For otte år siden var folk rasende: Nu peger alt på, at gigantisk renseanlæg ender samme sted

Onsdag fik byrådet ren besked fra Aarhus Vand.

Det kommunale vandselskab anbefaler, at man lukker ned for alle idéer om alternative placeringer af milliardprojektet Aarhus ReWater og lægger sig fast på det hovedforslag, der har været på bordet siden 2017.

Det sker, efter at Aarhus Vand på foranledning af borgmesteren har brugt en måned på at undersøge en række alternative placeringer, som Beskyt Havmiljøet i Danmark har foreslået.

»Vi arbejder videre med hovedforslaget, og hvis der skal ændres på det, så skal vi have et andet mandat fra rådhuset. Nu har vi anbefalet politikerne at gå med hovedforslaget, og så skal de drøfte det,« sagde direktør for Aarhus Vand Karina Topp torsdag til en pressebriefing.

Her blev pressen blandt andet præsenteret for resultatet af selskabets såkaldte screening af alternativerne.

Dyrt og uholdbart

Vurderingen er, at samtlige forslag fra Beskyt Havmiljøet i Danmark vil koste 9-11 års forsinkelse af projektet og en merudgift på mindst 650 mio. kroner.

Dermed vil anlægget først være klar, lang tid efter at de gamle rensningsanlæg i Åby, Viby og Marselisborg i 2036 har nået deres maksimumkapacitet, og det vil resultere i, at store mængder urenset spildevand ender i åerne og bugten.

Det gør sig også gældende for det mest realistiske forslag, som avisen tidligere har skrevet om, hvor foreningen foreslår at inddrage en del af havnens areal, så man kan begrænse inddragelsen af søterritorium.

Det besværliggøres blandt andet af, at en virksomhed skal fjernes, og at den meget trafikerede, firesporede Østhavnsvej skal omlægges, lød det.

»Vi har lavet en overordnet, nøgtern vurdering af alternativerne, og vi kan ikke se, at nogen af dem giver en bedre løsning end hovedforslaget. Der er ingen indikationer på det. Så det er altså ikke af nød, at vi skal gå videre med hovedforslaget. Det er simpelthen den bedste løsning. Forhaler man det, skaber det bare usikkerhed og fordyrelse,« fastslog finansdirektør Ulrik Vangsø Ørts.

Så hvis der intet tidspres var, så ville I stadig ikke vælge nogen af alternativerne?

»Nej.«

Det er meget forskellige alternativer, I har kigget på. Alligevel kommer I frem til, at de alle koster en forsinkelse på 9-11 år og 650 mio. kr. mere. Er det troværdigt?

»Vi har vurderet, hvor lang tid det vil tage at lave en ny VVM-undersøgelse og gennemføre en samlet procesplan. Det vil udskyde projektet, og efter den årrække vil priserne for anlæg, materialer med mere være steget,« forklarer Karina Topp.

»Der er ikke regnet specifikt på alternativernes omkostninger. Det vil være et kæmpe arbejde, men vi er blevet bedt om at lave et udkast på en måned, hvor vi kan screene alternativerne på det her niveau.«

Voldsom modstand

Sideløbende med Aarhus Vands mangeårige arbejde med hovedforslaget er et politisk bestemt alternativ øst for Østhavnsvej også blevet undersøgt og vurderet.

Det har Teknik og Miljø dog nu forkastet, da eksterne advokater ikke mener, at det lovligt kan vedtages, fordi det vil kræve betydelig større landindvinding og påvirke bugten mere end hovedforslaget.

Dermed er der reelt kun hovedforslaget tilbage. Det samme forslag, som i 2017 skabte et ramaskrig, resulterede i stiftelsen af Beskyt Aarhusbugten (nu Beskyt Havmiljøet i Danmark) og endte med indsamling af 11.800 underskrifter imod.

Den voldsomme modstand fik politikerne til at trække følehornene til sig, og beslutningen om placeringen blev udskudt.

