Chokrapport er landet på Aarhus Rådhus: Dokumenter er pist væk – eller aldrig lavet

Forestil dig, at du er murer. Chefen beder dig køre op på Aarhus Rådhus for at skifte to flækkede vægfliser på et toilet.

Simpel opgave. De gamle fliser bankes ud, fliseklæbrester hakkes og slibes væk, nyt smøres på, og medbragte fliser monteres. Du rydder sirligt op, færdigt arbejde og farvel igen til den ikoniske gamle bygning.

Ville du ikke gerne have vidst, om der var asbest i det, du arbejdede med? Det var der højst sandsynligt, for frem til 1977 indgik det giftige materiale i næsten alt fliseklæb.

Banker du selv et gammelt 70’er-badeværelse ned under din private husrenovering, er der kun én at klandre for, hvis du bliver udsat for asbest.

I murerens tilfælde er ansvaret dog Aarhus Kommunes. Nærmere betegnet Teknik og Miljø, som har det såkaldte bygherreansvar, når noget skal laves på det 84 år gamle rådhus.

Bygherren skal ifølge loven undersøge, om der er risiko for at komme i kontakt med miljøfarlige stoffer såsom asbest, før et projekt igangsættes i en gammel ejendom som rådhuset.

Men alt tyder på, at kommunen ikke har levet op til loven og sit ansvar. Blandt andet i forbindelse med toiletrenovering – og flere hundrede andre tilfælde.

Det viser en rapport, som avisen har fået indsigt i.

Hvem er udsat?

I 2024 afslørede Din Avis, at Aarhus Kommune havde massive problemer med asbesthåndteringen under et årelangt rørprojekt i rådhuskælderen.

Avisen skrev en lang række artikler – blandt andet om en medarbejder, der blev fyret efter at have advaret cheferne, om politikere på hemmelig besigtigelse, om en mystisk gerningsmand, der – ifølge Teknik og Miljø – havde placeret asbestklumper og meget, meget andet.

Men det kom også frem, at Aarhus Kommune ikke kunne dokumentere, at der var lavet de lovpligtige screeninger for miljøfarlige stoffer.

Så avisen rejste spørgsmålet: Hvordan kan man så vide sig sikker på, at håndværkere, kommunale medarbejdere og andre med gang på rådhuset ikke er blevet udsat for det kræftfremkaldende stof?

Det fik Teknik og Miljø til at igangsætte en ekstern undersøgelse, og efter 10 måneders forsinkelse er den nu kommet tilbage. Men der er tale om et udkast, understreger Teknik og Miljø. Det skyldes dog, at man er blevet decideret chokeret over resultatet.

»Det kan simpelthen ikke passe, at vi ikke kan finde mere på de her projekter. Derfor har vi sat gang i en endnu dybere undersøgelse,« siger Nicolaj Kiilerich, chef for ejendomsdrift.

80 pct. ulovlige projekter

Det, Nicolaj Kiilerichs folk ikke har kunnet finde, er dokumentation for, at kommunen har foretaget screeningerne.

Typisk tager man prøver af en mur, et gulv, et rør, støv eller lignende og sender dem til et privat laboratorium, som analyserer for farlige stoffer. Tilbage kommer en rapport, som kan bruges til at afgøre, om der skal tages sikkerhedsforanstaltninger, før et projekt sættes i gang.

Det er en proces, der genererer et papirspor med mindst en bestilling, en rapport, en regning og en opgavebeskrivelse til hyrede håndværkere, men dokumenterne er tilsyneladende pist væk. Eller også har de aldrig eksisteret.

I hvert fald er det ikke lykkedes Teknik og Miljø at fremskaffe dem på de 11 måneder, som Dansk Miljørådgivning (DMR) har haft til at gennemgå projekter på rådhuset fra 2007 til 2023.

I den periode er der udført mindst* 415 projekter, og DMR vurderer, at der ved 342 af dem, svarende til 82 pct., med »stor sandsynlighed er håndteret asbestholdige materialer«. Altså er der ved langt de fleste projekter på rådhuset stor risiko for at komme i kontakt med asbest.

