Fortsæt til indhold

Skilsmissebørn i knibe: Kommune sparer på specialkørsel til skoler

Aarhus Kommune har brugt for mange penge på kørselsordning af skolebørn og tilbyder det laveste serviceniveau, hvilket har konsekvenser for især skilsmissebørn. Flere byrådsmedlemmer er uforstående overfor prioriteringen fra kommunen og vil stille budgetforslag.

Samfund

»Vi undersøger ikke om det er muligt at udføre kørslen til begge adresser, da folkeskoleloven sammen med byrådets beslutning om serviceniveau for kørsel af skoleelever udelukker muligheden for at bevilge kørsel til flere adresser,« skriver Thomas Medom (SF), der er Rådmand for Børn og Unge i et skriftligt svar på en 10-dages forespørgsel.

Ud fra en konkret sag om skolekørsel for et barn med handicap, valgte Polly Bak Dutschke, der er byrådsmedlem for Moderaterne, at stille fem spørgsmål til rådmanden på baggrund af det.

Ud fra en konkret sag om skolekørsel for et barn med handicap, valgte Polly Bak Dutschke at stille fem spørgsmål til rådmanden på baggrund af det. Pressefoto

Problematikken går på, at Aarhus Kommune har sænket serviceniveauet for skolekørsel.

Tidligere har avisen skrevet om Klaus Petersen, hvis søn blev påvirket af det lavere serviceniveau.

Når en kommune følger det laveste serviceniveau betyder det, at den kun er forpligtet til at hente barnet fra den adresse, hvor barnet har sin folkeregisteradresse. Derfor kan det få konsekvenser for især skilsmissebørn, hvor børnene ikke længere kan blive hentet fra både moren og farens adresse.

»I 2023 brugte Børn og Unge 46 millioner kroner mere på kørsel af skoleelever, end de 96 millioner kroner, der var bevilliget til det. Tidligere har vi afdækket, at vi gennemsnitligt brugte dobbelt så mange penge pr. elev på området, end hvad andre større kommuner bruger på det,« siger Martha Berdiin.

Hun er kontorchef i Børn og Unge og understreger, at man har måtte sænke serviceniveauet for kørsel, fordi der blev brugt alt for mange penge på det.

Svært at tilpasse for alle børn

Det lave serviceniveau kan ramme skilsmissebørn, som for eksempel har en 7:7-ordning. Hvis barnet ikke kan blive kørt i skole hver anden uge, kan det være med til, at barnet mistrives.

Byrådsmedlem Metin Aydin Lindved følger sagen om skolekørsel tæt. Arkivfoto: Danni Paulsen

»Det kan være meget indgribende i et barns liv at være uden kørsel hver anden uge. Barnets handicap forsvinder jo ikke bare, fordi det bor hos den forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse,« skriver Metin Lindved Aydin (RV), der er bekymret for, hvordan det lavere serviceniveau rammer børnene.

»Vi forsøger altid at imødekomme de udfordringer, som de forskellige børn har, men vi skal også overholde det besluttede serviceniveau,« siger Martha Berdiin.

Hun forklarer, at der i planlægningen også tages højde for, at børnene har fri på forskellige tidspunkter. Men det begrænser muligheden for, at flere børn kan blive kørt sammen.

Ændringerne er blandt andet, at flere børn skal køre sammen, børn kan kun blive hentet fra en adresse og så kører man ikke længere børn i SFO i ferieperioderne. Desuden er det heller ikke muligt længere at få kørt børn i specialdagtilbud længere, da lovgivningen ikke kræver dette.

»Vi har fået nedbragt udgifterne med 20 millioner kroner fra 2023 til 2024,« forklarer Martha Berdiin.

Begrænset muligheder

Klaus Petersen forsøgte flere gange at komme i kontakt med kommunen for at finde ud af, om den kunne hjælpe i hans sag. I 10-dages forespørgslen er der også spurgt ind til, hvordan mulighederne for skolekørsel vurderes for skilsmissebørn.

»Det er meget ærgerligt, at det ikke undersøges, om det vil være muligt at bevillige kørsel til begge forældres adresser. Tilsyneladende er det ikke Folkeskoleloven, der er det primære grundlag for Børn og Unges vurdering af, at der ikke er hjemmel til det, men det er byrådets forlig,« skriver Metin Lindved Aydin (RV).

»Hvis vi skal beregne, hvad det vil koste at bevilge kørsel til to adresser, skal vi kende alle børns fordeling af dage hos deres forældre. Derefter skal vi planlægge den konkrete kørsel for hvert et barn. Det vil gøre planlægningen langt mere kompleks, og det vil kræve flere kørsler samlet set,« siger Martha Berdiin.

Hun understreger overfor avisen, at det ikke er muligt for hende at svare på, hvad der spares på ikke at køre til begge forældres adresser.

Rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), har intet nyt at tilføje denne gang. Men i forbindelse med sagen om Klaus Petersens søn kommenterede han problematikken.

»For nogle forældre vil det være en stor omvæltning. Byrådet har stået over for svære prioriteringer. Vi drøftede under beslutningen, at det ville ramme nogle familier på grund af det lavere serviceniveau. Men hvis man spørger mig, så er det ikke en realitet, at vi går tilbage til et højere serviceniveau.«

Thomas Medom (SF) er rådmand for Børn og Unge. Foto: CADA

Byrådsmedlem Metin Lindved Aydin (RV) kritiserer svaret, der er kommet på 10-dages forespørgslen.

»I svaret fra Børn og Unge problematiseres det, at hvis man skulle gøre det muligt at køre fra mere end en adresse, ville det få som konsekvens, at børnene skulle køre med børn, som de ikke kender i hver anden uge. Jeg synes, at det er et mindre problem, end at de ikke kommer i skole,« siger han og fortsætter:

»Jeg mener ikke, at vi har prioriteret rigtigt i den her sag. Det kan vi konstatere nu, hvor vi kan se, hvordan beslutningen rammer. Derfor kommer vi til at stille et budgetforslag til budgetforhandlingerne i år, som skal gøre det muligt, at kørsel igen kan foregå fra alle barnets bopælsadresser, uanset hvor det måtte være i kommunen. Til det har vi brug for at kende omkostningen, der er forbundet med det. Det betyder, at de ikke ved, hvad de har sparet.«