I årevis kæmpede han med næb og klør i havneslagsmål: Nu vil Svend Erik redde populær strand

I årevis kæmpede ’Beskyt Havmiljøet i Danmark’ indædt imod udvidelsen af Aarhus Havn - og de vandt.

Men knap et år senere er foreningen og formand Svend Erik Kristensen klar til at kaste sig ind i en ny kamp. Den går i al sin enkelhed ud på at bevare Tangkrogen.

For Svend Erik Kristensen forudser, at dens dage som populært udflugtsmål og rekreativt område kan være talte, hvis kommunens umiddelbare planer for placeringen af et nyt rensningsanlæg, Aarhus ReWater, fastholdes.

»Det vil være en katastrofe at miste Tangkrogen. Vi taler om en ikonisk Aarhus-destination med et konstant liv og leben. Det vil simpelthen være tåbeligt at dræbe det område, når det kan undgås,« siger foreningsformanden.

Som en haveslange

Bekymringen for Tangkrogen bunder i, at der lige nu kun er to muligheder for placeringen af det kæmpestore rensningsanlæg.

Hovedforslaget går på at fylde den del af bugten op, der ligger i forlængelse af lystbådehavnen. Samtidig skal lystbådehavnen udvides til den dobbelte størrelse.

Alternativet er at udbygge havnen i en trapez-lignende form mod sydøst, men ifølge Svend Erik Kristensen er den løsning uofficielt allerede skrottet. Her vil man nemlig skulle rode rundt i en af de mest giftige dele af bugten, som tidligere er benyttet som deponi. Forureningen kan faktisk ses, hvis du zoomer ind på Google Maps.

»I flere år har politikere sagt til mig, at alternativet ikke kommer på tale. Det er for dyrt og har endnu værre miljøkonsekvenser. Og havneudvidelsen, som det skulle hænge sammen med, er jo heldigvis droppet,« siger formanden, der løbende har været i dialog med byrådet og Aarhus Vand om sagen.

Det efterlader hovedforslaget, som foreningen har en stor anke mod. Anlægget og lystbådehavnen kommer nemlig til at indsnævre adgangen fra bugten ind til Tangkrogen betragteligt.

Trykker du på en haveslange, øger du vandtrykket. Det samme vil lidt karikeret ske her.

»Tangkrogen bliver så lukket en bugt, at den dybest set bliver ophobet med sand og tang. Allerede tilbage i 2017 slog et konsulentfirma fast, at det vil ske. Det har ikke ændret sig,« forklarer Svend Erik Kristensen.

Droppet idé skal genoplives

Men han mener, at den konsekvens kan undgås. Foreningen har nemlig foreslået et tredje alternativ.

I store træk er det samme løsning, som for år tilbage blev præsenteret af Aarhus Vand som et alternativ. Men med Jacob Bundsgaard som drivkraft blev det i 2019 forkastet af byrådet, fordi havnen fattedes plads, og fordi en havneudvidelse var på vej.

Så snart Bundsgaard var ude af vagten, blev det præsenteret for borgmester Anders Winnerskjold (S), og han har bedt Aarhus Vand undersøge det.

Idéen her er, at man opfylder en langt mindre del af bugten, kun udvider lystbådehavnen med 50 procent og inddrager det nærmeste havneareal.

»Vi begræder, at der blev slået en streg over det alternativ, men det kan da genoplives. Det bør det,« slår Svend Erik Kristensen fast og begiver sig ud i historiefortælling.

For man har i mange år vidst, at det blev nødvendigt med et nyt, stort rensningsanlæg, der kan erstatte de udtjente i Åby og Viby og klare befolkningstilvæksten. Faktisk har ReWater-projektet næsten 20 år på bagen, og nu kan de gamle anlæg snart ikke klare de voksende mængder spildevand.

Men i 2017 blev det meget konkret, da byrådet sendte et oplæg til en helhedsplan for Tangkrogen-området i høring.

