Efter fem års pukkel-farce: 1,3 millioner kroner lige ned i rendestenen

Hvad har det kostet de aarhusianske skatteborgere, at det viste sig at være en stor fejl at sætte pukkelbump op på vejene i flere forstæder i efteråret 2020? Voldsom kritik førte dengang til, at kommunen få måneder efter standsede alt arbejde med pukkelbump, og sidenhen har man enten måttet fjerne dem igen – eller har planer om det.

Din Avis Aarhus har spurgt Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune og fået oplyst, at det er svært at svare på. Et skøn lyder på, at der har været ekstraudgifter for 1,3 millioner kroner i de fire områder, hvor man foreløbig har skiftet puklerne ud med pudebump.

Det har også været svært at få svar på, hvad hele etableringen af pukkelbumpene og den efterfølgende udskiftning til pudebump samlet set har kostet. Det bedste bud er godt seks millioner kroner. Hvoraf der i de første tre millioner kroner ikke er medregnet »intern tid, projektering mv.«

Aarhus Kommune oplyser, at man på grund af udbudsregler ikke må oplyse enhedspriser, derudover har man over de seneste fem år »i videst muligt omfang« planlagt det således, at man har udskiftet pukkelbump, når der alligevel skulle laves andet arbejde på vejen, eksempelvis udskiftning af slidlag på asfalten.

Teknik og Miljø skønner derfor, at man har brugt tre millioner kroner på at etablere pukkelbump og udskifte dem til pudebump i de første fire områder, hvor det har fundet sted, nemlig Tranbjerg, Brabrand, Solbjerg og Hjortshøj.

Derudover er der afsat 1,8 millioner kroner til udskiftning i Stavtrup, og en udskiftning i Sabro er der endnu ikke sat økonomi på, men her ligger der ligesom i Stavtrup 12 sæt pukkelbump på vejene. Hvis man går ud fra, at det dermed vil koste cirka samme beløb, ender man på 6,6 millioner kroner.

Rodet proces

Faktum er, at det har været en rodet proces, hvor mange borgere har henvendt sig både til medier og kommunen for at lufte deres utilfredshed med pukkelbumpene.

Flere borgere, der har haft bolig tæt ved sådanne pukler eller mariehøns, som de også kaldes, har klaget over klirren i køkkenskabe og voldsom larm, når trailere eller andre større køretøjer ramte bumpene. Mindre køretøjer har ikke kunnet forcere puklerne uden betydelige gener, selv ved lav fart, og en trafikforsker har også kaldt pukkelbump for »noget bras«.

Fællesrådene har også delt deres utilfredshed med ikke at blive inddraget i processen, før man valgte at sætte pukkelbumpene op. Formand for Sabro-Faarup Fællesråd, Ib Jensen, var også formand i 2020 og husker godt, hvordan pukkelbump pludselig lå på vejene:

»De kom ud af det blå. Jeg synes ikke, det var i orden. Det var ikke måden at gøre det på. Det var noget rod, og det virkede lidt panik-agtigt,« siger Ib Jensen.

Også byrådsmedlem Gert Bjerregaard (V) mener, at processen var forfejlet.

»Det har været dyrt, og det er nogle rigtigt ærgerlige lærepenge,« siger Gert Bjerregaard (V), der har valgt at stille en 10-dages forespørgsel til kommunen for at få svar på, hvilke udgifter kommunen har haft.

»Jeg synes jo, at man kunne have undgået de her udgifter, hvis man fra start havde lyttet mere til både fællesrådet og de lokale borgere, der skal leve med de fartdæmpende tiltag lige uden for deres bolig,« lyder det fra venstremanden.

Noget tyder på, at man har lært af hele fadæsen. I hvert fald er forvaltningen i dag i dialog med fællesrådet i Sabro, der sammen med Stavtrup er sidste sted (af de steder, man satte pukkelbump op i 2020), der mangler en udskiftning.

»Vi har haft et møde med rådmanden i februar, og vi mærker en langt bedre og mere ligeværdig dialog med forvaltningen. Vi har talt om, hvilke alternativer der kan være til pukkelbump, og vi har bedt om at få nogle bud på, hvad der er muligt.«

Udgifterne til pukkelbump kommer fra en pulje på 15 millioner kroner, der blev afsat med Aarhus Kommunes budget for 2018 til at arbejde med hastighedszoner i boligområder. Siden er der suppleret med tre millioner, oplyser Teknik og Miljø.