55 drab på et halvt år: Skrækslagne borgere måtte holde rædselsjul i mørklagt Aarhus
Julen i Aarhus for 80 år siden var langtfra hyggelig. Efter politiets internering i 1944 voksede kriminaliteten drastisk, og nazisternes brutale fremfærd intensiveredes, hvilket skabte en ekstremt usikker og voldelig hverdag for byens borgere.
Det var rædselsfuldt i Aarhus for de borgere, der gennemlevede det sidste halvår af krigen.
Folk kunne ikke være andet end skræmte i en hverdag, som var uvis, usikker og nærmest uudholdelig. Hvert andet øjeblik frygtede aarhusianerne, at et eller andet nu ville eksplodere. Nat og dag var vinduerne tildækkede indvendigt for at opfange flyvende glasskår.
Aarhus var mørklagt, og en tur gennem byen i de sorte timer må have mindet om en udflugt med spøgelsestoget; man fornemmede, at bag hvert gadehjørne ventede uhyggen.
Borgerne frygtede derfor, at hverdagen ville blive endnu værre.
Det blev den.
Så lad tæppet gå for ”Sidste akt i Helvede”, men inden er en enkelt regibemærkning på sin plads:
Politiet blev interneret den 19. september 1944 og sendt i tyske koncentrationslejre. Det var hårdt, og aviserne bærer præg af, at mange unge betjente ikke klarede den. De døde under de umenneskelige forhold. Det var der mange, som straks benyttede sig af, så samfundets fine fernis krakelerede. Den 11. oktober gav Justitsministeriet derfor kommunerne tilladelse til at oprette særlige vagtkorps, byvagter, hvis medlemmer bevæbnet med knipler skulle søge at opretholde lov og orden samt registrere, hvad der skete i den politiløse tid frem til den 31. juli 1945.
55 drab på få måneder
Og det var ikke så lidt:
Byvagten registrerede 6.491 lovovertrædelser og foretog 459 anholdelser.
Der var tale om alle former for kriminalitet fra chokerende 55 drab alene i Aarhus på lidt over et halvt år til anholdelse af en enlig alfons. Der var masser af røverier, tyverier, indbrud og tilfælde af vold.
Meget ændrede sig efter den 31. oktober 1944, da allierede Mosquitos- og Mustang-jagere gennemførte et af krigens mest vellykkede og spektakulære angreb. Målet var at redde modstandsbevægelsen i Jylland ved at smadre Gestapos hovedkvarter i kollegium 4 på Aarhus Universitet, og det lykkedes.
En række højtstående Gestapo-folk med kriminalrat Eugen Schwitzgebel i spidsen blev dræbt sammen med en del danske stikkere, som arbejdede i Gestapo-hovedkvarteret. Rapporter brændte, og arkiver blev mere eller mindre ødelagt. Og det lykkedes den vigtige fange Ruth Philipsen, der havde overblik over modstandsbevægelsen, at undslippe ved at springe ud fra 3. sal.
Desværre omkom en række lokale håndværkere, da en bombe ramte universitetets hovedbygning.
Besættelsen ændres
Efter angrebet skiftede den tyske besættelse karakter. Nu var der erklæret krig på alt andet end en flødeskumsfront, også selv om det aldrig blev så brutalt som i Rusland.
Nazisterne ville vise, hvem der bestemte, og at de bestemt ikke var besejret.
I timerne efter angrebet på kollegierne varede det ikke længe, før skrotsamlerne indfandt sig.
Det ville tyskerne ikke acceptere, og det blev byvagtens første rigtige opgave at holde souvenir-samlerne væk fra ruinerne.
Det vellykkede angreb fik betydning for modstandsfolkene, der en tid følte sig knap så pressede, men det var blot en stakket frist.
I løbet af november fik Gestapo forstærkning, og en ny chef ankom direkte fra Berlin i skikkelse af den brutale Rudolf Renner. Samtidig dukkede Petergruppen, en tysk ledet terrorgruppe, der også talte danske medlemmer, igen op i det nye hovedkvarter på politistationen over for domkirken.
Selv om byvagten gjorde, hvad der var muligt, var det ikke et professionelt politikorps, og en tiltagende lovløshed bredte sig i Aarhus.
Politiske mord
Det første mord med politisk motiv, efter at byvagten var etableret, blev begået på Svendborgrampen ved Strandvejen den 8. november. Byvagten blev kaldt til stedet og fandt liget af købmand Harald Hagen Jespersen. Han havde kort forinden åbnet forretning i Aarhus, efter at det var blevet for hedt for ham at handle i Horsens. Han plejede omgang med tyskerne og blev rubriceret som stikker. Nu var købmanden ramt af et enkelt dødeligt skud i nakken.