44 af projekterne vurderes at have »lille sandsynlighed«, mens der ved 29 projekter »sandsynligvis ikke« har været asbest involveret.

Af de 342 alvorlige risikogruppe 1-projekter har DMR udvalgt 15 større projekter til stikprøvekontrol.

Kun ved tre af dem har kommunen kunnet fremvise de lovpligtige screeninger. To af dem er fra 2023 – efter rørprojektet i kælderen var gået grueligt galt. Den sidste er fra 2017.

Ekspert: Virkelig vanvittigt

Således er asbestreglerne ikke dokumenteret overholdt i hele 80 pct. af de farligste projekter, der er taget stikprøve af.

Antager vi, at resultatet er retvisende, og at kommunen ikke kan finde yderligere dokumentation, betyder det altså, at håndværkere og andre personer helt uforvarende og med »stor sandsynlighed« kan have været udsat for asbest i mindst 274 bygge- eller renoveringsprojekter på rådhuset siden 2007.

Det resultat ryster en af landets førende eksperter i asbesthåndtering.

»Jeg har svært ved at finde ord for, hvor alvorligt det er. Det er fortvivlende. Grænsende til det skruppelløse. Det er virkelig vanvittigt, at en kommune ikke har styr på det her,« siger Jan Hyldgaard Christensen, der har undervist i asbest i over 30 år.

»Det er helt almindelig og basal viden, at der skal laves forundersøgelser, så det er eddermaneme bekymrende, hvis man ikke er klar over det i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Hvis de ikke kan bevise, at det er lavet, så er det jo ikke lavet,« konkluderer han.

DMR vil ikke svare på spørgsmål om undersøgelsen.

Håber på flere dokumenter

Teknik og Miljøs Nicolaj Kiilerich er ikke meget for at forholde sig til rapportens resultat.

Han fastholder, at der er tale om et udkast, og han forventer, at der kan findes ny dokumentation.

I har haft 11 måneder. Burde det ikke være tid nok til at finde dokumenter på 15 projekter?

»Jeg er enig i, at det har taget for lang tid. Da jeg blev bekendt med rapportudkastet, tænkte jeg også: ”Det er godt nok et utroligt tyndt grundlag, vi har kunnet levere”. Det er historisk data, men vi bør kunne finde noget, og det satte jeg i gang, så snart jeg så udkastet.«

Opererer du med den mulighed, at det faktisk ikke findes, fordi tingene ikke er lavet?

»Det ved jeg ikke, for at være helt ærlig. Det kan jeg ikke svare på. Jeg håber ikke, at det er tilfældet, men har en forventning om, at vi finder noget. Vi har tydeligvis ikke været gode nok til at have styr på dokumenterne.«

Chefen for ejendomsdrift forklarer, at der er prioriteret betydelige ressourcer til at opstøve dokumenter. Arbejdet består blandt andet i at kontakte en række eksterne samarbejdspartnere for at høre, om de husker noget og ligger inde med dokumenter.

Har I brugt næsten et år på bare at kigge i egne journalsystemer?

»Jeg kan bare konstatere, at det, der er leveret, ikke er tilstrækkeligt. Vi skal gå grundigere til værks, og det er vi i gang med.«

Hvad hvis I ikke kan finde noget?

»Så er konsekvensen, at DMR skal hjælpe med at vurdere, hvad det har haft af konsekvenser, og hvordan vi som bygherre skal forholde os til det.«

Nicolaj Kiilerich garanterer, at den endelige rapport også vil berøre, i hvilken grad folk kan have været i sundhedsfare.

»Jeg har en klar forventning om, at rapporten er klar inden for en måned til halvanden. Der bliver arbejdet på højtryk. Målet for mig er, at der kommer en fyldestgørende rapport, som jeg kan stå på mål for.«

Det vurderes, at op mod 1.300 danskere dør af asbestrelaterede kræftsygdomme årligt.

Herunder får du et overblik over hele avisens dækning af asbestskandalen på Aarhus Rådhus: