Fortsæt til indhold

Ung kvinde havde sat næsen op efter en lejlighed - men føler sig nu fortabt. Fortvivlet mor håber, at kommunen kan hjælpe med en løsning

Kampen for hjælp og støtte til datter med autisme og ADD: En mors beretning om systemets svigt og håbet for fremtiden.

Samfund

Kate Frederiksen fra Kolind er mor til en 20-årig kvinde, der har kæmpet med autisme, ADD og de udfordringer, der følger med.

Efter aftale med moderen nævnes navnet på den 20-årige kvinde ikke i artiklen.

Hendes datters historie er en fortælling om mod, frustration og håb i jagten på et trygt og stabilt hjem.

Fra datteren var helt lille, kunne familien se, at de havde en pige, som ikke trivedes og havde det svært med nære relationer.

Hun gik på Kolind Skole fra 0. til og med 4. klasse.

Herefter på Mørke Skole til og med 8. klasse, før hun havde to efterskoleår, det seneste vellykket.

Senere fulgte tre år på STU i Følle, før hun begyndte på HF i Grenaa i indeværende skoleår.

Råbte om hjælp

»Inden hun begyndte i børnehaven, råbte vi om hjælp, og vi mødte forståelse fra børnehaven, men uden at det førte noget med sig,« fortæller Kate Frederiksen, der sidder i kørestol efter at være involveret i et trafikuheld i 2004.

Tiden på Kolind Skole var ikke vellykket på nogen måde, fortæller Kate Frederiksen.

»Vores datter fik hele tiden at vide, at hun skulle tage sig sammen, når vi bad om hjælp, for vi kunne jo tydeligt se, at vi havde en pige, der slet ikke trivedes.«

Topmålet var en vinterdag

»Jeg blev ringet op af en lærer, der fortalte, at min datter havde forladt skolen for fire timer siden, og at man ikke havde tid og ressourcer til at lede efter hende.«

»Da blev jeg stiktosset. Hvorfor får jeg først sent at vide, at min datter en vinterdag med sne og frost har været væk fra skolen i fire timer. Jeg fik bare at vide, at de ikke havde tid til at lede efter hende. Jeg fandt hende så selv, men det var en rystende oplevelse.«

Bedre forståelse på Mørke Skole

Årene, der fulgte på Mørke Skole, forløb noget bedre. Her mødte familien meget mere forståelse for datterens situation.

Først kort tid før hun skulle konfirmeres, blev hun langt om længe udredt på trods af forældrenes råb om hjælp.

»Ingen hørte os. Hun prøvede at begå selvmord og ville drukne sig selv. Center for Selvmordsforebyggelse lavede en indberetning på kommunen. 14 dage inden konfirmationen fik hun diagnosen,« siger Kate Frederiksen.

Flyttede hjemmefra

Da datteren blev 18 og var begyndt på STU i Følle, ville hun gerne flytte hjemmefra.

Hun blev tilbudt et værelse på Kollegiet i Hornslet, som nu aktuelt står foran lukning, hvis politikerne beslutter sig for det.

»Vi var ikke ovre at se det, fordi vores datter ønskede et sted, hvor hun ikke skulle dele vask og køkken med andre. Det kunne hun slet ikke rumme.«

Hun havde brug for sit eget space, hvor hun kunne finde ro og struktur i hverdagen.

Familien fandt selv en ungdomsbolig til hende i Ryomgård, hvor hun nu bor og modtager bostøtte fra Syddjurs Kommune en time om ugen.

Datteren begyndte indeværende skoleår på HF på Grenaa Gymnasium.

Presset blev for stort

»Hun har en høj IQ og er faglig meget dygtig, men presset blev for stort, og hun måtte droppe ud af uddannelsen. Hendes fravær blev til sidst for højt på trods af, at man på gymnasiet var meget hjælpsomme og forstående.«

Selvom hun har fået bostøtte, føler hun sig ofte meget alene.

»Hun er bekymrende langt nede lige nu,« siger Kate Frederiksen.

Ros til bostøtte

Kate Frederiksen og hendes datter havde håbet på en lejlighed i Kollegiet Rodskovvej 10B i Hornslet, hvor datteren kunne få den nødvendige daglige støtte og finde ro i et trygt miljø. Arkivfoto

Datterens bostøtte arbejder langsomt med at komme tæt på den unge kvinde.

»Hun er seriøs og gør virkelig en god indsats,« roser Kate Frederiksen.

»Men det tager lang tid at få tillid fra vores datter. Træder du forkert, kommer du ikke tilbage igen.«

Datteren vil meget gerne have en lille lejlighed, hvor hun kan bo selvstændigt, men stadig have tilknyttet daglig støtte.

En af Kate Frederiksens veninder nævnte Kollegiet i Hornslet og muligheden for her at få en lejlighed og daglig støtte.

»What, findes det? Vi havde slet ikke hørt om det. Min datter fortalte vi første omgang ikke noget om det, fordi hun er så presset, som hun er,« fortæller Kate Frederiksen.

Kollegiet Rodskovvej 10B består af syv kollegieværelser og fire selvstændige lejligheder.

Det er godkendt til beboere med diagnose på autismespektret, OCD og ADHD fra 18-30 år.

Det er de syv kollegieværelser, der står foran lukning grundet manglende efterspørgsel, hvis byrådet beslutter det 21. maj. De fire lejligheder vil man gerne bevare under et andet bosted.

Laila Sortland (C) har i den seneste været en afgørende støtte for Kate Frederiksen og hendes datter i deres kamp for at få den nødvendige hjælp og støtte fra kommunen. Pressefoto

Hørte intet

»Jeg ringede til bostøtten og til vores datters sagsbehandler. Vi havde et møde 3. marts med sagsbehandleren på rådhuset i Hornslet, hvor vores datter også var med.«

»Her fik vi at vide, at der skulle laves en opdateret undersøgelse på vores pige, som hun ville få tilsendt til godkendelse. Siden har vi rykket for et svar.«

Datteren er endnu længere nede i kulkælderen og endnu mere fortabt.

Kontakt til Sortland hjalp

Efter at Kate Frederiksen havde rykket kommunen for et svar, uden held, tog hun fat i byrådsmedlem Laila Sortland (C). Så kom der skred i tingene.

»Laila Sortland spurgte hos kommunen, hvorfor vi ikke fik et svar, og jeg er så endelig blevet kontaktet nu, og der er blevet aftalt et møde 25. april.«

Fortvivlelse og håb

»Vi kæmper for vores pige og tror på, at hun nok skal finde lyset,« siger Kate Frederiksen.

»Vi har hele tiden som forældre været åbne og råbt om hjælp, føler jeg. Vi har blot fået at vide, at vi skulle tage os sammen. Jeg synes, at vi har taget imod alle tilbud, som man har ment kunne hjælpe, men uden det har ført noget positivt med sig.«

»Som mor er jeg superked af og fortvivlet over, at jeg ikke har kunnet hjælpe min pige bedre. Jeg tænker tit på, hvilken anden barndom og ungdom hun kunne have fået, hvis hun allerede i børnehaven var blevet udredt og havde fået den rette hjælp.«

Kate Frederiksen håber, at der kan findes en løsning, så hendes datter får tilbudt en lejlighed, hvor hun kan få daglig støtte.

»Det er svært at forstå for andre, hvilken situation vores datter befinder sig i. Vores håb er, at der kommer en løsning, som kan give hende lidt tro på fremtiden.«