Fortsæt til indhold

Knæk Cancer-løb i Mindeparken: »Denne blomst er mere end bare et symbol«

Blomst i Mindeparken udgør 11.000 kvadratmeter.

Samfund
sb

»Denne blomst er mere end bare et symbol; den er et udtryk for vores fælles indsats og engagement i en sag, der ligger os alle på hjerte.«

For marketingschef hos Turf Tank, Simon Rytter Christensen, er det en særlig opgave, hans firma netop nu er i gang med. I samarbejde med Aarhus Motion er Turf Tanks opstregningsrobotter ved at færddiggøre det, der formentlig er verdens største Knæk Cancer-blomst på græs i Mindeparken i Aarhus.

Det sker forud for Knæk Cancer-løbet lørdag 26. oktober. Her vil deltagerne kunne løbe en kilometer rundt om blomsten.

Det er tredje år i streg, at blomsten med en diameter på 118 meter bliver tegnet op i Mindeparken. Den gigantiske blomst udgør 11.000 kvadratmeter.

»Kræft berører os alle. Blomsten er et markant og rørende symbol, som i samarbejde med Aarhus Motion bliver skaleret op til en størrelse, hvor løbere kan opleve at løbe én kilometer rundt om den. Det er vores måde at gøre løbeturen mere engagerende og skabe opmærksomhed om det gode formål,« siger Simon Rytter Christensen.

Deltagerne i løbet enten går eller løber fire og syv kilometer, og på ruterne vil der være en del at holde øje med.