Sådan vil de finde den kvarte milliard: Her er forklaringen bag Bundsgaards regnestykke
Hvad betyder det, når man lægger op til at finde 208,6 mio. kr. til det nye og markant dyrere stadion ad seks forskellige kommunale kanaler? Vi prøver at give dig svaret her.
Er du også forvirret?
Det kan man i hvert fald hurtigt blive, når man prøver at slubre sig igennem en cocktail af kommunal lingo, djøf-udtryk og budgettekniske fagbegreber toppet med en god portion politisk spin.
Det var sådan en cocktail, der blev sendt ud sent tirsdag, hvor resten af verden meget behændigt havde øjnene stift rettet mod det amerikanske valg.
»Stor donation sikrer ambitionsniveauet for nyt stadion i Aarhus,« lød overskriften på den kommunale pressemeddelelse, hvor man nærmest fik indtrykket, at Aarhus’ skatteborgere slipper for at dække det gabende hul, der er i budgettet til stadionbyggeriet.
Siden har man kunnet læse i landets medier, at stadionet bliver en kvart milliard kroner dyrere, og at der skal hældes 200 millioner skattekroner i det. Penge, som kunne bruges på noget andet.
Og det er rigtigt – men også forkert. For det er mere indviklet end som så, og Aarhus Kommunes ”overblik” med et kludetæppe af forslag til finansieringskilder – altså hvor pengene skal komme fra – hjælper ikke på forståelsen.
Derfor har avisen bedt Lone Dannerby, projektchef for Kongelunden, hjælpe med en pædagogisk forklaring på, hvordan man foreslår, at de nye penge til stadionbyggeriet skal findes.
Men først skal vi have det overordnede billede på plads.
Oprindeligt lød budgettet for det nye stadion på 650 mio. kr. Det steg så til 746 mio. kr. pga. øgede priser for byggeri og AGF’s designønsker.
Nu er vurderingen, at det kommer til at koste 994,6 mio. kr. pga. ekstra omkostninger til en udfordrende jordbund og evakueringsforhold. Dermed står kommunen nu og mangler i alt 248,6 mio. kr. – den kvarte milliard.
Salling Fondene er gavmildt gået med til at donere 40 mio. kr. ekstra til stadionet, og det betyder, at Aarhus Kommune skal finde resten.
I alt er det 208,6 mio. kr..
Og det er så nu, at det bliver rigtig forvirrende, for det beløb foreslår man skal komme fra seks forskellige og i pressemeddelelsen svært afkodelige kilder.
Vi tager dem én for én:
50 mio. kr. fra »forventet gevinst fra selvbudgettering fra budget 2025«
Kort fortalt har det at gøre med, at Aarhus har valgt at basere sit budget på eget skøn over skatteindtægter i stedet for at vælge et statsgaranteret skattegrundlag. Det vigtige her er at vide, at den beslutning forventes at indbringe kommunen en pæn milliongevinst, og en stor del af gevinsten – de 50 mio. kr. – vil man altså bruge på stadion. Det er penge, man kunne have valgt at bruge på alt muligt andet på eks. velfærdsområdet.
10 mio. kr. fra »sparede vedligeholdelsesmidler fra nyt stadion«
Ifølge Lone Dannerby betyder det ganske enkelt, at man vil kunne bruge færre penge på vedligehold af stadion de første år af dets levetid. Så penge afsat til forventet vedligehold kan i stedet bruges på byggeriet.
5 mio. kr. fra »ikke-forbrugte midler fra klimabygpuljen i 2024«
Klimabygpuljen er en pulje penge, man har afsat til at give slidte kommunale bygninger et løft, så de bliver mere klimavenlige. Her er alle pengene fra 2024 ikke brugt, og derfor kan man tage 5 mio. kr. og bruge på stadionet. Men de kunne ret beset være brugt på andet – eksempelvis at skabe bedre indeklima på en skole.
66,2 mio. kr. fra »investeringsplan 2024-2034, Kongelunden«
Her bliver det lidt spændende, for det er penge, man vil tage fra hele Kongelunden-projektet og bruge på stadionet i stedet. Da man besluttede at bygge det nye stadion, vedtog man også, at det 200 hektar store Kongelunden-området skulle omdannes til ét stort rekreativt område til glæde for hele byen. Ifølge Lone Dannerby er der ikke tale om midler, som for eksempel skulle gå til de nye idrætsanlæg, men derimod kan det være stisystemer, cykelruter, toiletter, legeområder og meget andet, der må lade livet.
61 mio. kr. fra »indtægtsreserve ift. stadionleje«
Kort fortalt betyder det, at AGF’s husleje kommer til at stige. Lejekontrakten er endnu ikke på plads, og Ankestyrelsen vendte for nylig tomlen ned til den hidtidige kontrakt. Så kommunen er i gang med en revurdering, og den vil nu blive baseret på den øgede anlægssum. Planen har indtil nu været, at kommunen ville låne AGF 150 mio. kr. til klubbens del af stadionbyggeriet, som så skulle betales tilbage over huslejen. Nu vil man i bund og grund lægge 61 mio. kr. oveni. Men det er endnu uklart, om kommunen må lave den øvelse, så Aarhus Kommune lægger pengene ud, men forventer at få dem igen. Det er dog skatteborgerne, der påtager sig den økonomiske risiko, hvis pengene ikke kommer igen, ifald AGF skulle gå konkurs eller ikke kan betale.
16,4 mio. kr. fra »indtægtsreserve ift. prisfremskrivning«
Ifølge Lone Dannerby er dette en ren budgetteknisk øvelse, som ikke skulle få konkrete konsekvenser for andre projekter. Kort sagt mener man, at man kan frigøre penge afsat til fremtidige prisstigninger, fordi man forventer, at de ikke bliver nødvendige i så høj grad som forudset.
Det er magistratsafdelingerne Borgmesterens Afdeling, Teknik og Miljø og Kultur og Borgerservice, der har strikket planen for at finde de mange millioner sammen, og det er forventningen, at byrådet skal tage stilling til planen den 20. november.