Taxi-kaos på Kattegatøen: Bliver Anholt nu til en Uber-ø?

»Det er en sag, der har kørt frem og tilbage nogle gange, og som er noget kompliceret,« indledte borgmester Kasper Bjerregaard sagen om persontransport på Anholt til tirsdagens kommunalbestyrelsesmøde.

Det må han nok have lov at sige.

Og den skal nu vise sig at blive endnu mere kompliceret, så vi forsøger her at give et overblik over sagen, som i bund og grund handler om, hvorvidt man kan få lov at beholde den nuværende ordning, hvor Anholt Taxi står for persontransporten på Kattegatøen.

1. Sagens kerne

Liselotte Arentz Sørensen driver Anholt Taxi, og i realiteten kategoriseres hendes service ikke som taxakørsel. Hun kører nemlig på en dispensation fra lovgivningen, som falder under kategorien ’persontransport for offentlig myndighed’.

I 2024 blev taxiloven ændret for at give de danske ø-samfund bedre mobilitet ved at give mulighed for at undtage øerne fra taxiloven. Det er kommunen, der kan søge om undtagelse fra taxiloven.

Det betyder, at alle private må tilbyde befordring i egen bil uden at være omfattet af taxilovens bestemmelser om chaufførkort, sædefølere, taxameter og tilslutning til et kørselskontor. Altså en form for Uber-model på de danske øer.

2. Politisk rod

I starten af året besluttede et flertal i miljø- og teknikudvalget at søge om undtagelse fra taxiloven. Det skete ud fra en præmis om, at det kunne være en mulighed for at gøre op med et monopol på persontransporten på Anholt.

Socialdemokratiets Niels Basballe brugte imidlertid sin standsningsret til at få sagen på dagsordenen i kommunalbestyrelsen.

I mellemtiden indså miljø- og teknikudvalgets formand Niels Ole Birk (V), at han nok havde begået en fejl ved at stemme for en undtagelse fra taxiloven.

Han var således blevet klogere på, hvilke funktioner Anholt Taxi betjener på øen ud over personkørslen.

Taxaen er således en væsentlig del af beredskabet. Beredskab & Sikkerhed har blandt andet en fast aftale med Anholt Taxi om at kunne lægge beslag på taxaen i akutte situationer.
I et notat beskrives det også, hvordan Anholt Vognmandsforretning - som taxaen er en del af - hjælper med at transportere udstyr og materiel som mandskabet medbringer fra fastlandet ved hjælp af en stor kassevogn, stor ladvogn med lille kran til løftning af blandt andet pumper.

Derudover kan Anholt Taxi også stå for sygetransport.

Derfor var der til kommunalbestyrelsens møde i februar lagt op til et flertal for at beholde den nuværende ordning.
I hvert fald lige indtil der blev stillet spørgsmål til, om det overhovedet var lovligt at beholde ordningen, så der i princippet er særregler for persontransport på Anholt for kun et enkelt køretøj.

Det har forvaltningen søgt svar på hos Transportministeriet, og her var svaret lidt nedslående.

Ministeriet konstaterer således, at det ikke er lovligt at fortsætte den nuværende ordning. Selv om stort set hele kommunalbestyrelsen nu er enige om, at det både fungerer og er nødvendigt for Anholt at have en ordning, der sikrer, at der altid er mulighed for transport, så vil det være i strid med lovgivningen.

3. Hvad sker der nu?

På grund af de juridiske omstændigheder har kommunalbestyrelsen nu vedtaget det, der hedder scenarie 2 i sagsfremstillingen. Den betyder, at Norddjurs Kommune ansøger om, at Anholt undtages fra taxaloven. Således må Liselotte Arentz Sørensen gerne fortsætte sin forretning. Det må alle andre dog også ved eksempelvis at tilbyde persontransport mod betaling i løbet af højsæsonen.

Et scenarie som Liselotte Arentz Sørensen tidligere har udtrykt stor bekymring ved.

»Hvis der pludselig holder en masse ned ved færgen, som synes det er sjovt at køre taxa i sommermånederne og tager hovedindtægten på kørslerne, så er det jo ikke givet, at jeg synes, der er nok forretning i at holde dernede i oktober-november måned,« har hun tidligere udtalt til avisen.

Netop den betydning for Anholt, at der også er sikkerhed for transport i vinterhalvåret, blev da også bredt anerkendt på kommunalbestyrelsesmødet.
Og så er vi tilbage ved borgmesterens indledning. For sagen slutter ikke her.

Fordi der i kommunalbestyrelsen nu er enighed om, at der lige nu er en velfungerende løsning på persontransporten på Anholt, blev det besluttet, at sagen endnu en gang skal tilbage i miljø- og teknikudvalget for at undersøge, om det er muligt at søge en særskilt dispensation fra taxaloven svarende til den nuværende ordning.

Vurderingen i Norddjurs Kommune er, at man først i slutningen af september i år vil få svar på, om man kan få den dispensation.
Får kommunen det, er der i kommunalbestyrelsen enighed om, at man vender tilbage til den nuværende tilstand, som har fungeret på øen igennem mange år.

Indtil da er det altså tilladt for alle at køre persontransport mod betaling på Anholt.

Sidder man lige nu på fastlandet og øjner muligheden for en god sommerforretning, skal man nok lige huske at smide prisen for at få bilen med på færgen ind i kalkulen.

Det koster således 3200 kroner hver vej at få bilen med hen over Kattegat. Og 2 x 99 kroner oveni hvis man selv vil med.

Tarvelig udhuling

På trods af det tror taxavognmand Liselotte Arentz Sørensen stadig, at man sagtens kan se et scenarie for sig, hvor der hen over sommeren pludselig holder flere biler og venter, når færgen kommer ind, fordi der rent faktisk bliver taget biler med til øen, mens der også i flere tilfælde er biler ved sommerhusene.

Hun er godt nok fortrøstningsfuld i forhold til at, der kan lande en dispensation til kommunen. Men usikkerheden nager stadigvæk.

»Anholt passer aldrig ind i de der generelle tiltag, der bliver lavet, fordi vi ligger som vi gør. Vi skal trylle lidt og fikse tingene, så vi kan løse flere opgaver, og når nu både kommunen og Midttrafik (som Anholt Taxi har kørselsaftale med, red.) synes, tingene kører, og det er en god ordning, at vi indgår i beredskabet, så håber jeg da, at man i ministeriet siger, at det giver mening at forny aftalen ved at give dispensation.«

»For jeg synes, det er lidt letkøbt, hvis man giver mulighed for, at turisterne kan lege lidt forretning på Anholt på vores andres bekostning. De er jo væk fra øen igen, når vi forsøger at lave et velfungerende og hyggeligt lokalsamfund. Jeg er af den holdning, at der skal være mere rimelige vilkår, hvis man vil konkurrere, så jeg synes heller ikke nødvendigvis, det bare er godt, når man kan sætte en pop-up bar eller noget andet op på havnen i fire uger om sommeren, mens andre betaler dyre huslejer året rundt. Det ender med at udhule det arbejde, der bliver lavet på Anholt resten af året, og det synes jeg faktisk er lidt tarveligt,« fastslår Liselotte Arentz Sørensen.