Byggeri af varehus udløser kritik: Kommunen afviser ansvar for skjulte rør

Norddjurs Kommune bliver mødt af hård kritik fra både Grenaa Varmeværk og AquaDjurs i sagen om flytningen af rørledninger under Hesselvang i Grenaa.

Forsyningsselskaberne mener, at kommunen ikke har gjort sit arbejde godt nok i forhold til at undersøge arealet inden, der blev indgået købsaftale med Biltema.
I kommunen ser man dog væsentligt anderledes på sagen. Juridisk er der ikke noget at komme efter, mener vej- og ejendomschef Kim. T. Jensen.

Han afviser dermed også kritikken af, at kommunen burde have vidst, at der lå forsyningsledninger under jorden.

»Vi kan ikke se at der ligger ledninger på grunden, fordi de ikke er tinglyst. Det vil sige at de eksisterer egentlig ikke i den verden, vi bevæger os i,« siger Kim T. Jensen.

Udbredt problem

Igen bliver det temmelig kringlet.

Ifølge vej- og ejendomschefen kender kommunen godt til nogle af forsyningsledningerne. Det er dem, der ligger langs den kommunale vej Hesselvang, som Biltema vil have nedlagt en del af for at gøre plads til det nye varehus.

Når vejen stopper er der imidlertid ledninger, som fortsætter ind gennem selve de matrikler, der indtil for nylig var kommunalt ejet, indtil Biltema købte dem.

Her opstår problemet.

Formentlig fordi rørledninger har ligget på kommunal grund, har ejerne ikke tinglyst dem.

De ligger i området på det såkaldte ’gæsteprincip’ og ligger der således gratis.
Ifølge vej- og ejendomschefen er det ikke en ualmindelig problematik, der er opstået på Hesselvang.

»Når vi slår et areal op i Tinglysningen, skal der stå, hvad der er i området, og her var ingenting. Det er et hængeparti, som forsyningsselskaberne selv kender til, at der stadig findes gamle ledninger, som aldrig er blevet tinglyst, fordi de oprindeligt lå på kommunal grund, og så er man sprunget lidt over det med at få det tinglyst.«

»Når vi sætter et erhvervsareal til salg og efterfølgende sælger det, så fremgår det ikke i papirerne eller handlen, at der ligger ledninger. Når en grundejer beslutter sig for at bygge på sin grund, så har forsyningsselskaberne et problem, for i den juridiske verden eksisterer deres ledninger ikke. Man har nogle rettigheder, og der er nogle spilleregler, når man har tinglyst sine ledninger, og her har man så ikke haft sin tinglysning på plads,« lyder det fra Kim T. Jensen.

Den udlægning er direktør i Grenaa Varmeværk Søren Gertsen ikke enig i.

»Kommunen kunne bare slå op i LER (Ledningsejerregistret, red.), Der fremgår det helt klart, hvilke ledninger, der ligger, så det er vi ikke enige i,« siger han.

Plads til forbedringer

I kritikken fra de to forsyningsselskaber Grenaa Varmeværk og AquaDjurs efterlyser de dialog med kommunen for at finde konstruktive løsninger, da det stod klart, at der skal ske omlægninger af ledningerne.

Det er også på det punkt, Kim T. Jensen ærgrer sig lidt over processen.
Han havde gerne set, at det var Norddjurs Kommune, der havde været den styrende part i forhold til at kommunikere det kommende forløb ud til de berørte parter.

»Vi havde gerne set, at det var os, der tog kontakt og satte en dialog i gang, men vi har også med en koncern at gøre, som ikke venter ret længe. De var meget hurtigt ude med deres spadestik og med at skrive til forsyningsvirksomhederne, så vi nåede simpelthen ikke selv at kommunikere. Det kan vi godt lære af, at vi skal være tydeligere over for fremtidige købere, at det er os, der starter dialogen med de berørte virksomheder op,« siger Kim T. Jensen.

Han afviser imidlertid, at det ville have ændret på selve udfaldet.
Grenaa Varmeværk og AquaDjurs har efterlyst dialog om regningen for det arbejde, der skal udføres i forbindelse med røromlægningen.

Det vil dog betyde, at man blander private selskaber økonomi sammen med skattekroner, og det går ikke, fastslår vej- og ejendomschefen.

»Det vil jo svare til, at vi skulle tvinge en part som Biltema til en anden handelspris på vegne af en tredjepart, som ikke sidder med ved bordet. Men så begynder vi at blande kommunale skattekroner sammen med noget, som handler om forbrugervirksomheder, og det er i hvert fald ikke en måde, jeg har været med til at gøre tingene på,« understreger han.

I miljø- og teknikudvalget bakker formand Niels Ole Birk (V) sin forvaltningschef op.

Han ærgrer sig over, at det er blevet en sag, der skaber problemer for forsyningsselskaberne, men udvalgsformanden mener ikke, at kommunen kunne handle anderledes.

»Vi har jo slået os op på, at vi skal være en erhvervsvenlig kommune, der gerne vil tiltrække nye virksomheder og skabe arbejdspladser, og hvis vi pludselig havde slået bremsen i her, så er jeg ikke sikker på, at Biltema ville gå og vente på os. Når der juridisk ikke er noget at komme efter, så mener jeg, vi har gjort, hvad vi skulle,« siger Niels Ole Birk.

Biltema forventer, at det kommende varehus på Hesselvang skaber 40-50 nye arbejdspladser.