Nethandel, husleje og manglende p-pladser? Vi har spurgt fire butiksejere, hvorfor butikker kæmper på Strøget

Der bliver længere og længere mellem butikkerne på Strøget. I hvert fald dem, der ikke er en del af en større kæde.

Senest har vi her i avisen skrevet om først Paw Sko, der efter 51 år må dreje nøglen, og senest Holst Sko, der lukker efter 28 år.

Direktør for og medejer af Holst Sko Lars Flemming Hansen fortalte i den forbindelse til avisen, at lukningen skyldes tre forhold: Nethandel, stigende husleje samt politiske beslutninger om at lukke bilister ude af midtbyen.

De aarhusianere, der jævnligt færdes på Strøget vil kunne nikke genkendende til, at det er de større kæder, der rykker ind.

Men hvad skyldes de talrige butikslukninger egentlig?

Avisen har været på strøg-tur for at tale med de butiksindehavere, der har været på Strøget i lang tid og som ikke er en del af en kæde - det er i øvrigt sin sag at finde den slags, skal det bemærkes.

Ganesha: »Jeg kan ikke genkende det«

Stine David, daglig leder i Ganesha, kan ikke genkende de problemstillinger, der ofte bliver fremhævet.

Ganesha er en smykkeforretning, der også handler med mineraler og har et piercingstudie. Butikken har ligget på adressen Ryesgade 32 i 18 år.

»Vi skiller os 100 pct. ud. Folk kommer herind, fordi de søger noget anderledes, unikt og en god service,« fortæller Stine David, der er gift med butikkens ejer og fungerer som daglig leder.

Ifølge Stine David er der ikke nogen svigtende omsætning i Ganesha. Hun nikker genkendende til, at Ganeshas internetbutik får flere kunder, men understreger, at mange stadig foretrækker at træde ind i den fysiske forretning.

»Folk vil stadig gerne have den her ægthed, og det får man ikke på internettet,« siger Stine David.

I Ganesha er man ikke nervøs for fremtiden og de planer, politikerne har om at nedbringe bilismen i midtbyen.

»Jeg tror generelt, at den dårligere tilgængelighed for bilister vil være en trussel mod butikkerne her på Strøget, men vi er ikke selv nervøse for det. Vi er en oplevelsesbutik. Vi skal nok overleve,« siger Stine David.

Garnlageret: »Meget hårdere«

Lene Hedegaard, ejer af Garnlageret, kan sagtens genkende, at det er hårde tider for de erhvervsdrivende på Strøget.

I sin lille garnforretning, der ligger på Rosenkrantzgade på 40. år, er det blevet noget sværere at få enderne til at hænge sammen.

»Det er blevet meget hårdere. I år har vi en omsætningsnedgang på 25 pct.,« siger Lene Hedegaard.

Hun mistænker selv nethandel for at være den største årsag til den svigtende omsætning i de fysiske butikker. Selv har hun før forsøgt sig med en internetbutik, men konkurrencen fra større spillere på markedet gjorde det til en urentabel forretning.

»Jeg kan jo ikke vide, om folk kommer herind og bruger min butik som showroom. Jeg vælger at tro på, at det gør de ikke. Men selvfølgelig gør de det,« erkender Lene Hedegaard.

Hos Garnlageret er der ifølge indehaveren blevet »enormt stille«, især efter Covid-19-pandemien.

»Der var jo kun nethandel, og folk har simpelthen vænnet sig til at handle på nettet,« siger Lene Hedegaard.

Man må dog også gribe i egen barm, forklarer hun. Garnlageret har nok ikke helt fulgt med tiden, hvis Lene Hedegaard selv skal sige det.

»Der er jo mange ting i det. Jeg har aldrig brugt Facebook og Instagram, og det tænker jeg også er en årsag til, at ikke ret mange kommer her. Så det er både mig selv og alle mulige andre faktorer, der spiller ind,« siger hun.

Guldsmed Boye: »Alle tror, byen er lukket«

Hos en af de ældste forretninger på Strøget har man et lidt andet perspektiv på de udfordringer, der på det seneste har fået to skotøjsbutikker til at dreje nøglen om.

Lars Boye, sønnesøn af grundlæggeren af Guldsmed Boye og i dag indehaver af butikken, har ikke problemer med hverken husleje eller nethandel. Og faktisk synes han heller ikke politikernes mobilitetsplaner er helt dumme.

I stedet mener han, at der er blevet skabt en alt for forvrænget fortælling om mobiliteten i Aarhus.

»Omtalen af mobilitetsplanen er, at man lukker byen af. I stedet skulle man fortælle, hvilke muligheder, der er for at komme herind. Det er kommunikationen, der er problemet. Alle tror, at byen er lukket, så hvorfor skulle de køre herind?« spørger Lars Boye retorisk.

