Mette Nielsens mor bor på kriseramt plejehjem: »Hun kan have syv forskellige plejere på en uge«

Mettes mor sad i sin kørestol og hang ud over det ene armlæn. Så langt foroverbøjet og i en meget lidt naturlig stilling, at Mette straks vidste, at noget var galt. Medicinen lå stadig på bordet, urørt. Juicen i glasset, urørt. Mad på tallerkenen, urørt.

Mette Nielsen var sammen med sin voksne datter trådt ind i Anna-Marie Nielsens plejehjemsbolig og trykkede straks på nødkaldet, men tænkte i det samme, at der nok alligevel ikke kom nogen. Hun gik ud på gangen for at finde nogen. Fik fat i to afløsere, hun aldrig havde set før.

Moderen var svedende, havde opkast ned ad ansigtet og ned ad den ene arm. Våd af en ble, der ikke var blevet skiftet. Hun talte blot med lyde.

»Jeg kan jo ikke forstå, at man ikke har været inde hos min mor og tjekke til hende. Men jeg oplever alt for ofte, at det er standarden,« lyder det fra Mette Nielsen, der besøger sin mor tre-fire gange om ugen.

Ovenstående er udelukkende baseret på Mette Nielsens oplevelse, og ifølge hende var moderen dehydreret og fik det bedre, da hun fik noget at drikke.

Anna-Marie Nielsen bor på Skelager Plejehjem, der i den seneste tid har fået kritik fra flere kanter. I november 2022 udstedte Styrelsen for Patientsikkerhed et påbud til stedet efter et tilsynsbesøg. I maj i år omtalte kommunens eget tilsyn ’større problemer med borgersikkerheden’ og 29. november gav Arbejdstilsynet et påbud til stedet.

Via en aktindsigt fik avisen for nylig oplyst, at 37 medarbejdere det seneste år har forladt stedet.

Ekstremt mange afløsere

75-årige Anna-Marie Nielsen har boet på Skelager i syv år. Udover at hun sidder i kørestol, da hun har fået amputeret højre ben ved knæet og har type 2 diabetes, fejler hun ikke noget. Hun får en del smertestillende på grund af nervesmerter, og så har hun tidligere haft depressioner. Mad laver hun selv, hun kan selv flytte sig fra seng til kørestol, men hun har brug for hjælp til at få skiftet ble, da hun lider af inkontinens.

»Der kommer ekstremt mange afløsere. Ingen faste. De spørger og spørger, men det er da ikke mig, der skal fortælle dem, hvad de skal? Eller huske dem på at gøre det?« lyder det retorisk fra Anna-Marie Nielsen.

Blærebetændelser er et tilbagevendende problem på stedet. Det fortæller Mette Nielsen, og det fremgår også af en tilsynsrapport, der blev lavet på stedet i maj. Her var kommunens eksterne tilsynsfirma på et såkaldt læringsbesøg.

Det blev også noteret, at »flere oplever, at medarbejderne ikke er opmærksomme på ændringer i beboernes vanlige tilstand.« Og at »flere pårørende oplever, at der kan gå længe, inden der reageres på beboernes anvendelse af kald.« Den samlede konklusion efter tilsynsbesøget er, at der er »større problemer af betydning for borgersikkerheden«.

Og det er netop sådanne kritikpunkter, som Mette Nielsen stadig påpeger.

»Jeg har holdt utallige møder med plejehjemsleder, forstander, områdechef. Men der går ikke længe, så er vi tilbage i det samme,« siger Mette Nielsen og forklarer, at det især er rengøring og almen omsorg, det halter med:

»Nogle gange er der decideret ulækkert. Affald ligger uden for skraldespanden. Min mor sidder i våd ble, bleer ligger på gulvet. Hendes stiklagen i sengen er vådt, men sengen er blot redt henover det,« lyder det fra Mette Nielsen.

Hun forklarer, hvordan tingene kulminerede en dag i 2022, hvor hendes mor stadig lå i sengen, da Mette og hendes datter besøgte hende ved 12-tiden. Mette ringede 112, og moderen blev indlagt. I udskrivelses-rapporten fra Aarhus Universitetshospital, som avisen har set, står der, at hun havde blodforgiftning forårsaget af en blærebetændelse.

Efter et møde med forstanderen, hvor Mette Nielsen udelukkende havde et indtryk af, at det handlede om at forsvare personalets gøre og laden, skrev hun til Styrelsen for Patientsikkerhed:

»Ledelsen spørger aldrig til min oplevelse. Hvorfor skal jeg lytte til deres version? De var der jo ikke. Og det er jo hele problemet. Vi har holdt så mange møder. Jeg kan ikke trænge i gennem.«

De gode rejser altid

Cirka tre uger efter hendes henvendelse kom styrelsen på et tilsynsbesøg, der endte med udstedelse af et påbud i november 2022.

»Tonen ændrede sig i en periode. Vi oplevede, at min mor blev taget mere seriøst. Der kom en ny midlertidig forstander, og der kom mere styr på det,« siger Mette Nielsen.

Men den positive ændring varede kun kortvarigt, fortæller Mette. Snart var der problemer igen.

