De sidste majs er høstet: Nu bliver stort område mod Gudenåen omdannet til vild naturpark

Otte-ni måneder er gået med møder, mails og samtaler. Men nu kan Casper Just og de andre bestyrelsesmedlemmer for Alling Naturpark stå med fødderne godt nede i den pløjede jord og se ud over markerne mellem Alling by og Gudenåen og vide, at der er dyrket majs på arealerne her for sidste gang.

Alling Naturpark har nemlig i sidste måned modtaget 964.323,50 kroner fra Naturfonden til at omlægge nogle af de tidligere majsmarker til vild natur.

Det er tid til at få jord under neglene, for foran folkene bag Alling Naturpark står et stort arbejde med først at udpine jorden for næringsstoffer for at skabe bedre betingelser for, at naturligt hjemmehørende arter kan spire frem. Det sker ved at plante vinterrug. Derefter skal en sti anlægges i forlængelse af Himmelbjergruten.

Landsbyens egen drøm om natur

Casper Just har sammen med naboen Maja Eline Petersen stiftet den borgerdrevne forening med et ønske om mere vild natur.

»Jeg tror, at mange af dem, der er flyttet til Alling er her, fordi de gerne vil møde den exceptionelt flotte natur, der er her i området,« fortæller han.

Men byen Alling er pakket ind i et bånd af dyrkede majsmarker, og der er ikke direkte adgang til skoven og naturen omkring.

»Vi havde en drøm om, at man kunne gå fra Alling og ned til Gudenåen og have natur omkring sig hele vejen.«

De fik flere af landsbyen beboere med på idéen, og nu er der altså en hel bestyrelse med fem medlemmer.

»Så det er meget lokalt drevet, og drevet ud fra et ønske om både at gøre noget godt for naturen, men også gøre noget godt for de mennesker, der bor i vores lille landsby, som også gerne vil have noget mere natur,« siger Casper Just.

Det er også de lokale lodsejere selv, der har lagt jord til og er interesserede i at omlægge til vild natur. Og det er da også et helt oplagt sted at omlægge til natur. Da jorden her er meget sandet, og næringsstoffer fra landbruget lettere dræner ned til grundvandet og Gudenåen.

»Der er mange interessenter, der gerne vil bruge det danske landskab, og vi skal have meget mere natur i Danmark. Vi håber, at der er nogen, der vil lade sig inspirere af det her. Også på højere niveau. At det godt kan være borgerdrevet. Det behøver ikke komme på grund af nogle regler oppefra,« siger Casper Just.

Ambitionerne er høje

Læser man Naturfondens beskrivelse af projektet, står der, at Alling Naturpark skal være 100 hektar. Læser man på naturparkens egen hjemmeside står der 200 hektar. Hvordan kan det være?

»Jamen ambitionsniveauet er skruet lidt op, siden vi sendte ansøgningen til Naturfonden,« griner Casper Just.

Der har nemlig siden været flere lodsejere, som har vist interesse for at være med.

»Så vi tænker faktisk, at det er et ret realistisk mål at nå på 200 hektar. Det er den drøm vi går med nu.«

Af de 200 hektar er det cirka 80 hektar, der skal være ”ny natur”. Altså genoprettet natur, der med lidt hjælp skal gå fra dyrkede marker til naturområde, som forbinder den eksisterende natur, der allerede er i området.

Her lever nemlig allerede flere sjældne arter som de truede stor enggræshoppe og nordlig fugleedderkop samt den sjældne sortspætte. Desuden mange arter som har brug for ferskvand som spidsplettet libel og isfugl.

Naturen skal oplevelses

Igennem 15 af de mange hektar skal man kunne gå tværs over på en trampesti, der allerede nu er ved at blive anlagt.

»Og det er jo det, som vi synes er sjovt. I det her område vil der komme mere og mere natur, og landskabet vil forandre sig. Så det er sådan en rute, man kan blive ved med at gå år efter år, og så vil man kunne være med til at opleve, hvordan landskabet forandrer sig.«

Området bliver hegnet ind, for der skal på sigt også gå fire-fem græssende kvæg.

»Det er en hel central del af at have værdifuld natur. Det er, at vi også har nogle store græssere, der går og holder det ved lige,« siger Casper Just.

I forbindelse med indhegningen bliver der lavet to klaplåger. En oppe ved Alling by og en, der forener stien med Himmelbjergruten.

Lydbilledet forandres også

Det er svært at spå om, hvordan naturen kommer til at forandre sig, når først den er reetableret og får frit spil. Når hjemmehørende arter får lov at vokse og danne føde og levesteder for truede insekter, der også er føde for fugle og andre dyr.

Man kommer ikke kun til at kunne se forandringerne. Det kan formentlig også høres, når flere insekter summer og måske man kommer til at høre en fugl, man ikke har hørt før.

Det er i hvert fald det, som Ry Højskole vil undersøge. Elever derfra vil – ud over at hjælpe til med at genoprette naturen – lave lydoptagelser fra det samme sted på marken flere gange i de kommende tre år for at opdage, hvordan naturgenopretningen lyder.