»Jeg skreg i 14 dage«: Efter ulykken blev Peter pumpet med morfin. Det blev begyndelsen på et livslangt misbrug

Peter Lau Andreassen var kun 13 år, da en tragisk ulykke ændrede hans liv for altid.

En kammerat forsøgte at tænde en kakkelovn med sprit, og Lau Andreassen endte med alvorlige forbrændinger.

»Jeg kunne se, det ville gå galt, og det gjorde det også,« fortæller han.

Peter Lau Andreassen fik slukket ilden på sin kammerat, men det gik ud over ham selv.

Han blev forbrændt og måtte igennem 6-7 transplantationer på et halvt år.

»Jeg skreg i 14 dage,« husker han, mens han knapper op for skjorten og løfter op i sin bluse. Forbrændingerne fra den gruopvækkende episode fra 1964 er til at høje op fra noget nær navle til øverste etage.

Morfinen, der skulle dulme smerterne, blev starten på et livslangt misbrug.

Fanget i mange år

Efter ulykken blev Peter Lau Andreassen pumpet med morfin af lægerne for at dulme smerterne.

Det blev begyndelsen på et livslangt misbrug.

»Jeg begyndte at drikke og tage stoffer for simpelthen at udholde livet,« fortæller Peter Lau Andreassen.

I 30 år var han fanget i en ond cirkel af alkohol og stoffer.

Han stjal fra købmænd, nassede, passede småjobs og brugte alle sine penge på at skaffe mere sprut og stoffer.

»Jeg var træt af det, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle stoppe,« siger han.

Når han skulle i byen, drak han for at dulme sin egen usikkerhed over sit udseende.

»Jeg synes, jeg så forfærdelig ud,« siger han.

Hans familie var ulykkelige og rasende på kammeraten, der forårsagede ulykken.

»Jeg kan snakke længe om det, men ønsker det ikke. Jeg vil ikke rippe op i noget, der ligger så langt tilbage i tiden. Sandheden var jo, at min kammerat og jeg havde det godt sammen, og hans forældre var uhyre flinke. De værdsatte vores kammeratskab, og jeg følte mig meget velkommen i deres hjem.«

Vendepunktet

I 1994 tog Peter Lau Andreassen, som levede af bistandshjælp, en beslutning, der skulle ændre hans liv.

Han stoppede med at drikke fra den ene dag til den anden.

Fem-seks år senere fem år senere afleverede han 2.246 stærke morfinpiller på misbrugscentret i Rønde.

»Jeg sagde tak for lån og gik derfra,« siger Peter Lau Andreassen.

»Du er velkommen til at krydstjekke oplysningen, hvis du vil. Men det er sandt, hvad jeg fortæller dig.«

Siden da har han ikke rørt alkohol eller stoffer.

»Det var en kamp, men jeg vidste, at jeg skulle gøre det for at overleve,« fortæller han.

Han havde prøvet mange gange før at komme ud af misbruget, men hver gang gik det galt.

»Denne gang skulle det være anderledes,« siger han.

Det er svært at forstå for mennesker som aldrig har været nede at kysse asfalten, at man en dag kan sige:»Cut«.

»Prøv at forestille dig, at der sad en dukke på din ene skulder, der fortæller dig hver morgen, du vågner, at nu stopper du. Mens der på din anden skulder sidder en anden dukke og råber: »Nej, bliv ved lidt endnu. Det går jo godt, og du kan ikke undvære det«. Det er pissesvært, og meget individuelt, hvordan man kommer ud på den anden side.«

Ny start på Mandø

Efter mange år med misbrug og et liv i Aarhus, besluttede Peter Lau Andreassen sig for at flytte væk fra byens fristelser.

I 1994 flyttede han til Mandø, en lille ø ud for Jyllands vestkyst, for at få ro og en ny start.

«Jeg boede på Mandø for at komme væk fra byen. Jeg fik metadon og begyndte at arbejde på at blive clean.«

Livet på Mandø gav ham den nødvendige afstand til sit tidligere liv og mulighed for at fokusere på sin helbredelse.

Efter sin tid på Vestkysten flyttede Peter ud til sin nu afdøde lillebror Henrik, der havde et lille landsted på 20 tønder land på Dæmningen i Kolind.

