Fortsæt til indhold

Et hit i Låsby: Få det kolde gys resten af året

Bestyrelsen i Låsby Svømmebad har besluttet at fortsætte med at tilbyde luksus vinterbadning resten af året.

Samfund
kfp

Er du til det kolde gys efterfulgt af en varme fra saunaen er der godt nyt.

Bestyrelsen i Låsby Svømmebad har besluttet at tilbyde vinterbadning resten af året. Det sker efter god opbakning i forbindelse med prøveordningen i oktober.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Låsby Svømmebad.

Foto: Låsby Svømmebad.

Der er mulighed for dyp i det lille bassin, en tur i saunaen og mulighed for et varmt brusebad efterfølgende. Kiosken vil være åbent, og det er muligt at købe en kop varm kaffe, the eller kakao – og på eventbasis morgenbrød eller lignende. Der arbejdes med events a la gløgg og æbleskiver i december og nytårsdyp med Cider og kransekage nytårsaften.

Prisen er 35 kr. pr. besøg med mulighed for at købe et titurskort til 300 kr.

For yderligere oplysninger om entrepriser, åbningstider mv. henvises til badets hjemmeside www.laasby-bad.dk eller Facebook.