragtninger drejer sig udelukkende om havørreden.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) bruger også havørreden som en måleenhed i forbindelse med klassificering af vandløbenes miljømæssige tilstand. Ved disse undersøgelser assisterer sportsfiskerforeningens medlemmer universitetet. Foreningsmedlemmer har også gratis udført en del miljømæssige vandløbsopgaver for kommunerne på Djursland.

Både Syddjurs og Norddjurs kommuner samt Miljøministeriet har postet mange penge i projekter, hvor foreningen har stået for det praktiske arbejde, og gør det også fortsat. Meget af dette arbejde vil med en genetablering af søen stort set være spildt.

Miljøministeriet har derudover bevilget over seks millioner kr. til yderligere vandløbsforbedrende opgaver på Djursland.

Havørreder trækker op

I dag findes der en del mindre tilløbsåer og bække til Kolindsund nord og sydkanal, hvor havørrederne trækker op og gyder i vintermånederne. I Sydkanalen er det følgende: Mårup å, Skod å, Nygård å, Lillemølle å og Barnebæk. I Nordkanalen er det følgende: Ryom å, Korup å, Nimtofte å, Ørum å og Skærvad å.

Fælles for de fleste af dem er, at de også har mindre tilløb, hvor der foregår gydning. Og havørrederne trækker faktisk meget langt op i de mindre bække og gyder, når der er vand nok til det.

Som det er i dag, trækker havørrederne ind fra havet fra sensommeren og helt frem til slut februar måned for at gyde. De trækker uhindret op i de små tilløbsåer og bække, da der foregår meget lidt gydning i selve kanalerne. Når gydningen er overstået, trækker fiskene relativt nemt og hurtigt ud i havet igen, da de bare følger strømmen ud i Kattegat.

Det samme gør sig gældende hvert år i marts og april måned, når havørred ynglen bliver til smolt, og efter et til to år i ferskvand, får deres vandringstrang og søger mod havet. De ændrer adfærd og bliver blanke, så de er klar til livet i havet, hvor de skal æde sig store og fede, inden de selv skal op og gyde.

Dramatisk ændring

Dette vil ændre sig dramatisk, hvis man genetablerer søen. I de tilløbsåer og bække, hvor smolten skal ud i havet - specielt i dem som løber til højest oppe i søen - skal den nu igennem en lang lavvandet sø, med meget lidt vandgennemstrømning. Her får den svært ved at orientere sig, og finde udløbet fra søen længere nedstrøms. Fordi den kommer til at opholde sig længere tid i søen, vil den være et let bytte for rovfisk, rovfugle, oddere og andre fjender. Det er set flere steder blandt andet i Årslev Engsø, at efter bare nogle få år var bestanden af havørred faldet dramatisk. Så drastisk at man allerede er ved at føre åen udenom søen igen. Det samme vil ske i Kolindsund. Og dette faktum er der indtil nu ingen som har berørt, og det mener vi er en kæmpe fejl, da vores havørredstamme er unik og tilpasset området.

I Danmark er 90 procent af søerne i en elendig miljømæssig tilstand. Stubbe sø, som er Djurslands største sø, er med i de 90 procent dårlige søer. Desværre er samtlige tilløb til Stubbe sø også i en elendig miljømæssig tilstand. For tiden findes der kun en meget lille ørredbestand i et enkelt tilløb til Stubbe sø.

Syddjurs kommune er den ansvarlige vandløbsmyndighed for Stubbe sø og vi kan derfor konstatere, at endnu en stor sø på Djursland nok vil forværre den miljømæssige tilstand for vores fælles fiskebestande i Danmark.

Godt besøgt fiskevand

Kysterne omkring Djursland er nogle af landets bedste, og mest besøgte af lystfiskere fra nær og fjern. Og hvad fisker de så efter? Og hvad fanger de? Ja, de fleste fisker efter og fanger havørreder (og selvfølgelig andre arter ind imellem). Og hvor kommer disse havørreder så fra? Ja, langt størstedelen kommer fra Kolindsund systemet, som er langt det største vandløbssystem i området. Selvfølgelig trækker der også fisk fra Gudenåen og andre små åer på Djursland rundt på vores kyster. Faktisk kan havørrederne flytte sig langt i søgen på føde.

Men hvis man fjerner størstedelen af havørrederne fra Kolindsund fra ligningen, vil kystfiskeriet gå dramatisk ned i Danmark, men specielt på Djursland. Og dette vil så igen gå økonomisk ud over dem, som har økonomisk gevinst af dette fantastiske kystfiskeri. Det er lige fra grejforhandlere, hoteller, sommerhusudlejere, campingpladser og dagligvarebutikker. Og her kommer specielt mange tyske og hollandske familier, som udover at bruge tid på lystfiskeri, også besøger mange af vores andre seværdigheder som Kattegatcentret og Djurs Sommerland bare for at nævne et par stykker. Disse steder vil også blive ramt af den nedgang i lystfiskeriet som gendannelsen af en sø vil resultere i.

Fangst i top

Sportsfiskerforeningen for Grenaa og Omegn har eksisteret i snart 90 år og har aktuelt 225 medlemmer, hvor langt størstedelen fisker i Nordkanalen og på kysterne efter havørreder. Fangsterne har de sidste mange år ligget helt i top sammenlignet med andre åer i Danmark, og tiltrækker mange lystfiskere udefra specielt fra Tyskland og Holland, som køber fiskekort. Ved etablering af en sø, vil mange af disse turister blive væk, og en del medlemmer vil også søge andre steder hen, hvor der kan fiskes efter havørreder i strømmende vand. Vi kan derfor frygte, at det bliver svært at opretholde foreningens eksistens, samt at få medlemmer til fortsat at lave det store frivillige vandløbsarbejde, vi laver i dag.

Vi skal i Sportsfiskerforeningen for Grenaa og Omegn ikke bestemme om der skal genetableres en sø, men vi mener, at fakta som disse skal med i overvejelserne. Og hvis man så stadig mener at der skal være en sø, har man samtidig accepteret en stort set udryddelse af havørredstammen. Og så er det jo bare sådan det er. Og det må man så tage ansvaret for hos dem som vedtager det.

På baggrund af ovenstående er vores indstilling derfor, at vi absolut ikke kan anbefale en genetablering af Kolindsund som sø.