Byfornyelse, blafferstop og boligspiral: Alette udvikler landsbyer
Der er flere udfordringer med at skabe liv i landsbyerne i Syddjurs Kommune, men landdistriktskonsulent Alette Lena Skov-Hansen angriber sagen fra flere vinkler.
I mange år har landsbyer kæmpet med at skabe liv og aktivitet, og selvom både politikere og organisationer har iværksat adskillige projekter, er udfordringen stadig højaktuel.
I Syddjurs Kommune er det landdistriktskonsulent Alette Lena Skov-Hansen, der konkret arbejder med at omsætte kommunens politik om udvikling i landdistrikterne til konkrete projekter.
Det har hun gjort i 10 år.
Igennem de seneste år har hun arbejdet i flere af kommunens landsbyer med mange forskellige projekter.
Hun har understøttet alt fra byforskønnelse i for eksempel Tirstrup og Nimtofte, bofællesskaber i blandt andet Rosmus og Feldballe, Landsbykufferten, som er et fysisk værktøj til udvikle fællesskaber, Byens Hus i Mørke, arbejdet med at skabe fælles varmeforsyning i Hyllested Skovgårde og endelig et EU-projekt om at styrke landdistrikterne, hvor Syddjurs repræsenterer Danmark.
Det er blot få af de mange projekter, Alette Lena Skov-Hansen er eller har været involveret i.
Seneste nye tiltag fra hendes hånd er BlafferStoppet, hvor interesserede landsbyer og ildsjæle i samarbejde med kommunen etablerer en række stoppesteder, hvor man kan stille sig, hvis man gerne vil have et lift, og hvor alle, der kører rundt med tomme sæder i bilen, kan svinge forbi og samle op.
»Vi vil sætte fokus på spontan samkørsel som en mulighed for at spare CO2, øge mobiliteten og forstærke fællesskabet i landsbyerne,« udtaler hun.
Flyttespiral
Det næste bliver fokus på at skabe liv i forsamlingshusene, som har fået en del af kommunens byfornyelsesmidler, da det ifølge Alette Lena Skov-Hansen er et vigtigt mødested i landsbyerne.
»Vi er optagede af, hvordan vi opretholder livet på landet – både erhverv og planlægning, kultur og udvikling. Mange af de projekter, jeg arbejder med, fokuserer på at muliggøre, at folk kan blive boende i landsbyerne,« siger hun og fortsætter:
»Hvordan kan vi fremtidssikre boligerne og samtidig sørge for, at der er plads til både ældre og de unge tilflyttere?«
Et af de største problemer ifølge Alette Lena Skov-Hansen er nemlig det mangelfulde udbud af boligtyper i landsbyerne, som forhindrer dét, hun kalder flyttespiralen.
»Problemet er, at de ældre gerne vil blive boende, men når den ene ægtefælle falder fra eller huset bliver for stort, så kan de ikke flytte et andet sted hen, for der findes ikke en seniorvenlig lejebolig. Det forhindrer så, at børnefamilierne kan overtage husene, som igen udsulter byen og i sidste ende kan betyde, at skole og dernæst købmand lukker.«
Hun oplever, at der er stor søgning til flere landsbyer i Syddjurs, blandt andre Hyllested-Skovgårde, Feldballe og også området ved Ådalen, og det gør hende optimistisk på vegne af landsbyudviklingen.
»Der er mange, der ønsker en anden måde at leve og bo på. Tæt på naturen. Jeg oplever, at børnefamilierne har mod på det. Der er meget virketrang. Huse bliver sat i stand, og det gør mig bare så glad, at folk tør investere både tid og penge i det.«
En af de konkrete udfordringer er dog, at naturen, som de flytter ud i, ikke ret tit er tilgængelig fra landsbyerne.
»Vi arbejder meget med at skabe direkte forbindelse mellem landsbyerne og naturen, for som det er nu, kan de være utilgængelige på grund af for eksempel landbrugsmarker og mangel på grønne stier og områder.«
Lykkelige Knebel
Uanset om det er byfornyelse, blafferstop eller boligspiral, så gør hun meget ud af at inddrage borgerne i projekterne.
»Det er helt nødvendigt. Hvis ikke de er dedikeret til projekterne, så oplever jeg, at tingene går i stå, i det øjeblik jeg trækker mig lidt væk.«
Et eksempel på et borgerdrevet projekt er Molsværket i Knebel.
»Det er blevet til en realitet takket være den borgerdrevne gruppe, der hedder Mols i udvikling, som virkelig har formået at brande Mols og skabe tilflytning og fællesskab. Molsværket er kronen på værket og en manifestation af, hvor langt man kan komme som landdistrikt,« fastslår Alette Lena Skov-Hansen.
Faktisk har en undersøgelse af danskernes livskvalitet, som placerer Danmark på en andenplads over verdens lykkeligste folk, netop konkluderet, at Knebel er det postnummer i Danmark, der har den højeste livskvalitet.
Undersøgelsen viser også, at vores forhold til vores naboer betyder meget for livskvaliteten: den er nemlig 0,39 højere for dem, der taler med naboer 3-5 gange om ugen, end for dem, der gør det 1-3 gange om måneden.
Og det bekræfter jo bare Alette Lena Skov-Hansens pointe om, at jo stærkere fællesskab i landsbyerne, jo større er chancen for, at den overlever og ultimativt ender med at bygge et samlingspunkt som Molsværket.
Og det er netop her, på Molsværket, at man tirsdag 25. marts kan høre hende fortælle meget mere om visionerne for landsbyerne i Syddjurs, når foreningen BLIS (Bygnings- og landskabskultur i Syddjurs) i anledning af deres generalforsamling inviterer på temaaften om netop landsbyudviklingen.
Her kan du også møde arkitekterne bag vinderprojektet fra den landsdækkende konkurrence Det er dejligt på landet. Vandvindingen, som projektet hedder, viser konkrete visioner for landsbyen Albæk ved Randers, hvor arkitekterne, ifølge Alette Skov-Hansen, blandt andet kommer med gode bud på at løse udfordringen med at få landsbyen tættere på landskabet, som der også arbejdes med i Syddjurs.
Om du blaffer derud, bestemmer du selv, men hvis du vil blive klogere på mobilitet i Syddjurs, så inviterer kommunen til stort debatmøde om netop dette 29. april på Kulturhotellet i Rønde.