»Jeg havde det godt ude hos Henrik i flere omgange. Jeg fik lov til arbejde og bruge mine hænder. De er godt skruet på, skal jeg hilse og sige.«

Livet på landet gav ham ro og en ny start væk fra byens fristelser.

»Jeg kommer aldrig tilbage til byen,« fastslår han.

Musikken hjalp ham

I Kolind har Peter Lau Andreassen fundet en ny passion i musikken.

På Kafé Kolind startede han får nu flere år siden et musikprojekt sammen med Daniel Demsitz, og det blev hans redning.

»Musikken og fællesskabet har givet mig et nyt liv,« siger Peter Lau Andreassen.

Han spiller nu keyboards i Kolind Ballade Band, som Daniel Demsitz tog med sig, da han stiftede Folkestedet på Nødagervej i Kolind.

Her har Peter Lau Andreassen en fantastisk familie og et netværk af mennesker, der støtter ham.

»Det er så dejligt at vågne hver morgen og vide, at jeg skal ned og se de mennesker, jeg elsker,« siger han.

Bandet har rejst rundt i hele landet og endda spillet i Folketinget.

»Alt det, jeg nu oplever, er en gave oveni det liv, jeg faktisk har levet,« siger han.

Udfordringerne

Selvom Peter Lau Andreassen har været clean i 25 år, har livet ikke været uden udfordringer.

Hans krop er præget af fortidens misbrug og de mange operationer.

Han fik konstateret diabetes i 2012 og har haft blodpropper i hjertet og hovedet.

»Det gør ondt at gå i dag, og jeg har svært ved at huske,« fortæller Peter Lau Andreassen.

Men han er taknemmelig for hver dag og har stadigvæk masser af livsgnist.

»Jeg har været igennem så meget, men jeg er stadig her, og det er jeg taknemmelig for.«

Han ved, at hans krop aldrig vil blive den samme, men han er stolt af, hvor langt han er kommet.

»Nogle gange spørger jeg mig selv, hvordan jeg kunne stå det igennem.«

Ikke andres skyld

Peter Lau Andreassen er født i 1951 i Købehavn, men flyttede med sin familie til Lystrup efter 1. klasse, fordi hans far fik et direktørjob i Aarhus.

Han gik siden i skole på Elsted Skole og involverede sig i det lokale liv. Ikke mindst sporten.

Han skyder ikke skylden på sin familie eller andre for den drejning hans liv tog i 1964

»Mit liv havde garanteret set anderledes ud, hvis jeg ikke var kommet på morfin som 13-årig, så havde jeg nok bare været en ægte rod som ung. Men jeg kan ikke beskylde samfundet eller andre for, at det er gået, som det er gået,« siger han.

Set udefra ser det besynderligt ud, at han har overlevet og f.eks. kunne tage en studentereksamen som 25-årig på et kursus og foretage en rejse fra nord til syd i USA.

»Ved du hvad. Jeg forstår godt, hvis du undrer sig, men jeg har bare været en overlever, som mange har forsøgt at tage sig af. Jeg er røget ind og ud af misbrugscentre, fordi folk ikke kunne se, hvem jeg var. Det er vel det svar, jeg kan give, og min familie har på ingen måde slået hånden af mig på noget tidspunkt.«

»Det har været en hård kamp at arbejde sig ud af misbruget, men jeg har lært, at jeg selv er ansvarlig for mit liv,« siger han.

Peter Lau Andreassen har en søn, Jesper, på 44 år, som er tømrer og meget dygtig med sine hænder, ligesom Peter selv er det.

»Jeg er stolt af Jesper og alt, hvad han har opnået.«

Fremtiden

Peter Lau Andreassen ser lyst på fremtiden. Han nyder de oplevelser, han får gennem musikken, og glæder sig over at være fri fra afhængighedens lænker.

»Jeg er skideglad i dag. At være afhængig er noget af det mest forfærdelige, man kan blive.«

Han håber, at hans historie kan inspirere andre til at tage kampen op mod misbrug.

»Hvis min historie kan hjælpe bare én person, så er det det hele værd.«