Rotterne har en fest: Fuglefodring, klatreplanter og vild med vilje er de rene rottereder

Skanderborg oplever ligesom mange andre danske kommuner i øjeblikket et boom i antallet af anmeldelser af rotter, og det giver ekstra travlhed hos de kommunale rottebekæmpere.

»I 2020 fik vi flere anmeldelser end normalt, men om der vitterlig var flere rotter, eller om folk bare blev mere opmærksomme på dem, fordi de sad hjemme og kiggede ud af vinduerne, det er svært at sige. Ellers har antallet af anmeldelser i en årrække ligget på lige i underkanten af 2000,« fortæller Irene Paulsen, der er miljømedarbejder hos Vand og Natur i Skanderborg Kommune.

»Men fra juli sidste år er det gået helt amok. Ikke kun her i Skanderborg, men over hele landet. Nogle mener, det milde forår og efterår sidste år har betydning. Det betyder, at det har været lunt i længere tid og så kan rotterne nå at få et kuld mere. Og kommer der mange rotter om foråret, så er der også mange til at formere sig hen over sommeren. Og kan de ovenikøbet nå et kuld mere i efteråret, så kan det blive til rigtig, rigtig mange rotter,« konstaterer Irene.

Sammen med Lene Sandkvist, der er formand for rottebekæmperne i Skanderborg Kommune har hun sat Din Avis Skanderborg stævne for at gøre opmærksom på problemet og give gode råd til, hvordan folk selv kan forebygge en rotteinvasion. Der er nemlig rigtig meget, man selv kan gøre for ikke at få problemer med rotter.

»To rotter kan blive til næsten 1000 rotter på en god sæson,« tilføjer Lene.

Ud over det mildere vejr, mener de to også at en anden ting har betydning for det store boom i antallet af rotteanmeldelser.

»Rotten bryder sig faktisk heller ikke om at få våde tæer. Så når vi går fra at have en masse sne til en masse regn, sådan som vi gjorde sidste år, så bliver rotterne der, hvor der er tørt og godt i stedet for at smutte ud på markerne, og det er altså tæt ved vores boliger,« forklarer Lene.

Anmeld rotten, men brug fornuften

Folk har pligt til at anmelde det, hvis de ved eller har en formodning om, at der er rotter på deres ejendom. Derfor betyder flere rotter også flere anmeldelser til kommunen.

Og det er både godt og skidt. Godt fordi der skal sættes ind over for rotterne, men skidt fordi folk ikke altid kan kende forskel på en rotte og en mus, og det betyder, at rottebekæmperne stadig oftere oplever, at de spilder deres tid, og det er selvsagt et problem, når der samtidig er stor vækst i antallet af rotter.

»Folk har lært, at de skal anmelde det, hvis de ser en rotte, men vi kører lige så ofte ud til en mus som til en rotte, og det er et problem, at vi er nødt til at køre ud for at afgøre det,« konstaterer Lene.

Især hvis det pusler i væggen er det svært at vide, om det er en rotte eller en mus. Eller om hullet i haven skyldes en rotte, eller en mosegris. Mange vælger den hurtige løsning og melder det til kommunen, fordi det er gratis.

»Vi kunne godt tænke os, at folk bruger deres sunde fornuft og slår lidt koldt vand i blodet. En god idé ville være lige at prøve at lukke hullet til. Træd det til eller stop noget køkkenrulle ned i det. Hvis det er en mosegris eller en mus kommer hullet ikke igen, eller der kan gå flere dage. Dukker hullet op igen inden for et døgn og bliver det ved med at dukke op, så få det tjekket. Men det er ikke aktivt, hvis der går flere dage, før det dukker op igen. Et aktivt rottehul kan ikke lukkes,«understreger Irene.

Desuden vil et rottehul hurtigt blive så stort, at en tennisbold kan være i det, og så store bliver musehuller og mosegrisehuller aldrig. Mus laver desuden små, fine, runde huller. Det gør rotten ikke. Den laver markante huller og med slidspor, så man tydeligt kan se, hvilken vej den går op.

»Alle burde have en rottefælde«

»Det ville også være en kæmpestor hjælp for en selv, om man anskaffede sig en rottefælde og har den stående 365 dage om året,« tilføjer Lene.

Det kan måske lyde overdrevet, men sagen er den, at en rotte kender sit område ud og ind. Bliver der pludselig sat en fælde op, så er rotten klar over, at det er noget, der ikke plejer at være der, og derfor er den ekstra forsigtig og går udenom den. Det er derfor, det er noget af en udfordring at fange en rotte. Men står fælden der allerede, når rotten første gang er ved at udforske et nyt område, så er der meget større chance for succes.

»Det er meget mere effektivt, at fælden allerede står der, når man får ubudne gæster. Det er vigtigt, at det er rottefælder. Musefælder tager kun små mus, mens rottefælder fanger både mus og rotter. Og så er det også vigtigt, at det er en smækfælde. Dyrene skal aflives humant, man må ikke drukne en rotte. Så den skal skydes, eller du skal hugge hovedet af den. Med smækfælder er vi sikre på, rotten ikke lider overlast. Den dør her og nu,« forklarer Irene.

