Millionprojekt i fare: Skal der være lys eller flagermus i mørket?

Der blev sidste år afsat 1,9 millioner kroner til belysning af Banestien imellem Auning og Allingåbro, men nu er der tvivl, om projektet kan realiseres.

Det skyldes en - måske - manglende naturundersøgelse.

Belysningen af Banestien har ellers været et ønske igennem flere år, hvor særligt politikerne fra den vestlige del af kommunen har forsøgt at få projektet på kommunens budget.

Derfor var der også glæde i efteråret, da der var enighed om at afsætte 1,9 millioner kroner i budgettet 2025-2028, og planen var, at Banestien skulle have lys, inden efteråret 2025 og den mørke årstid igen melder sig.

Nu sætter miljø- og teknikforvaltningen imidlertid projektet på pause. Det skyldes blandt andet, at Klaus Schelander har stillet spørgsmål til processen.

Klaus Schelander bor på Tårup Kærvej tæt ved Banestien. Det er dog ikke på egne vegne, han har stillet spørgsmål. Det er på naturens vegne.

Den nu pensionerede kriminalforsorgsmedarbejder bruger meget tid i den lokale natur, og da projektet på Banestien blev offentliggjort undrede han sig over, at han ikke kunne finde undersøgelser om påvirkningen af naturen, når der kommer lys på strækningen.

Særligt bekymret er han for de flagermus, der opholder sig i området i sommerhalvåret. Flagermus er totalfredede, og det vil sige, at det er ulovligt at slå flagermus ihjel eller at ødelægge dens yngle- eller rasteområder.

Klaus Schelander understreger to ting. Han vil ikke selv blive påvirket af belysning på Banestien, og så har han ikke nogen særlig veneration for flagermus. Faktisk synes han, det er et små-ækelt dyr, men han har en generelt stor kærlighed til dyreliv, og han mener, alle har en stor forpligtigelse til at værne om det.

»Jeg synes ikke, dyrene vægter ret højt i samfundet, og jeg ser bare, at dyrebestandene går mere og mere tilbage. Jeg mener, at alle dyr har berettigelse uanset hvor grimme, de er. Og jeg mener, at kommunen skal være en god rollemodel. Hvis du går på kommunens hjemmeside, så er der da også en hel masse henvisninger til dyrebeskyttelse. Men det er jo billigt at lægge en masse fagre ord op på en hjemmeside,« siger Klaus Schelander.

EU-lov under armen

Da Norddjurs Kommune i starten af februar indbød til orienteringsmøde om projektet på Banestien, troppede Klaus Schelander således op med EU-lovgivning under armen.

I 1983 tilsluttede Danmark sig Bern-konventionen, som kort fortalt har til formål at bevare vilde planter og dyr samt deres levesteder med særlig fokus på truede og følsomme arter.

For flagermus gælder det, at de er lysfølsomme og har brug for mørke i deres habitat til jagt og yngel. De vil derfor naturligt søge væk fra kunstigt lys.

Det var de bekymringer, Klaus Schelander mødte op til orienteringsmødet med.

»Kommunen har jo fuldt styr på, hvad borgerne må og ikke må, men har kommunen styr på sig selv,« spørger Klaus Schelander.

»Man kan jo ikke bare gøre, som man har lyst til, når der er en lovgivning. Bern-konventionen er lavet på EU-plan, og Danmark har tilsluttet sig den, så den er jo ikke lavet for sjov,« konstaterer han.

Kommunen stopper op

Klaus Schelanders indblanding i Banestien har nu fået Norddjurs Kommune til at slå bremserne i på belysningsprojektet. Det fortæller vej- og ejendomschef Kim T. Jensen.

Når miljø- og teknikudvalget holder udvalgsmøde i april kan de således se frem til et orienteringspunkt, der fortæller, hvad status på Banestien er. For lige nu ved kommunen faktisk ikke, om projektet kan gennemføres efter den oprindelige tidsplan, eller det bliver forsinket. Eller om det overhovedet kan realiseres.

»Nu er der blevet stillet nogle spørgsmål fra borgere, og det har fået os til at stoppe lidt op for at undersøge, om der er noget her, vi ikke har fået kigget rigtigt på. Det kan være, at vi kan sætte flueben ved det hele, så alt er som det skal være, men det kan også være, at vi opdager, at der er noget, vi simpelthen ikke var klar over,« siger Kim T. Jensen.

Ifølge vej - og ejendomschefen er der ikke som udgangspunkt krav om en VVM-undersøgelse (miljøkonsekvensvurdering, red) i tilfældet på Banestien, fordi der er tale om en tilføjelse til en allerede eksisterende sti.
Kim T. Jensen noterer da også, at forvaltningen af samme årsag ikke havde set sagen som særligt kompliceret. På grund af oplysningerne om dyrelivet i området overvejer kommunen nu alligevel, om der skal laves en screening af projektets påvirkning natur- og dyrelivet.

»Nu skal vi i første omgang have tingene undersøgt, inden vi begynder på halve løsninger eller halve forklaringer. Det kommer til at tage noget tid, og lige nu ved jeg simpelthen ikke, hvor det ender. Måske viser det sig som en misforståelse, så der faktisk ikke er brug for yderligere undersøgelser, men i sin yderste konsekvens kan det også være, at vi slet ikke kan lave det,« forklarer Kim T. Jensen.

Regning uden vært

Hvis det bliver konsekvensen, er det ikke noget, der rører Klaus Schelander synderligt. Han bemærker igen, at han ikke personligt vil blive generet af en belyst banesti, men han er generelt modstander af, at flere og flere landområder bliver udsat for lysforurening. Og i sidste ende går det mest ud over dyrene.

»Dyr betyder bare vildt meget for mig. Og det er måske også derfor, jeg bliver så rørt af det her, fordi jeg har jo ikke et privat interesse i det, men jeg jeg bliver ked af det, når folk ikke kan se, hvor dyrebar naturen er. Derfor handler det om principper. Jeg siger ikke, at flagermus bare skal stå i vejen for udviklingen, men det kan de gøre i det her tilfælde, og derfor bliver man nødt til at undersøge det. Man kan ikke bare gøre regning uden vært,« fastslår Klaus Schelander.