Fortsæt til indhold

Flemmings voldsomme forløb kan fremover undgås - regionen vil bruge otte millioner på at styrke psykiatrisk behandling

Regionsrådet lægger op til at bruge otte millioner kroner på at klæde de praktiserende læger bedre på. Folketingspolitiker peger også på mere forskning for at undgå lignende svigt, som det Flemming oplevede i den antidepressive behandling.

Samfund

Et forløb, som det den depressionsramte Flemming Bøssing Dyrholm oplevede, vil fremover ikke kunne forekomme.

Det er i hvert fald forhåbningen hos udvalget for styrkelse af det nære sundhedsvæsen i Region Midtjylland.

Formand for udvalget Bo Jensen (C) forklarer, at man netop er blevet enige om at foreslå at bruge omkring otte millioner kroner årligt på et korps, der skal understøtte de praktiserende læger, når det gælder behandlingen af ældre patienter med såvel fysiske som psykiske sygdomme.

Avisen har tidligere skrevet om 76-årige Flemming Bøssing Dyrholm, der blev ramt af en depression og oplevede at stå meget alene med en antidepressiv medicin, der viste sig at have voldsomme bivirkninger.

Med regeringens sundhedsreform, der blev vedtaget med et bredt flertal i folketinget i december, er det intentionen at integrere og ligestille psykiatrien med det somatiske (det der angår kroppen, modsat det psykiske, der angår sindet) sundhedsvæsen.

Bo Jensen (C) er medlem af regionsrådet og formand for det midlertidige udvalg til styrkelse af det nære sundhedsvæsen i Region Midtjylland. Pressefoto

Her spiller regionerne en stor rolle i at føre det ud i livet. Og med budgettet for 2025 har Region Midtjylland afsat 25 millioner kroner til udvikling og styrkelse af det nære sundhedsvæsen.

Nu er en del af de penge blevet til reelle initiativer, hvis det særlige udvalgs indstilling som forventet godkendes i regionsrådet i juni. Og cirka en tredjedel af beløbet skal altså gå til at give de praktiserende læger mulighed for at rådføre sig med et korps med spidskompetencer på sygehuset, hvis der er den mindste tvivl om behandlingen.

»Vi har netop besluttet i udvalget, at vi foreslår at bruge cirka en tredjedel til denne support. For historien om Flemming er jo netop et rigtigt godt eksempel på, at man i praksis ikke kan adskille det det psykiske fra det somatiske. Derfor skal de praktiserende læger klædes bedre på,« siger Bo Jensen, der samtidig understreger, at alt dermed ikke er i orden:

»Det her er ikke et quickfix. Det er et skridt på vejen. Vi håber på, at det kan forbedre behandlingen af psykiske sygdomme, og at man i Flemmings tilfælde havde kunnet gribe ind langt tidligere.«

Går det som udvalget ønsker, vil det nye initiativ kunne træde i kraft i det tidlige efterår.

Vil tage tid

Også folketingspolitiker Camilla Fabricius (S) ser flere ændringer, der er undervejs i den psykiatriske behandling, så man fremover vil kunne undgå tilfælde som Flemming Bøssing Dyrholms.

Det er initiativer såsom at uddanne flere speciallæger i psykiatri, og at »(...) Mennesker med sindslidelser skal opleve en samlet og mere sammenhængende indsats både før, under og efter behandling(...), som det fremgår af sundhedsreformen.

Er det de praktiserende læger, der skal have mere viden om ældre og bivirkninger ved medicinering?

»Det er en del af det. Med den nye sundhedsreform giver vi de praktiserende læger mulighed for at følge de ældre og mere komplekse patienter tættere. Samtidig er vi nødt til at have mere viden på en højere klinge, og derfor vil jeg også lave en opfordring til at øge forskningsindsatsen, når det angår vores ældre medborgere, og hvordan man f.eks. tåler forskellig medicin, for det betyder bare rigtigt meget, at de ældre har et ordentligt liv.«

Camilla Fabricius (S) er medlem af sundhedsuvalget i Folketinget. Pressefoto: Marie Hald

Hun ser også gerne, at plejehjemslæger bliver mere udbredt, end det er i dag.

»Plejehjemslæger har en grundlæggende viden om, hvordan ældre borgere reagerer på forskellig slags medicin. Man får en større forståelse og større opmærksom på forskellige signaler.«

Flemmings datter efterspørger en form for tovholder i det forløb, de var i gennem, på tværs af læge, hjemmepleje og demensudredning. Er du enig?

»Ja, en del af den nye sundhedsreform er netop, at man skal arbejde med en form for tovholderfunktion. Så man samler forståelse og viden hos den praktiserende læge. For eksempel i Flemmings situation, så burde man have haft mere koordinering på tværs af hjemmehjælp og egen læge. Det er jeg meget enig med de pårørende i,« siger Camilla Fabricius og tilføjer:

»Problematikken er almen kendt, og derfor har vi sat fokus på det i den nye reform. Men nu skal det først løbes i gang og virke.«

Så et tilfælde som Flemmings ikke vil kunne forekomme fremover?

»Det er i hvert fald intentionen.«