Fortsæt til indhold

Inviterer til borgermøder om kommende projekter med solceller og vindmøller

Skanderborg Kommune vil gerne invitere til de første borgermøder i forbindelse med mulige kommende anlæg af solceller og vindmøller i kommunen.

Samfund
kfp

Økonomi- og erhvervsudvalget har peget på fem projekter i kommunen, hvor der skal arbejdes videre med at etablere VE-anlæg (Vedvarende Energianlæg).

I den forbindelse inviterer Skanderborg Kommune nu til borgermøder i de fem områder, projekterne er planlagt til at blive etableret i. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Skanderborg Kommune.

Projektudviklerne vil på møderne præsentere en skitse med anlægget og forslag til placering, og man får mulighed for at stille spørgsmål samt foreslå justeringer og tilpasninger.

Der træffes ingen beslutninger på mødet, tværtimod er det startskuddet på en længere proces.

Efter mødet inviterer Skanderborg Kommune interesserede lokale repræsentanter til at modne projektet hen over det næste halve år sammen med projektudvikleren og kommunen. Målet er, at der i fællesskab skal laves det bedst mulige projekt – også for lokalsamfundet.