Føler sig misbrugt i ophedet debat - nu tager de bladet fra munden: »Der er en anden sandhed«

Kan Marselisborg Lystbådehavn overhovedet magte en kæmpe udvidelse?

Er der efterspørgsel nok? Økonomi nok?

Det er nogle af de spørgsmål, der ifølge lystbådehavnens ledelse er blevet rejst i debatten om placeringen af Aarhus ReWater, og nu vil de gerne slå én ting fast.

»Der er et stort behov for udvidelse. Det har vi arbejdet på siden 2012, så vi bakker fuldt op om hovedforslaget, som vi har dybt involveret i og været med til at tegne,« lyder det fra Carsten Mikkelsen, formand for fonden bag havnen.

Onsdag aften tog byrådet tage stilling til, om man skal lægge sig fast på det såkaldte hovedforslag, der kræver inddragelse af 9,5 hektar bugt, eller om der skal findes et alternativ til det milliarddyre renseanlæg ved Tangkrogen. Sagen blev sendt til videre behandling i økonomi- og erhvervsudvalget.

Beskyt Havmiljøet i Danmark er gået i brechen for at lægge noget af anlægget på land, så der gøres mindre indhug i bugten. Går politikerne med hovedforslaget, kan de forvente en byge af klager, har truslerne lydt.

»Hvor har de det fra?«

Foreningens alternativ vil også halvere den store udvidelse af lystbådehavnen, der er planlagt i sammenhæng med renseanlægget. På et selv-arrangeret borgermøde 20. maj gav formand Svend Erik Kristensen indtryk af, at det nok vil passe lystbådehavnen og dens økonomi bedre.

Men det er langtfra tilfældet, lyder det fra hestens egen mund.

»De kunne meget passende have inviteret os med til borgermødet, men det tør de ikke, for vi ville have sagt noget, som ikke passer ind i deres narrativ. Nu bliver vi taget til indtægt for nogle ting, vi ikke kan stå på mål for, og derfor er vi nødt til at gå ud og korrigere det. Der er en anden sandhed,« siger havnemester Thomas D. Fog.

»Det havde vi gerne stillet op til,« supplerer formanden.

»Vi har været til følgegruppemøder over årene, og fællesrådene ved simpelthen ikke, hvad de taler om, når de insinuerer, at vi ikke har et behov? Hvor i alverden har de det fra? Snakken er foregået uden om os. Vi har stor respekt for Beskyt Havmiljøet i Danmark og deres arbejde med havneudvidelsen. Det skal de have anerkendelse for. Men vi har en hamrende god økonomi og kan lave den her udvidelse uden problemer. Det er der fuldstændig styr på.«

Avisen har fremlagt kritikken for Beskyt Havmiljøet i Danmark, som svarer:

»Vi har en opfattelse af, at det nuværende behov for bådpladser er noget mindre end det antal, hovedforslaget indebærer. Det har vi fremført både på møder og i medierne. Navnlig i en situation, hvor havneudvidelsen faldt på manglende dokumentation for behov, tænker vi, at det er meget relevant at fremføre. Men vi anerkender naturligvis fuldt og helt, at Marselisborg Lystbådehavn støtter hovedforslaget. Det behøvede vi ikke invitere dem til borgermøde for at få gentaget.«

Kan let sælge bådpladser

Kigger man som udefrakommende på lystbådehavnens tal, kan det godt se ud, som om den påtager sig en stor risiko.

Med små overskud og en egenkapital på ca. ni mio. kr. forekommer det som en meget stor mundfuld at gøre plads til op mod 500 ekstra bådpladser. Alene anlægsarbejdet beløber sig til 155 mio. kr. - oveni kommer alle udgifter til bådebroer og andre havnefaciliteter.

Men der er ingen risiko, forsikrer Carsten Mikkelsen.

»Som erhvervsdrivende fond er vores opgave ikke at opbygge en stor formue. Vi skal geninvestere pengene og udvikle området til glæde for bådejere, klubber og foreninger. Det er vores fornemmeste opgave. Derfor vil du altid opleve små overskud, men en stor likvid buffer, hvis vi bliver ramt af storm eller oversvømmelse.«

»Vi har etableret alt hernede ved egne midler og uden kommunal støtte. Sidste vinter lavede vi et projekt til fem millioner kroner, og det blev betalt kontant. Vi er gældfri og nok den økonomisk mest solide lystbådehavn i Danmark,« bedyrer han.

De 155 mio. kr. bliver finansieret af den grundlejeindtægt, havnen har fra bygningerne, hvor en lang række erhvervsvirksomheder holder til.

Den fylder ca. 20 pct. af indtægtsgrundlaget i dag, men bliver erstattet af øgede indtægter fra gamle og nye pladshavere via en stigning i årsafgiften.

Pengene til at lægge flydende bådebroer og meget andet, bliver løbende fundet, forklarer havnemesteren.

»Udvidelsen inde i havnen bliver brugerbetalt. Hver gang vi laver en bådplads, er den solgt på forhånd. Det kommer til at hvile i sig selv.«

Det her regnskab forudsætter vel, at I kan afsætte en masse bådpladser?

»Den dag, byrådet tager beslutningen, går der måske tre år, før det står klar. På de tre år har vi solgt 200 pladser. Der er rigtig mange i Aarhus som har både liggende alle mulige steder, som gerne vil herned. Det bliver ikke noget problem. Vi kommer ikke i økonomiske problemer. Slet, slet ikke,« understreger fondsformanden.

»Man slår altså to fluer med ét smæk her. Vi sparer udgifterne til en mole ved at blive lagt op ad Aarhus Vand og får en meget nødvendig udvidelse, der imødekommer en stor efterspørgsel fra bådejere og foreninger.«

800-900.000 besøgende

Havneduoen forklarer, at der har været udsolgt i Marselisborg Lystbådehavn i 18 år. Det er også tilfældet i 2026. Antallet af gæster på havnen er samtidig eksploderet.

Seneste optælling viser 800-900.000 besøgende årligt - både til lands og vands.

»Der er behov for, at man får vores historie og fakta på bordet. Jeg tror, at rigtig mange slet ikke ved, hvilken størrelse Marselisborg Havn er. Vi har klubber og foreninger med over 3.000 medlemmer hernede, erhvervsvirksomheder, restauranter og meget andet. Vi er meget mere end en lystbådehavn. Problemet er, at vi ikke har plads nok til alle dem, der gerne vil være en del af det,« siger formand Carsten Mikkelsen og slutter:

»Vi har nogle unikke omgivelser, som bliver endnu mere fantastiske, når det hele står klar. Det skal man ikke begrænse. Ja, der bliver taget lidt vand med hovedforslaget, men til gengæld får vi et stort rekreativt mål med Aarhus Vands grønne anlæg og vores nye rammer.«