Årets største historier: Da borgmesteren sprængte en bombe, få vidste ville detonere - og aarhusianerne trodsede storm med kødpålæg

Knald på gadekunsten, men oprør over AGF-motiver

Bente Tahmasbi Hansen, journalist

Det er ikke gået stille for sig i 2024, hvor flere AGF-motiver på gavle og et el-skab har set dagens lys, for først at blive fejret og for så derefter at blive overmalet eller fjernet.

Kunstneren bag gavlene har ad åre i høj grad malet byen blå og gjort sit til at skabe liv. Det kom der pludselig meget mere af i løbet af året, hvor der kom knald på bybilledet. De kedelige grå-elskabe, som står her, der og alle vegne, har undergået en større forvandling i kraft en ordentlig omgang spraymaling, så de er gået fra at være en såkaldt øjebæ til, at f.eks. ligne en æske tændstikker iklædt Tordenskjold.

Et særligt logo gjorde et af el-skabene til årets uden sammenligning mest omtalte. Det var - naturligvis vil nogen tænke – et AGF-logo, som fik en borger til at gå i krig med ejeren af skabene, Aarhus Kommune. Den valgte at fjerne logoet, fordi kommunen ikke må reklamere for en kommerciel aktør som AGF.

Det stopper heldigvis ikke farvefesten. 17 kæmpestore gavlmalerier med titlen ”17 Walls” er malet af nogle af verdens største streetart-kunstnere, som hver især har illustreret et af de 17 verdensmål. Også knap 100 busbobler er med spraydåser forvandlet til en hyldest til en afdød chauffør, et symbol på palæstinensisk modstandskamp og mange andre fantasifulde rum, man kan glæde sig over. Verden er i farver.

En læges liv på plejehjem

Kim Skovrup Andersen, journalist

64-årige Jens Møller er ramt af - og lever med - Alzheimers sygdom og kan ikke længere bo alene. Derfor flyttede han på plejehjem i Skejby i 2023, og min kollega Louise Nyvang Burmeister har fulgt den tidligere læge i en reportageserie. Lige fra den sidste smøg på altanen i lejligheden på Vester Allé til bordtennis-træningen på Plejehjem Skelager. Her skildres hverdagslivet som plejehjemsbeboer respektfuldt og detaljeret som yngste mand på stedet.

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er Alzheimers den mest hyppige demenssygdom med cirka 55.000 ramte, og de fleste af os kender en, som er udfordret.

Jens Møller formår at sætte ord på, hvordan livet med Alzheimers sygdom er.

»Jeg er meget tryg her. Livet slutter bestemt ikke, fordi man kommer på plejehjem. Der er altid nogen, og de er flinke til at hjælpe mig. Det giver en god basis,« lød det fra Jens Møller, da avisen senest besøgte ham i juni.

Jeg ser frem til at læse mere om Jens Møller i 2025.

Da Aarhus trodsede storm med kødpålæg

Anders Michaelsen, journalist

Det føles allerede ufatteligt lang tid siden, men til dem som skulle have glemt det, så begyndte vi det år, som nu snart går på hæld, med en større lokal krise.

For en snestorm hærgede Østjylland i de første dage af 2024, og folk var både fanget derhjemme, hvis de ikke var fanget på vejene.

Det skabte forundring og kras kritik, da sneen endeligt havde lagt sig: Hvordan kunne vi ende der, spurgte mange - og flere tænkte det nok også.

Men midt i kaosset viste sig også noget ganske smukt: Hvordan vi rent faktisk også rykker sammen i bussen og hjælper hinanden, når krisen kradser. Jeg og mine kollegaer måtte som så mange andre sidde og arbejde hjemmefra.

Og her blev der skrevet et væld af historier om aarhusianere og østjyder, der trodsede stormen og hjalp vildtfremmede mennesker.

En af de historier var om Trine Siem fra Trige, som »klokken lort om natten« og sammen med kæresten Anders smurte 20 rugbrødsmadder med hamburgerryg, tog 24 flasker vand, energibarer og chokolade med ud til dem, der pludselig var strandet i deres biler midt på motorvejen. »Hvis det var os selv, der sad fast derude, ville vi så ikke gerne have noget at spise og drikke,« spurgte hun retorisk i avisen. Og lad det selvfølgelige i det spørgsmål runge ind i 2025.

Farvel til kaptajnen

Sten Brøgger, journalist

»Jeg havde ikke tænkt mig at være borgmester i hele mit arbejdsliv.«

23. oktober i år sprængte Jacob Bundsgaard en bombe, som kun en inderkreds vidste ville detonere. Efter 13 år i embedet ville den socialdemokratiske borgmester træde til tilbage.

48-årige Jacob Bundsgaard havde muligvis ikke regnet med at fortsætte for evigt, eller indtil Socialdemokratiet ikke længere kan bestemme, hvem der skal være Aarhus’ borgmester, men det kan føles som om, han altid har været Kaptajnen i Aarhus.

Han blev svøbt ind i personalige stemmer ved kommunalvalgene i 2013, 2017 og 2021, omend sidstnævnte valg vidnede om, at Socialdemokratiet er i problemer - også i Aarhus.

Den svære situation må byens nye og energiske borgmester Anders Winnerskjold (S) nu bokse med. Han er vant til at blive sendt i front, når Bundsgaard havde en dårlig sag. Det er symptomatisk for strategen Jacob Bundsgaard, at han ikke skal spise sneglen, men i senere år har flere møgsager dog givet huller i hans politiske teflonlag. Når støvet engang har lagt sig, vil de fleste formentlig dog huske byggeivrige Jacob Bundsgaard for, at har været med til at udvikle Aarhus til en moderne storby.