Der var mange våben i omløb, og personer med et modvilligt forhold til arbejde fandt hurtigt ud af, at man let kunne true sig til store beløb. Budskabet: ”Betal eller du bliver skudt” fik modtagerne til lommerne.
Der var også det rene og skære hærværk.
Adolf Hitler, den tyske diktator, krævede, at den danske sabotage skulle gengældes med tysk schalburgtage. Og drab på danskere i tysk tjeneste skulle også koste danske liv. Petergruppen fulgte Hitlers strategi.
Terror i gaden
Så efter flere sabotageaktioner bombesprængte tyske terrorgrupper fem-seks strøgejendomme i Søndergade i Aarhus natten til den 12. november 1944. Et enormt hjælpearbejde blev sat i værk. Mennesker fra de berørte ejendomme havde pludselig hverken adgang til mad og drikke, en seng eller husly og måtte indkvarteres. Og når aarhusianerne kom i Søndergade for at handle i det yderst beskedne udvalg, blev de mindet om krigens besværligheder, hvis de skulle have glemt det.
Der var utrolig mange, der blev holdt op af pistolmænd, som lettede folks lommer for værdier.
Når byvagten fik et signalement, rykkede medlemmerne ud, men det var sjældent, at de pågreb røverne.
Der var også mange, der kom til skade eller blev dræbt som følge af en skødesløs omgang med våben. En ansat ved Derby Svejseriet på havnen mistede livet, da han passerede landgangen på et tysk skib, der var under reparation. En tysk vagtpost var i det samme i færd med at ordne sit gevær og holdt det i vandret position, da geværet gik af ved en fejl.
En tragedie
Senere på måneden indtraf en ny meningsløs ulykke i Ny Munkegade. Ud for nr. 127 blev en ung mand, der kom cyklende, dræbt af en kugle, som ved et uheld var affyret af en tysk vagtpost på Galgebakken. Soldaten forklarede, at aftrækkeren havde grebet fat i hans spænde og var gået af.
Da den unge mands mor fik meddelelse om ulykken, brød hun sammen.
Hendes mand var kort tid forinden død i tysk varetægt i Vestre Fængsel, en søn sad i tysk koncentrationslejr. Nu var hendes anden søn også død.
Den voldsomme hverdag fortsatte. Endnu en likvidering af en stikker fandt sted på kommunehospitalet, da Kirstine Rungager fra Fredericia troede sig i sikkerhed som patient på radiologisk afdeling i Aarhus. Men hun blev spottet, og en dag kort efter besøgstid blev hun skudt i sin seng.
Personalet frygtede, at tyskerne ville gøre gengæld, så i den følgende tid boede mange læger ikke hjemme om natten.
En fyldt arrest
Byvagten var rimelig effektiv. Mange blev arresteret, og den 19. november meldte arrestforvareren, at der var fyldt op i alle celler og ikke plads til flere.
Folks nerver var tyndslidte, og de reagerede på usædvanlige fænomener.
En forretningsmand ringede til byvagten, fordi der i nærheden af hans villa i Fuglebakke-kvarteret holdt en sort benzinbil med slukkede lygter. På vej hjem havde han tiltalt et par mænd, der stod ved bilen, men de havde på gebrokkent dansk bedt ham skrubbe af. Han var nu nervøs for, hvad mændene egentlig havde planer om.
Byvagten sendte en medarbejder i civil til stedet, men bilen var kørt.
Når køretøjet vakte opsigt, skyldtes det, at kun meget få havde adgang til benzin, og blandt dem var tyskerne.
14 dage senere viste det sig, at forretningsmanden havde grund til bekymring.
Formand ved det kommunale vejvæsen August Petersen blev myrdet, da han forlod hjemmet på Høgevej for at cykle på arbejde. Han blev stoppet af en dansk-tysk terrorgruppe på hjørnet af Fuglsangs Allé og Høgevej. Helt uden grund blev den fredelige mand, der tidligere var en kendt sportsmand og gammel cykelrytter, skudt med en 11,2 mm Colt Revolver, og da han lå på asfalten, tømte en af banditterne resten af magasinet i August Petersens hoved, inden gruppen forsvandt i bil.
Der var masser af plattenslagerier, vold, røverier og mord. De lette kavaleri noterede sig også for sejre på smugkroernes horisontale slagmarker, når naive og halvberusede fjolser med tykke tegnebøger nærmest bad om at blive lettet for kontanter.
En del gik bagefter til byvagten og klagede deres nød.