Fortsæt til indhold

De fik aflivet havneudvidelsen - nu kommer forening med utvetydig trussel til byrådet

Havmiljø-forening advarer byrådet om, at det vil udløse en bølge af klager, hvis ikke placeringen af milliarddyrt rensningsanlæg ændres. Borgmester ryster ikke på hånden trods risiko for forsinkelse.

Samfund

Sadl om, eller vi klager.

Budskabet er ikke til at tage fejl af i en skrivelse, som Beskyt Havmiljøet i Danmark (BHID, red.) for nylig sendte til Aarhus’ byrådspolitikere.

Om lidt skal de tage stilling til placeringen af det milliarddyre rensningsanlæg Aarhus ReWater ved Tangkrogen, og alt tyder på, at der er flertal for at gå med det såkaldte hovedforslag, som kræver inddragelse af 9,5 hektar af Aarhusbugten.

BHID har, som avisen tidligere har beskrevet, foreslået, at man benytter en del af havnens sydøstside til byggeriet, så inddragelsen af søterritoriet kan minimeres med 3,5 hektar. Screeninger viser dog, at det vil koste 650 mio. kr. mere og medføre 9-11 års forsinkelse.

Den vurdering tror formand Svend Erik Kristensen imidlertid ikke en tøddel på.

»Vi taler altså bare om et mindre søterritorie på samme placering og et mindre areal på land, som man ved, hvad består af. Det kræver simpelthen ikke så enorme nye undersøgelser og så mange flere år,« påstår han overfor avisen.

Derfor har han og foreningen nu taget skridtet at advare beslutningstagerne og minde dem om den modstand, BHID ydede i sagen om havneudvidelsen.

»Behandlingen af vort forslag er simpelthen så useriøs, at vi er nødt til at melde klart ud, at dette vil medføre en lige så indædt kamp, som vi mobiliserede i sagen om den nu skrinlagte havneudvidelse. Kampen kommer til at indebære klager til alle de instanser, der vil kunne klages til. I havnesagen dumpede planen både hos Planklagenævnet, Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen. Noget lignende kan sagtens ske i denne,« lyder det blandt andet i brevet til politikerne.

Det er en klokkeklar trussel, erkender Svend Erik Kristensen.

»Og det er jo ikke pænt at true, men vi ser ingen anden udvej.«

I hovedforslaget vil man fylde 9,5 hektar af bugten op mellem lystbådehavnen og Østhavnsvej. Illustration: Henning Larsen

Gør politikerne en tjeneste

For sagen om rensningsanlægget er en helt anden end havneudvidelsen, og konsekvenserne af modstanden kan være meget alvorlige.

Projektet er nemlig blevet udskudt så meget, at der ikke er tid til slinger i valsen. Ifølge planen skal Aarhus ReWater stå klar til brug i 2036. Det er samme år, at de gamle rensningsanlæg ifølge Aarhus Vand ikke længere kan kapere mere spildevand.

Bliver det ikke klar til tiden, står Aarhus billedligt talt i lort til halsen.

»Vi har brug for det rensningsanlæg, og vi er enige i, at det ikke kan gå hurtigt nok,« understreger foreningsformanden og roser Aarhus Vand for at have fundet gode løsninger for blandt andet at inddæmme giftigt bundslam, så det ikke skal klappes i havet.

»Vi vil ikke bare være en protestforening, der kritiserer alt, men placeringen er vigtig. Aarhusbugten er ikke bare en gold byggeplads, som man bruger efter forgodtbefindende. Man skal gøre sig umage for at behandle bugten så skånsomt som muligt.«

Truslen til politikerne sker efter grundige og meget dilemmafyldte overvejelser i foreningen, forklarer Svend Erik Kristensen.

»Vores vurdering er, at vi sidder med gode kort på hånden i forhold til at vinde en klagesag. Problemet er dog, at man kan ikke klage, før der er en lokalplan at klage over.«

Ifølge Aarhus Vand er lokalplanen først klar i 2028, og med den stramme tidsplan vil en klage efter alt at dømme medføre forsinkelse.

