Fortsæt til indhold

Peter var dopet af stoffer og alkohol: »Folkestedet har givet mig en ny sæson«

Efter et liv præget af stoffer og alkohol har Peter Lau Andreassen fundet en ny familie og mening gennem musikprojektet Kolind BalladeBand, hvor han spiller en central rolle og hjælper andre.

Peter Lau Andreassen, 73, har levet et hårdt liv, hvor stoffer af mange slags og ditto sprut har været en trofast følgesvend fra han var 13 indtil han selv sagde stop som 50-årig.

Han er bare en af de mange, som har fundet et frirum hos Folkestedet i Kolind, hvor han er aktiv i Kolind Ballade Band.

»Jeg har fundet mig en familie her i Folkestedet, hvor vi virkelig er der for hinanden og bakker hinanden op,« siger Peter Lau Andreassen.

Han kommer så meget, det er muligt i lokalerne, hvor tirsdagen er den store øvedag for bandet, hvor Peter Lau Andreassen spiller på tangenter.

Peter Lau Andreassen er mærket af sit hårde liv. Det indrømmer han uden forbehold, og han tager ansvaret helt og holdent for, at han helt nede i dyndet.

Til gengæld holder det ham mere end oppe, at han har sin store ’familie’ hos Folkestedet, hvor han også fungerer som mentor for nogle af de andre, som den ældste i flokken.

Læs hele Peters historie HER.

Bandet

Kolind BalladeBand er et musikprojekt ledet af Daniel Demsitz, daglig leder af Folkestedet, der fokuserer på mental sundhed gennem musik for sårbare grupper.

Projektet har opnået stor anerkendelse og er blevet fulgt af forskning.

Bandet fungerer nu som ambassadører for projektet og deler deres erfaringer med, hvordan musik og fællesskab har forbedret deres livskvalitet.

Peter Lau Andreassen og de andre medlemmer at musik og fællessang er kraftfulde værktøjer til at bekæmpe ensomhed og skabe stærke fællesskaber.