Havmiljøforening ryster på hovedet: »Jeg ved næsten ikke, om jeg skal grine eller græde«

»Jeg ved næsten ikke, om jeg skal grine eller græde. Jeg sidder bare tilbage med en følelse af, at der er meget lidt vilje til at se positivt på vores oplæg.«

Sådan lyder det fra formand Svend Erik Kristensen, efter at Aarhus Vand har gransket en række forslag fra Beskyt Havmiljøet i Danmark til alternative placeringer af Aarhus ReWater.

Ingen af idéerne kan lade sig gøre. De vil medføre markante fordyrelser og uholdbare forsinkelser af milliardprojektet, lyder konklusionen.

Derfor har vandselskabet anbefalet byrådet at lægge sig fast på det såkaldte hovedforslag.

Men Svend Erik Kristensen stiller sig meget kritisk over for den screening af alternativerne, som Aarhus Vand har fået en måned til at lave.

»Det er med kæmpe skuffelse og frustration, at vi har læst undersøgelsen. Der er gjort store anstrengelser for at beregne, hvor store ulemperne vil være, men man har intet gjort for at analysere med ja-hatten på,« siger han.

Gal i skralden

Han fremhæver blandt andet, at man ikke har forholdt sig til, hvor enkelt Østhavnsvej vil kunne omlægges, hvis man snupper et havneareal til projektet. Ej heller, hvilken værdi bygningerne på havnearealet har.

»Man kunne da have sendt en drone henover og set på, hvad det er for bygninger. Der er pokker til forskel på billige blikskure og store industribygninger med masser af installationer.«

Og så stiller han sig særligt kritisk over for Aarhus Vands påstand om, at der skal klappes bundslam, hvis der skal inddrages mindre søterritorium.

Ifølge Aarhus Vand handler det om, at der skal et vist areal til for at sprede sedimentet ud i bunden af landindvindingen.

»Vi vil ikke anlægsteknisk kunne indbygge alt bundsedimentet. Noget af det vil være muligt, men ikke alt, og derfor skal den resterende del klappes eller køres til deponi i Aalborg,« forklarede selskabet til en pressebriefing.

Men den køber Svend Erik Kristensen ikke.

»Der bliver jo netop mindre bundslam at indbygge, fordi man ikke i lige så høj grad breder sig ud over det gamle, giftige deponiområde i vores forslag. Når jeg ser sådanne argumenter, bliver jeg virkelig gal i skralden, for det er simpelthen lige så useriøst som meget af det, vi så i havnesagen.«

Smurt for tykt på

Ifølge foreningsformanden så indikerer Aarhus Vands påstand om, at alle alternativer vil koste 9-11 års forsinkelse og mindst 650 mio. kr., at man ikke har taget opgaven seriøst.

»Vi tror simpelthen ikke på det. En lang række undersøgelser er allerede lavet, og en stor del af VVM-undersøgelsen kan genbruges. Når jeg læser den opremsning af argumenter imod alternativer, må jeg ryste på hovedet. Det kan næsten ikke være mere tydeligt, at man ikke ønsker nogen ændring. Vi håbede, at man ville se på det med friske øjne, for det er en meget stor beslutning for Aarhus, og det vil spare meget i sidste ende, hvis projektet slipper for klager og kæmpe borgermodstand.«

I et tidligere interview har han sagt, at det vigtigste for naturforeningen er at undgå skade på Tangkrogen.

Siden hovedforslaget blev introduceret i 2017, har det været formodningen, at det ville medføre ophobning af tang og sand, men ifølge Aarhus Vand og rådgiveren Niras beror det på en misforståelse.

»Jeg bliver kun mere mistroisk, når tidligere undersøgelser viser, at Tangkrogen vil tage betydelig skade, og så hævder nye undersøgelser pludselig det stik modsatte. En mere lukket bugt giver bedre mulighed for, at tangen fjerner sig selv? Det lyder lige så usagligt, som at høfderne skulle tage alt sand. De er syd for Tangkrogen, men hvad med når vi har østenvind?«

»Her er der simpelthen smurt for tykt på. Det mangler seriøsitet,« raser Svend Erik Kristensen.