Den glemte sø i Biodiversitetsrådets rapport - »Hvordan kan et område på 2500 hektar overses?«

Hvordan kan Danmarks største lavbundsområde blive overset i biodiversitetsrapporten?

Det spørgsmål stiller Kolindsunds Venner, efter at Biodiversitetsrådet netop har udgivet en rapport, der udpeger store, sammenhængende områder i Danmark, som kan forøge biodiversiteten.

Til stor undren for Kolindsunds Venner er gendannelsen af Kolindsund ikke med på kortet.

Kolindsund var indtil 1872 Jyllands største sø på 2500 hektar, men er i dag et stort afvandet lavbundsområde med intensiv landbrugsdrift.

Landskabet er formet, så søen gendannes, hvis man ikke pumper. Kolindsunds Venner, en forening der arbejder for gendannelsen af søen, finder forskning i biodiversitet vigtig og tiltrængt.

»Vi opfordrer til at se på mulighederne ved at genskabe Jyllands største sø,« siger Mads Nikolajsen, bestyrelsesformand i Kolindsunds Venner.

»Vi ved fra lignende projekter som Filsø i Vestjylland på 800 hektar, at biodiversiteten efter gendannelsen er stor. Det vrimler med fugle, fisk, insekter og vandplanter dér. Filsø besøges hvert år af 130.000 turister ifølge personmålere på stedet.«

Gendannelse nødvendig

Rapporten fra Biodiversitetsrådet inkluderer ådale og områder, der løber til Kolindsund og derfra ud i Kattegat. Men Kolindsund som sø er ikke medtaget. Kolindsunds Venner mener, at en gendannelse af søen vil forbinde Djursland fra Mørke og Thorsager i vest til Grenaa i øst og øge artsrigdom og naturværdier betydeligt.

»Når søen gendannes med sine 2500 hektar, vil det øge artsrigdom og naturværdier betydeligt. Det bliver et ’hot spot’ for naturoplevelser,« siger Mads Nikolajsen.

»Desuden vil Kolindsund Sø kunne omdanne kvælstof fra landbrugsudledninger til luftform. Det nedsætter Djurslands kvælstofudledning til Kattegat betragteligt. En sø hjælper altså også biodiversiteten i havet.«

Et synspunkt, som fik opbakning fra professor Stiig Markager, da Kolindsunds Venner forleden fejrede sit 25 års jubilæum med et fødselsdagsarrangement i Kolind+.

Spørgsmål rejst

Kolindsunds Venner læser, at rådet sigter mod, at »idsatsen skal være så biodiversitetseffektiv og omkostningseffektiv som mulig.« Derfor stiller bestyrelsen spørgsmål til Rådet:

Hvordan har I afvejet biodiversiteten i Kolindsund? Har I alene set på søen? Har I vurderet muligheder langs bredderne? Har I set på søens samspil med Djurslands mange åer og med Kattegat? Og sidst men ikke mindst: Hvordan vurderer I omkostningerne ved gendannelse? Er rådet opdateret på de sidste års oversvømmelser, der har ramt landbruget i sundet?

Fraværet af Jyllands største sø i rapporten understreger behovet for en landspolitisk forundersøgelse af omkostningerne ved sø og ved fortsat landbrug, mener bestyrelsen i Kolindsunds Venner.

Vennerne er enige i Biodiversitetsrådets hovedbudskab om, at der er brug for yderligere biodiversitetsfaglige analyser, der inddrager flere samfundsmæssige interesser og bidrager til en helhedsorienteret og omkostningseffektiv arealanvendelsesplan for Danmark.

»Vi opfordrer hermed Biodiversitetsrådet til snarest at analysere den ’glemte sø’, Kolindsund. Der er gode grunde til at få Kolindsund Sø med på biodiversitetskortet,« afslutter Mads Nikolajsen.