Problemerne fortsætter på plejehjem: Kunne ikke tage sig af voldelig beboer

Arbejdstilsynet måtte i slutningen af januar give Skelager Plejehjem, der er placeret i det nordlige Aarhus, endnu et påbud.

Det fremgår af en aktindsigt, som avisen har fået.

Kritikken fra Arbejdstilsynet kommer i kølvandet på et strakspåbud, som stedet fik i november. Her påpegede tilsynet, at der var risiko for vold i arbejdet med særligt én beboer. Den vurdering kom på baggrund af flere voldsomme hændelser, herunder en ulykke i september, hvor en ansat blev slået med knytnæve og fik sit tørklæde drejet om halsen.

Det er ikke den eneste kritik, som Skelager har fået i den seneste tid. Plejehjemmet landede også på den politiske dagsorden i januar, efter en artikel i avisen, hvor en pårørende beretter om flere kritikpunkter i plejen af hendes mor. Ligesom nærværende avis via en aktindsigt kunne fortælle, at hver tredje medarbejder har sagt op i løbet af 2024.

Det kriseramte plejehjem har nu ikke formået at efterkomme kravene fra Arbejdstilsynet, det fremgår af seneste rapport, dateret 27. januar.

Hvordan kan det være, at I ikke har fået rettet op på tingene, efter I fik strakspåbuddet i slutningen af november?

»Det er jo et rigtigt godt spørgsmål. Det troede vi selvfølgelig, at vi havde. Vi var overbevist om, at de tiltag, vi har sat i værk, var gode nok. Det har vi jo desværre måttet sande, at det var de ikke,« siger Marianne Ahl.

De ansatte peger i Arbejdstilsynets rapport på, at de mangler kolleger, der er rustet til at arbejde med borgere med demens, at flere ikke har forståelse for borgeres adfærd. Og forstander Marianne Ahl anerkender, at det var tilfældet:

»Men vi er videre nu. Forstået på den måde, at der har været konkret undervisning i nogle af de diagnoser, borgerne har. Vi er ikke færdige med alle diagnoser, der er på den her konkrete afdeling. Derudover har vi arbejdet målrettet på at få ansat faglært personale, og der er allerede startet en social- og sundhedsassistent og en anden tiltræder til april på den her afdeling.«

Så de er klædt på til opgaven med udadreagerende adfærd?

»De har i deres grunduddannelse undervisning i psykiatri, men det kræver altid en konkret oplæring i, hvordan den enkelte borger skal håndteres. Derfor har vi også iværksat, at vores kompetence-udviklende sygeplejerske, der hyppigt har sin gang i huset, laver en sparring med personalet, som har med denne særlige borger at gøre. Så det bliver praksisnær-kompetenceudvikling,« forklarer Marianne Ahl.

Hun forklarer, at man tidligere har haft nogle uddannelsesforløb i forhold til at håndtere og forebygge råb og skrig, og at man i dag har planlagt systematisk supervision:

»Og så arbejder vi på at iværksætte et forløb på sosu-skolen, der skal forebygge konflikter. Ligesom personalet er ved at blive uddannet i ’nænsom nødværge’, der er en måde at håndtere udadreagerende adfærd på.«

Så medarbejderne har ikke været klædt godt nok på?

»Det er vigtigt for mig at sige, at Skelager er et ordinært plejehjem, som vi med vores grunduddannelse i udgangspunktet er klædt på til at løse, og så har vi nogle særlige beboere, som vi ikke allesammen har været klædt godt nok på til at håndtere.«

Et påbud skulle til

I Arbejdstilsynets rapport står der, at de ansatte ofte ikke får registreret de problematiske hændelser. Forstanderen forklarer, at man i dag er ved at rette op på det.

»Det er vi meget opmærksomme på. Jeg er meget tæt på i hverdagen, men jeg ser ikke alt. Så det forstår medarbejderne godt, at det skal de fortælle os. Og vi kan se, at der sker noget. Der kommer flere beskrivelser også i forhold til andre beboere, og det behøver ikke at være farlige ting. Men at indberetningen sker, er vigtigt,« siger Marianne Ahl.

Skulle der et påbud til, før I blev opmærksom på, at tingene ikke var, som de skulle være?

»Det er jo tragisk, at det skulle der i den her situation. Man kan sige, at påbuddet har gjort, at vi er opmærksomme på, at alle uønskede hændelser, hvor en beboer har en adfærd, der kan være truende, skal indberettes i vores interne system. Så vi i arbejdsmiljøgruppen kan opdage det og kan reagere på det,« siger Marianne Ahl.

Kan de ansatte være trygge ved at gå på arbejde?

»Ja, det kan de, når de bruger de redskaber, vi har arbejdet med, og vi er opmærksomme på de risikovurderinger, vi laver. Så er de trygge, og jeg har ikke noget øget sygefravær i den afdeling. Så jeg mener ikke, at belastningen er for stor. Men vi skal hele tiden være opmærksomme på risikoen, og der er en daglig, faktisk time for time, vurdering af det.«

Hvor det tidligere var en ansat, der planlagde opgaver, er det i dag enten forstanderen eller sygeplejersken, der vurderer, hvem der skal tage sig af hvilke beboere.