Han foreslår konkret, at der skiltes langt bedre, så det bliver tydeligt for bilisterne, hvor der er parkeringsmuligheder, og hvor mange der er ledige.

Lars Boye advarer dog imod, at man realiserer alle forslagene i mobilitetsplanen og understreger, at det trods alt er blevet sværere at komme frem. Og så er han sikker på, at folk ikke vil bruge så mange penge på parkering.

»Vi lever af dem, der kommer langvejsfra, ikke af aarhusianerne. Dem, der kommer her vil gerne have en oplevelse og bruge nogle penge, men de vil ikke bruge dem på parkering,« siger han.

Fremtiden er ganske vist uvis, også for en etableret forretning som Guldsmed Boye. Men optimismen er dog intakt.

»Vi forventer da at være her i mange år endnu, men det er udefrakommende forhold, der betyder noget. Det kunne eksempelvis være at lukke byen af. De siger, at folk vil tage Letbanen og bussen herind, men jeg ville da ikke køre herop fra Kolding for så at parkere en halv time uden for byen,« siger Lars Boye.

Guldager & Sønner: »Det bliver værre og værre«

I godt 45 år har man hos Guldager & Sønner kunnet købe symaskiner, tilbehør til dem eller få repareret sin egen.

Her ser Finn Guldager en stor udfordring i de opskruede huslejer på Strøget.

»Førhen var der mange specialbutikker på Strøget, i dag ligger der næsten kun kædebutikker. Det er fordi huslejeniveauet er skruet så højt op, at det kun er de store kæder, der har råd til det,« siger Finn Guldager, der også betoner, at en husleje, der først er blevet skruet op, ikke kan skrues ned igen.

Selv har Guldager & Sønner en »realistisk udlejer«, ifølge Finn Guldager, og fremtiden er ikke umiddelbart faretruende for den velkendte specialforretning. Og det er den ikke, netop fordi den er en niche-butik. Dog afviser han ikke, at butikken en dag vil flytte væk fra Strøget.

»Mange kunder synes, det er for besværligt af skulle herind i bil med deres symaskiner,« siger han.

Et af de store problemer, mener Finn Guldager, er - ud over den høje husleje - at parkeringen er blevet dyrere.

»Det bliver værre og værre. Der er mange af vores kunder, der klager over det,« siger han.

Adspurgt om mobiliteten er et stort problem, nedtoner Finn Andersen det dog. Han mener, i lighed med Lars Boye, at det snarere er retorikken om mobiliteten, der er problematisk.

»Så er det heller ikke værre. Jo mere vi snakker om det, desto værre bliver det også i folks hoveder. Det er meget bedre end sit rygte,« siger han.

Øget omsætning og mange p-pladser

Avisen har rettet henvendelse til kommunen for at få belyst fakta om parkeringspladser og butikslukninger.

Morten Skou Nicolaisen, afdelingsleder i Mobilitet hos Aarhus Kommune, er leveringsdygtig, når det gælder den slags oplysninger.

Han skriver i et skriftligt svar, at der »ikke er ændret nævneværdigt på parkeringsforholdene ved Strøget for nylig«.

Endvidere skriver han, at 85 pct. af parkeringspladserne i Aarhus skal findes i centrale parkeringsanlæg, mens de resterende udgøres af gadeparkering.

Ifølge Morten Skou Nicolaisen er aktiviteten på Strøget uændret.

Han skriver om en analyse af retailhandlen i Aarhus midtby, foretaget i efteråret 2024.

Den viste, at tomgangsprocenten - altså antallet af tomme butikker - på Strøget har været nedadgående de seneste fem år. Dog viser analysen en tendens til, at den igen er opadgående.

Liggetiden for ledige lejemål på Strøget skal være halveret fra 2022 til 2024.

Endelig viser analysen, at nethandlen er steget med 85 pct. siden 2016. Her er det særligt tøj og sko, der handles flittigt med klik på musen.

»Det harmonerer fint med generelle tendenser fra andre byer i Danmark såvel som i udlandet, hvor der sker en løbende transition mod en højere grad af oplevelsesorienteret økonomi i centrale handelsmiljøer med fokus på eksempelvis service- og restaurationsfunktioner,« skriver Morten Skou Nicolaisen.

Afdelingslederen omtaler, at der i 2022 blev nedlagt 20 parkeringspladser på Fredens Torv inden en ombygning skulle finde sted. En undersøgelse viste, at 94 pct. syntes godt om, at torvet blev gjort grønnere på bekostning af parkeringspladserne. Restauratørerne på Fredens Torv skal desuden have meldt om ca. 50 pct. øget omsætning i den periode, hvor de har kunnet anvende de nedlagte parkeringspladser til udeservering.