Folkelig opstandelse

Her blev hovedforslaget fremlagt, og det medførte enorme protester. 11.800 underskrifter imod, og ja, det var faktisk den sag, der var anledning til, at ’Beskyt Aarhusbugten’, som nu er blevet landsdækkende, blev stiftet.

På et stort debatmøde på Hotel Marselis lagde politikerne sig fladt ned og erkendte, at hovedforslaget var problematisk.

»Der var slet ingen tøven fra dem. De nærmest undskyldte samstemmigt og medgav, at det var et ugennemtænkt projekt, og at der skulle alternativer på bordet.«

»Derfor forarger det mig også, at det nu - syv år senere - er det samme problematiske hovedforslag, vi står tilbage med. Man har ikke reageret på den massive borgermodstand. Men vi kan jo aktivere underskrifterne igen, og vi planlægger også et lignende stormøde som i 2017 - der i øvrigt også var et valgår,« lyder den slet skjulte advarsel fra Svend Erik Kristensen.

Firma må vige pladsen

Problemfrit er foreningens eget forslag dog ikke. Den største udfordring er, at Norecco, et firma, der behandler jord og byggeaffald, holder til på havnearealet.

»Det er trods alt ikke et kæmpe industrianlæg til flere hundrede millioner, man skal flytte,« siger Svend Erik Kristensen og understreger, at Norecco skal respekteres, kompenseres og evt. tilbydes et andet areal i kommunen.

»De skal behandles ordentligt, men det er hverdag i forretningsverdenen, at man betaler afståelse til en eksisterende lejer. De har 12 sites i Danmark, og kun få ligger på en havn. Det vil være langt billigere at betale dem end fylde op i bugten.«

Han forudser protester fra Aarhus Havn.

»Men der må vi bare sige, at til syvende sidst er havnen og Aarhus Vand altså 100 pct. kommunalejet. De må med hjælp fra byrådet blive enige. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, hvis der er vilje.«

Norecco er ikke vendt tilbage på avisens spørgsmål på, om firmaet kan se en forhandling for sig.

Fortidens synder

Svend Erik Kristensen råber op om sine bekymringer nu, fordi en beslutning om placeringen er tæt på. Men også fordi han frygter en gentagelse af fortidens synder fra havneudvidelsen, som han har kaldt en skinproces og et skuespil.

»Vi så rapport på rapport, der bare bekræftede det, politikerne gerne ville have. Jeg frygter, at man igen foregøgler at ville lytte, men bare tromler videre i det spor, man har lagt sig i. Derfor er jeg også spændt på, hvad undersøgelsen af vores forslag viser.«

»Får vi en ærlig vurdering, eller får vi en såkaldt uvildig rådgiver, der leverer en ”sandhed”, så politikerne kan holde den upopulære beslutning ud i strakt arm? Når vi hører, at hovedforslaget nærmest er besluttet, er det jo svært ikke at få den mistanke. Men det gider vi simpelthen ikke igen. Det vil opildne os til kampgejst.«

Viser det sig reelt, at forslaget koster mange års forsinkelse, er foreningen dog klar til at strække våben.

»Projektet kan ikke bære så mange års udskydelse. Vi kæmper ikke imod for enhver pris.«

Tror du, politikerne sidder og sukker over, at I kaster jer ind i det her, nu hvor I ydede så markant modstand under havneudvidelsen?

»Jeg vil bare appellere til, at de overvejer kraftigt, om de orker et lignende forløb. Vi siger slet ikke, at det skal være, som vi vil have det. Lytter man, er man ærlig, og forsøger man at begrænse skaden på Tangkrogen, så kan vi bakke op, for byen skal udvikle sig, og vi skal have et nyt rensningsanlæg.«

Og dét er for Svend Erik Kristensen ét vigtigt punkt, at ReWater-projektet adskiller sig fra havneudvidelsen på.

»Det er et bidende nødvendigt projekt. Modsat havneudvidelsen. Vi har ingen intention om at stikke en kæp i hjulet på det her, tværtimod.«

Onsdag giver Aarhus Vand en gennemgang for Aarhus Byråd af betydningen af Beskyt Havmiljøet i Danmarks forslag.