»Der var og er simpelthen så mange, der rejser og kun er ansat på stedet i kort tid. Min mor plejer at sige, at de gode rejser altid.«

»Vi har en fornemmelse af, at der er en hård kerne af faste medarbejdere, der sætter dagsordenen for, hvad omsorg er, og for hvilken pleje den enkelte får, uanset hvad man er visiteret til,« siger Mette Nielsen, og bliver berørt af at tale om det:

»Jeg bliver ked af det, også fordi min mor jo ikke er den eneste.«

Og det er en af de helt store udfordringer på plejehjemmet, lyder det fra både mor og datter; der er så meget forskelligt personale.

»Hun kan have så mange forskellige plejere på en uge. Særligt i aften- og weekendvagt er det næsten altid afløsere, der kommer. Alene i aftenvagten kan hun have syv forskellige på en uge. De har meget ofte ikke styr på, hvad der skal ske, eller hvordan det skal ske,« siger Mette Nielsen og tilføjer:

»Det er totalt laissez-fair. Det er jungleloven.«

Ønsker nogen tager ansvar

Mette Nielsen kan slet ikke forstå, hvordan noget af plejepersonalet kan agere, som de gør. Hun understreger samtidig, at der også er plejere på stedet, som er flinke og dygtige til deres arbejde.

»Det handler jo bare om, at man føler, at nogen tager ansvar, når der er problemer. At der sker en positiv ændring, når aftaler er indgået mellem min mor og ledelsen. Hvis det sker, så skal jeg aldrig mere henvende mig til dem,« siger Mette Nielsen og holder afværgende armene ud foran sig.

Sidste år var der en større brand på plejehjemmet, hvor en beboer afgik ved døden.

»Min mor oplevede jo også røgen, al uroen og alarmerne, men det var kun personalet, der blev tilbudt krisehjælp,« siger Mette Nielsen.

Hun vil nu igen forsøge at få møder med plejehjemsforstander og plejehjemschef, selvom hun tvivler på effekten:

»Jeg kunne ønske mig en mere visionær ledelse. Nogle der tør stille spørgsmål til og krav til personalet. Når ikke engang den øverste ledelse tager ansvar, så er det jo en blankocheck hele vejen ned gennem systemet til at behandle min mor, som man vil,« siger Mette Nielsen og tilføjer:

»Jeg ønsker mig bare, at de svarer på kaldet, når min mor trykker på det, at de giver en værdig og omsorgsfuld pleje, og at man tager ansvar for, at beboerne trives.«

Tager det alvorligt

Marianne Ahl, der har været forstander på Skelager Plejehjem siden 2023, genkender den kritik, som Mette Nielsen og hendes mor fremfører, men mener ikke det er det generelle billede på Skelager. Hun understreger, at hun tager alle henvendelser alvorligt, og at hun stiller krav til sine medarbejdere:

»Jeg kan forsikre, at jeg tager alle henvendelser alvorligt og stiller krav til personalet. Der har været stor udskiftning, det er rigtigt. Nogle er rejst, nogle videreuddanner sig, og nogle har jeg måttet afskedige.«

Marianne Ahl kan ikke genkende billedet af, at en fast kerne af medarbejdere skulle diktere niveauet af plejen.

»Nej, det kan jeg ikke. Men jeg prøver at tage det til mig, for det er så den opfattelse, de har, uanset om jeg ikke mener, det er sådan.«

Hun forklarer, at der for øjeblikket er ekstra sygeplejersker på stedet for at støtte kollegerne i en såkaldt personcentreret omsorg:

»Lige nu har vi selvfølgelig meget fokus på dels beboernes og personalets sikkerhed efter påbuddet fra Arbejdstilsynet. Vi har haft medarbejderne på kursus, og nu er der kompetence-sygeplejersker på stedet i to-tre måneder frem. Derudover er jeg opmærksom på kommunikationen til medarbejderne, når der er noget, der skal rettes op på, for eksempel at være til stede sent på eftermiddagen, så vi også når at tale med aftenvagterne,« lyder det fra forstanderen, der også fortæller, at urinvejsinfektionerne er blevet færre:

»Antallet er faldet, men det ændrer ikke på, at der stadig er borgere, som får gentagne blærebetændelser, og det er vi ved at se på, hvordan vi kan forebygge.«

Når det gælder besvarelse af kaldet, så er Marianne Ahl godt klar over, at det har været et problem. Hun forklarer, at man netop (før jul) har haft besøg af firmaet, som leverer kaldesystemet, for at sikre en bedre besvarelse:

»Det er gået galt, fordi det har været tilfældige medarbejdere, der har fået kaldet. Nu laver vi det sådan, at de medarbejdere, der har det primære ansvar for beboerne, også får deres kald,« siger forstanderen.

Hun kalder det dybt beklageligt, at Anna-Marie Nielsen ikke blev tilbudt krisehjælp, da der sidste år var en fatal brand på stedet.

»Vi havde overbemanding lige umiddelbart efter, fordi flere blandt personalet tilbød at komme på arbejde, selvom de havde fri. Så vi forsøgte at være meget tæt på beboere. Men vi spurgte dem ikke direkte, om de havde brug for krisehjælp, og det kan jeg kun beklage og sige, at vi vil gøre anderledes fremover,« siger forstanderen.

I det hele arbejder plejehjemmet på at gøre tingene bedre, understreger Marianne Ahl, og meget er sat i gang.

»Vi arbejder på det, men det er et stort hus, og er vi i mål? Nej, det er vi ikke. Men vi insisterer på at nå i mål,« siger hun og tilføjer, at vagtplanen hen over jul og nytår i år bliver dækket af fast personale og faste afløsere:

»Så det er skridt i den rigtige retning.«