Folkeparken er – endelig – på vej fra drøm til virkelighed: »Ebeltoft kan noget særligt«

Folkeparken, som skal ligge der, hvor halvøen/Horisonten i dag ligger i Ebeltoft, har allerede været grueligt meget igennem, inden den overhovedet har set dagens lys.

Men nu ser det ud til, at den faktisk kommer til at se det – dagens lys altså – efter Syddjurs Kommune for nylig kunne bringe nyheden om, at der er skaffet 20 millioner kroner fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Det gør det muligt at realisere de visioner, der for et par år siden blev præsenteret i arkitektfirmaet BOGL’s plan, Klimarobust Kystkultur.

I ansøgningen til styrelsen står der, at pengene skal bruges til følgende:

Moderne havnebad, som forventes at blive et nyt, stort trækplaster for området.

I vandkanten mod vest skal der være en solnedgangsterrasse, hvor gæsterne får mulighed for at nyde solnedgangen fra første parket.

Centralt i parken etableres en festplads til kultur og events.

Syd for festpladsen, mellem bakkerne, etableres i samarbejde med Fregatten Jylland en stor legeplads, udformet med referencer til de historiske søslag. På den modsatte side af festpladsen placeres strandbaren Horisonten.

Glas – Museet for glaskunst vil med kunstprojektet Byens Terrasse, forvandle museets terrasse til en offentlig plads med grønne omgivelser.

Fregatten Jylland vil gøre museets café tilgængelig fra Folkeparken mod syd, hvor der i dag ikke er adgang.

Maltfabrikken vil realisere kunstværket ”Ekko” af kunstner Karolin Schwab i Folkeparken, og de tre kulturinstitutioners bidrag er en væsentlig forudsætning for tildelingen af midler fra Erhvervsfremmebestyrelsen.

Det vurderer direktør ved Maltfabrikken, Kristian Krog, som har været konsulent på ansøgningen.

»Ebeltoft kan noget særligt. Vi tager ansvar på tværs af sektorer. I projektet er også to private aktører med, Djursbo og Ejendomsselskabet Strandvejen 10 ApS. Det er helt klart ansøgningens styrke, at vi er gået sammen på tværs af kultur, det private og det offentlige. Hvis det udelukkende havde været de fem millioner kroner, som politikerne har sat af, så havde det nok ikke været realistisk, at vi havde fået pengene.«

Tiltrængt indsprøjtning

I alt er der med pengene fra de tre aktører og Erhvervsfremmebestyrelsen nu 38 millioner kroner til Folkeparken. De 20 fra styrelsen var en tiltrængt indsprøjtning.

Borgere i Ebeltoft var ved at miste modet, fordi projektet trak ud.

Distriktsrådet kritiserede politikerne efter budgetforliget i efteråret for ikke at sætte penge nok af og i det hele taget at bruge flere år på sammen med borgerne at lave et byudviklingsprojekt, hvor det ikke virkede, som om at politikerne undervejs overhovedet havde overvejet, hvordan det store prestigeprojekt skulle finansieres.

I det hele taget har der det seneste års tid hersket en generel mistro til, at Folkeparken nogensinde ville komme til tilnærmelsesvist at ligne det flotte arkitekttegnede forslag.

Men det ser det ud til, at det gør nu, og det er svært ikke at kæde succesen sammen med en anden indsprøjtning, som Ebeltoft i Udvikling fik i foråret.

Her valgte en helt ny kommunal ledelse på området nemlig at trække i bremsen og reorganisere projektet. I den forbindelse udtalte den relativt nye chef for Kultur og Plan, Lars Høeberg fra Syddjurs Kommune, at man ville stoppe op for i sidste ende at komme hurtigere frem og lovede, at det ikke ville forsinke projektet med at få opgraderet halvøen, som politikerne havde prioriteret det.

Og noget tyder på, at han havde ret.

Nu skal der regnes

I dag er det tidligere byplanlægger ved kommunen Rikke Jørgensen, der er programleder for Ebeltoft i Udvikling.

Avisen har spurgt hende, hvad der så egentlig kommer til at ske nu? Hvornår får Ebeltoft en Folkepark?

»Vi har fået tæt på, hvad der er nødvendigt for at kunne realisere Folkeparken, som den ser ud i forslaget fra BOGL, men – og det er et stort men – nu skal der regnes, og forslaget skal kvalificeres i forhold til de eksisterende forhold.«

En ting er nemlig at tegne drømme på papir, noget andet er de overraskelser, der kan komme, når man går i jorden. Dem vil hun gerne undgå for mange af.

»Vi skal have screenet alle detaljer og være sikre på, at der ikke opstår nogle planmæssige forhindringer, sådan at vi har en realistisk forventning til anlægsudgifterne og planlægningsmæssige forudsætninger, så der ikke opstår for mange udfordringer senere, der kan forhindre eller forringe projektet. Vi vil gerne lave det rigtige projekt fra start«

Arbejdet herfra kommer til 100 pct. at tage udgangspunkt i skitseforslaget.

»Vi går efter at få alle elementerne med. Det er det, der er ambitionen, og det, vi har søgt penge til, men måske bliver nogle af dem placeret eller udformet lidt anderledes, alt afhængig af hvad vores undersøgelser viser.

I betingelserne fra Erhvervsfremmebestyrelsen er en såkaldt solnedgangsklausul.

»Pengene skal være brugt inden udgangen af 2027, så vi får travlt. Vi skal både nå at kvalificere projektet og inddrage borgerne for en sidste gang. Det bliver på en lidt anden måde, end vi hidtil har gjort, men det har hele tiden været en præmis for projektet, så det følger vi til dørs.«