Hovedanken – dengang som nu – går på, at det vil ødelægge Tangkrogen som rekreativt område, fordi tang og sand vil hobe sig op, når man indsnævrer bugten.

Kritikken er dog forfejlet, fastslog Aarhus Vand under briefingen.

En misforståelse

Ifølge selskabets undersøgelser vil hovedforslaget ikke påvirke Tangkrogen mærkbart.

»Badevandet bliver først og fremmest forbedret, fordi vi med ReWater kommer til at udlede mindre og bedre renset spildevand,« fastslog Karina Topp.

Hun var flankeret af Ole Riger-Kusk fra rådgiveren Niras, der har foretaget en lang række af undersøgelserne.

Han forklarede, at høfderne langs kysten vil fange sandet.

»Det ændrer sig ikke med hovedforslaget. Derfor sker der ikke en ophobning derinde. Den smule, der kommer, er så lidt, at det ikke er værd at snakke om, og det vil opvejes af den vandstandsstigning, der vil ske over årene.«

Og tangsituationen vil faktisk forbedre sig, viser beregningerne.

»I dag kan tangen ikke rigtig komme ud på grund af en sandrevle ude i vandet. Den vil blive flyttet længere ud, da strømforholdene ændrer sig derinde, og det betyder, at tangen får bedre mulighed for at komme ud. Noget tyder på, at det faktisk kan blive bedre.«

Man vurderede noget helt andet tilbage i 2017. Hvad har ændret sig?

»Det var Cowi, der lavede undersøgelserne i forbindelse med havneprojektet. De havde en lille figur, der viste, hvad der kunne ske. Men den tog ikke højde for, at der var høfder. Figuren viste, at alt sandet kunne ophobes, men eftersom høfderne er der og bliver der, så er det ikke tilfældet,« sagde rådgiveren og fortsatte:

»Selv hvis man fjernede høfderne, ville der måske gå 50-100 år, før man ville ende der. Cowis tænkte situation vil bare aldrig ske, fordi havvandsstigningen er større end den smule sand, der kommer ind.«

Så det blev kørt op dengang, og det var fejlagtigt, at man snakkede om store konsekvenser for Tangkrogen?

»Jeg tror måske, at man har glemt at læse teksten og bare kigget på billederne. Cowi var fokuseret på Yderhavnen, og dens modeller var ikke særligt præcise inde i Tangkrogen. Vores model er meget mere finkornet og specifikt fokuseret på Tangkrogen, men i store træk viser de to beregninger faktisk det samme.«

Fælles ansvar

Torsdag eftermiddag fik en lang række foreninger, ngo’er og interessenter – heriblandt Beskyt Havmiljøet i Danmark – samme briefing som pressen og byrådet.

Og direktør Karina Topp garanterer, at Aarhus Vand vil prioritere at lytte til input og inddrage borgere og foreninger i den videre proces.

Tror I, at I kan få folk overbevist om, at der ingen konsekvenser for Tangkrogen vil være?

»Vi kan jo ikke gøre meget andet end gå i dialog og fremlægge fakta, så vi ikke kommer til at blæse en misforståelse op til noget større, end det er. Det har vi et fælles ansvar for. To ingeniørfirmaer har kigget på det her, og de kommer frem til det samme. Vi vil meget gerne diskutere tingene, og jeg er med på, at vi kan være uenige, men det er vigtigt, at vi finder et fælles faktuelt grundlag at tale ud fra.«

Nu er det dog først og fremmest op til politikerne, hvad der skal ske. Men der er ikke tid til flere udskydelser, fastslår Karina Topp.

»Ikke i min optik. Tiden er vores værste fjende i det her projekt, og alternativer skulle have været bragt i spil på et helt andet tidspunkt.«

Og det er jeres klare overbevisning, at Aarhus ReWater og hovedforslaget ikke får konsekvenser for Tangkrogen?

»Ja.«