Fortsæt til indhold

Det haster med milliarddyrt renseanlæg: »Tiden er vores fjende«

Kommer der ikke snart fart under ReWater-projektet, så går det ud over bugten og vigtige vandløb. Aarhusianerne må berede sig på stigende vandtakster.

Samfund

Aarhus ReWater kommer til at have betydning for alle aarhusianere.

Ikke bare fordi det er et kæmpestort projekt, der får indflydelse på Tangkrogen-området, men også fordi det helt konkret vil kunne mærkes på hver enkelt aarhusianers pengepung.

For projektprisen kan samlet set ende med at løbe op over syv milliarder kroner, viser materiale fra Aarhus Vand. Et astronomisk tal med enormt mange ubekendte - ikke mindst fordi placering og udformning endnu ikke er besluttet.

Og der er ikke andre måder at betale for det end at hente beløbet ind via stigende vandtakster. Så det bliver dyrere, når du i fremtiden åbner for hanen, skyller ud i toilettet eller tager et bad.

Aarhus Vand estimerer, at projektet vil koste en gennemsnitlig husstand en prisstigning på ca. 1.700 kroner om året i forhold til prisen i år.

»Det er det største projekt i Aarhus Vands historie,« konstaterer projektdirektør Claus Møller Pedersen i et skriftligt svar til avisen.

Det kommunale selskab skal onsdag give byrådet en pejling af, hvor ReWater skal placeres, og før det er sket, vil vandselskabet gerne holde igen med at svare på spørgsmål.

Kan koste naturen dyrt

Er det så nødvendigt med et så hundedyrt og stort anlæg? Ja, det er faktisk ikke til at komme uden om.

For de nuværende renseanlæg ved Viby, Åby og Marselisborg er så gamle og nedslidte, at det ikke kan betale sig at renovere dem mere.

De har snart heller ikke kapacitet nok til at håndtere det stigende antal borgere i byen, og det kan have alvorlige konsekvenser. For når der ikke er plads nok på anlæggene, så skal spildevandet et andet sted hen. Og det betyder altså, at det ender i Aarhus Å, Døde Å og Aarhusbugten til stor skade for naturen og dyrelivet.

Derfor skal de gamle anlæg nedlægges, så der kan bygges boliger i stedet, og så skal det hele centraliseres nede ved Tangkrogen. En oplagt placering, fordi vand som bekendt løber nedad.

I rigtig lang tid har man været bekendt med problematikken, men Aarhus ReWater-projektet er blevet udskudt gang på gang. Og nu kan det ikke vente længere.

Faktisk er projektet allerede markant forsinket. Tidligere har man arbejdet med, at anlægget skulle stå klar i 2028, for det er ifølge Aarhus Vands fremskrivninger skæringsåret for, hvornår den nuværende kapacitet på rensningsanlæggene ikke længere kan stå mål med spildevandsbelastningen.

Diverse teknologier kan dog forhindre, at der fra 2028 begynder at fosse spildevand ud, hvor det ikke hører hjemme. Men, skriver Claus Møller Pedersen:

»Efter medio 2030’erne kan Aarhus Vand ikke overholde de kommunale udledningstilladelser på de tre eksisterende renseanlæg, da de ikke længere har tilstrækkelig kapacitet.«

Med andre ord: Der skal snart skred i det omfattende milliardprojekt og byggeriet af det 12 hektar stor rensningsanlæg, hvis ikke vores vandmiljø skal betale prisen.

Apropos vandmiljø, så har Aarhus Vand som ambition, at der ikke skal foretages klapning af havbundsmateriale, når der skal bygges ud i bugten. Tidligere var planen at dumpe det ved Hjelm Dyb, men Aarhus Vand forventer at kunne bruge havbundsmaterialet som landopfyldning.

Vedtagelse i 2028

Hastværket betyder dog også, at forslaget fra Beskyt Havmiljøet i Danmark kan vise sig umuligt at gennemføre.

For Aarhus Vand har foretaget de lovpligtige VVM-undersøgelser af hovedforslaget og alternativet, men vil politikerne hellere gå med foreningens forslag, så skal der laves en helt ny, dyr og omfattende VVM-undersøgelse.

Den slags tager lang tid, og det har man ikke meget af, understreger projektdirektør Claus Møller Pedersen.

»Vi kan ikke udbygge kapaciteten tilstrækkeligt på de eksisterende anlæg på grund af pladsmangel, og kapaciteten er snart opbrugt. Samtidig bliver vi mødt med nye krav til spildevandsrensningen, som kræver løsninger, der ikke er plads til at implementere på de nuværende anlæg. Undersøgelse af nye alternativer vil udskyde projektet i en årrække, og tiden er vores største fjende i forhold til at overholde udledningskravene til Aarhusbugten.«

En foreløbig tidsplan fra Aarhus Vand viser, at man forventer den første politiske behandling af planforslag, miljørapport og miljøkonsekvensrapport i midten af 2027.

Først i andet kvartal af 2028 forventes det, at der skal vedtages lokalplan, kommunetillæg med mere.