Rotter passerer ikke tværs over åbent land, så fælden skal sættes et sted langs husmuren, hækken eller under terrassen og så skal den fastgøres.

»Man skal huske at tjekke fælden dagligt. Og fanger man noget, man er i tvivl om, hvad er, så tag et foto og lav en anmeldelse. Så er vi allerede et skridt foran,« understreger Lene.

Et godt tip fra de professionelle rottebekæmpere er at bruge noget sødt og klistret som madding i rottefælden.

»Vi kører med figenpålæg. Det holder længe og dufter godt. Rotter er til søde sager. Og fordi det er klistret, falder det ikke ud af fælden. Rotten bruger nemlig sine poter som hænder og spiller mikado med fælden, men figenpålægget klistrer fast. Der er også nogen, der bruger remoulade og ketchup,« forklarer Lene.

En stående rotteinvitation

Når rottebekæmperne kommer ud til en ejendom, hvor der er konstateret rotter, er der ofte flere ting, der går igen. Folk er sjældent klar over det, men der er masser af ting, der set med rottens øjne ligner en invitation til at flytte ind.

»Får du rotter indenfor, så er det oftest fordi, du har træer eller buske til at gro op ad huset. Det bruger rotten som trappe til at komme op under taget, og derfra er det nemt for den at komme videre til hulmuren, og så har den praktisk talt adgang til hele huset. Det kan også være et åbentstående nedløbsrør, der bare render ud på jorden. Sådan et kan rotten snildt bruge til at komme op til taget.«

»Det er de to hyppigste årsager til at folk får rotter indenfor,« fortæller Lene og tilføjer, at noget af det værste, rottebekæmperne ved, er rækkehuse, hvor alle i rækken får problemer med rotter, fordi én enkelt har en klematis voksende op ad muren.

Kloakbrud kan også give rotter adgang til boliger, men de er sjældne, og folk opdager hurtigt på lugten, at der er noget galt.

Men der er også mange andre forhold, der gør din have til et rent Eldorado for rotter. En af de helt store syndere er fuglefodring.

»Det er klassikeren. Folk vil gerne fodre fugle, og det må de også gerne, bare de får ryddet op hver dag. Belægningen nedenunder skal fejes. Rotten sidder ikke oppe på foderbrættet. Den sidder på jorden og samler alle skallerne op, som fuglene ikke gider spise,« forklarer Irene.

Så er der hønsehold. Mange bruger madrester som fodring af hønsene og smider det direkte på jorden, uden at være klar over, at der er en anden, som spiser med.

»Det kan være kartoffelskræller, ris, gulerødder, og hvad de ellers har. Det er simpelthen ren tagselvbuffet for rotterne.«

Et andet problem er kaninbure. De bure man kan købe, er ikke altid rottesikret. Maskerne er for store, og så kan rotterne komme ind i buret og spise både kaninens foder, men også dens afføring. Kan du få din pegefinger gennem maskerne, så kan en rotte sagtens presse sig ind.

Rotten elsker vild med vilje

Et andet hyppigt problem er alt det, vi gemmer i vores skure og garager.

»Rotten elsker æbler. Den laver forråd, og kan den komme afsted med at gabe over et æble, så tager den det med sig derhen, hvor den bor. Og det gælder alt det, vi ellers kan finde på at gemme udenfor: kartofler, løg, porrer og andre grønsager. Det kan også være græsfrø eller fuglefoderblandinger. Det skal i metalkasser eller opbevares i hermetisk lukkede rum. Jeg har været ude et sted, hvor man havde en kasse tandpasta stående i et skur. Det var rotten også gået i. De spiser også stearinlys og opvasketabs – de er simpelthen altædende,« understreger Irene.

Et ønske om en vild have med stor biodiversitet er desværre også ensbetydende med en have lige i rottens ånd.

Har man lavet sig et kvashegn og har meget buskads og frugttræer, hvor frugterne får lov at drysse ned på jorden og står græsset samtidig knæhøjt, så har man skabt en rottevenlig have. Og har man samtidig vand til fuglene, pindsvinene og frøerne, så er der alt, hvad der skal til for at rotten vil slå sig ned i nærheden.

»Kompost skal i kompostbeholdere af hård plast med et tætsluttende låg og der skal være fliser nedenunder, så rotten ikke bare gnaver sig ind nedefra. Kompostbeholderen skal også stå frit, så rotten ikke kan hoppe over på låget fra en busk eller et træ og sidde i ro og mag og gnave gennem låget,« forklarer Lene.

»Vild med vilje og biodiversitet kan man sagtens have, men husk så bare at få sat fælder op. De kan stå under en gammel cykelkurv i kvashegnet. Men æbler og andre nedfaldsfrugter må altså ikke bare ligge til solsortene, for det er guf for rotterne. Og så skal man undgå at have brændenælder og brombærkrat, for rotten ved instinktivt godt at den er sikret bedre dér end i græs, for katte går ikke i brændenælder og brombærkrat. Det er desuden en god ide at sætte en rottefælde under træterrassen, hvor katten heller ikke kommer,« tilføjer hun.