»Som ansvarlige borgere i en stor kommune har vi det svært med den situation. Vi har ikke lyst til at true, men vi vælger at være klare i spyttet allerede nu på grund af den tidsudfordring. Derfor siger vi: ”Vi kommer til at klage, I kan godt gøre det bedre, og det skal I vide, inden I beslutter jer definitivt. Så er det ikke vores ansvar, at det bliver forsinket. Det er jer, politikerne, der vælger at gå den vej, selvom I ved, at vi klager.”«

Så du gør dem ligefrem en tjeneste ved at true?

»Ha ha, ja, det lyder jo lidt åndssvagt, men det er det jo. Det vil de sikkert ikke mene, men det er reelt bare at være ærlig, så de kan tage en beslutning på et oplyst grundlag og være forberedte.«

Du har før talt om, hvor galt det er at sætte pistolen for panden på politikere. Er det ikke det, du gør her?

»Jo, det kan du godt sige. Omvendt synes vi, at man sætter dem pistolen for panden ved at påstå, at vores lille ændring er uladsiggørlig. Det er rystende useriøst. Når man gør det, kan vi også tillade os at spille hardball den anden vej.«

»Det er ikke med vores gode vilje. Det her er en alvorlig sag, og vi vil gerne samarbejde, men vi er bare nødt til at sige til dem, at vi er villige til at spille det kort. Vi er dybt frustrerede over, at vi er nødt til at sige det så kontant, men holder vi den viden for os selv indtil 2028, så har det fatale konsekvenser for projektet.«

Beskyt Havmiljøet i Danmark mener, at en del af rensningsanlægget skal bygges på land, så der ikke skal tages så meget af bugten. Her er en visualisering af deres forslag.

Borgmester: Det går bare ikke

Truslen fra BHID får ikke borgmester Anders Winnerskjold til at vakle i troen på, at byrådet skal gå videre med hovedforslaget.

»Det er min indstilling. Jeg anerkender deres bekymringer, og derfor bad jeg også om en second opinion. Det er helt okay, at man er uenig, men der ligger et meget grundigt arbejde bag. Og så er jeg med på, at man har hørt den slags før i en anden sag,« siger han med henvisning til havneudvidelsen og de mange kritiserede rapporter i den sag.

»De ekstra undersøgelser tydeliggør, at arbejder man videre med en anden placering, så bliver processen forlænget betragteligt. Det kan jeg ikke leve med. Så går byen i stå. Jeg vil være meget ked af, hvis det sker på min vagt som borgmester, at vi i 2035 ikke længere kan leve op til miljøtilladelserne, ikke kan give tilladelse til at bygge et nyt hus eller sige god for etablering af erhverv,« forklarer Anders Winnerskjold.

Han har ingen indvendinger mod, at Svend Erik Kristensen og kompagni bruger deres demokratiske muligheder og rasler med klagesablen.

»Det er de jo i deres gode ret til. Jeg tager dem meget alvorligt og lytter indgående, men at blive hørt er ikke det samme som, at man får alt, som man vil have det. Det kan de ikke i dette tilfælde, for det, de vil have, kommer til at forsinke processen længere, end vi kan acceptere. Det går bare ikke,« fastslår borgmesteren.

Men det anerkender Beskyt Havmiljøet-formanden ikke.

»Borgmesteren finder det uansvarligt ikke at stemme for hovedforslaget. Vi finder det modsatte uansvarligt, for det ender med klager. Det er netop nu, at det kan lade sig gøre at finde en løsning, der ikke bliver klaget over. Ifølge Aarhus Vand tager det ”kun” fire år at bygge rensningsanlægget, så der er syv år til 2032 til at få planerne tilrettet,« siger Svend Erik Kristensen

Hvordan har du det med at risikere at stå tilbage som manden, der er skyld i, at Aarhus har et gigantisk problem med spildevand?

»Det risikerer jeg, ja. Klager vi ud af det blå i 2028, så bliver vi den forening, der stikker en kæp i hjulet på noget meget vigtigt for Aarhus. Det er faktisk for at undgå at havne i den situation, at vi er så firkantede i vores udtalelser nu. Jeg er vitterligt ikke interesseret i at skade min egen by.«

Aarhus Vand ønsker ikke at udtale sig om sagen, men afventer byrådets behandling 28. maj.

Mandag skal Magistraten behandle borgmesterens indstilling om, at Aarhus Vand alene skal arbejde videre med hovedforslaget.