Købmands-redning runder milepæl: Nu drømmer de om at udvide butikken
De lokales kamp for at bevare byens eneste indkøbsmulighed runder nu syvcifret milepæl.
Når du læser denne artikel, er der en stor sandsynlighed for, at indsamlingen til projekt ’red Min Købmand i Laurbjerg’ har rundet en million kroner.
Mandag 16. juni manglede der blot 55.000 kroner for at nå det syvcifrede tal.
Pengene kommer fra Laurbjergs private borgere, som har købt anparter af 2.500 kroner stykket. Dertil kommer sponsorater fra lokale virksomheder.
Indsamlingen blev kickstartet ved et borgermøde 3. juni, hvor praktisk talt alle husstande var repræsenteret – i hvert fald var en fjerdedel af byens cirka 1.000 indbyggere mødt op.
»Nu begynder vi at nærme os, at vi kan købe butikken – i styregruppen tror vi bestemt på, at projektet vil lykkes. Det var svært at gisne om, hvorvidt byen ville bakke op om projektet, men Laurbjerg-borgerne er på ingen måde ligeglade med deres købmand. Vi er meget benovede over den store opbakning – det er virkelig rart,« siger Ulrik Uhrenholt, som er en del af styregruppen, der forsøger at redde Laurbjergs eneste indkøbsmulighed, som ellers lukker 30. september.
»Det rammer jo os alle sammen, hvis købmanden lukker. Det er også derfor, jeg selv er gået ind i projektet – det rammer også mig og min familie,« siger Ulrik Uhrenholt, som forklarer, at ejendomsmægleren Home har estimeret, at huspriserne vil falde med 10-20 procent, hvis byen står uden købmand.
»Og så er en anpart på 2.500 kroner jo småpenge i forhold til, hvad vi ellers står til at tabe.«
Drøm om tilbygning
Årsagen til lukningen af Min Købmand i Laurbjerg er ikke svigtende omsætning. Faktisk er det en helt udmærket forretning. I stedet er det købmand Marianne Helboe Rasmussens dårlige ryg, der tvinger hende til at drosle ned.
Det er bestemt ikke med hendes gode vilje, at hun stopper som købmand efter mere end 16 år, har hun tidligere udtalt til avisen.
Hun meldte sin beslutning ud i september sidste år og satte butikken til salg. Et par måneder senere gik borgerne til kamp for købmandens bevarelse.
Ulrik Uhrenholt har været med fra begyndelsen. Han forklarer, at kampen er delt ind i tre faser.
I første omgang skal der samles nok penge ind til at købe butikken, som er sat til salg for 1.295.000 kroner.
Dernæst er drømmen at få butikken »shinet op«.
Tredje fase er en tilbygning på omkring 115-120 kvadratmeter, som styregruppen virkelig håber kan lade sig gøre. I dag er butikken 190 kvadratmeter.
»Vores kontakt hos Dagrofa fortæller, at der er noget at hente ved at få flere hyldemeter ind i butikken. Dermed vil en familie kunne købe en større andel af det, den skal bruge i hverdagen i butikken. Det vil også gøre butikken mere attraktiv for en ny købmand,« siger Ulrik Uhrenholt og tilføjer:
»Nu ser vi, hvor langt vi kan nå – måske har lokale håndværkere lyst til at byde ind i forhold til at få bygget til.«
Et stærkt signal
Styregruppens håb er, at Min Købmand i Laurbjerg slet ikke når at være lukket, men der er en del ubekendte, som gør det svært at spå om fremtiden.
»Nu skal vi have oprettet vores anpartsselskab og have fat i banken, og så skal vi søge en masse fonde,« siger Ulrik Uhrenholt.
Den nye købmand vil netop blive drevet som et anpartsselskab. Byens borgere køber bygningen med inventar og lejer den så ud til en købmand.
»Det gør jo, at en ny købmand ikke skal lægge nær så mange penge for at komme i gang.«
En anden fordel ved, at borgerne selv har smidt penge i købmanden, er, at de så er mere tilbøjelige til at handle i den efterfølgende.
»Dagrofa siger, at det typisk giver 10-20 procent mere i omsætning. Det skulle da også være pokkers, at man har smidt penge i forretningen, og den så er nødt til at lukke på grund af manglende omsætning,« siger Ulrik Uhrenholt, som kalder købmandsbutikken for »helt essentiel for byen«:
»Hvis ikke den er her, så er vi i gang med at afvikle byen. Hvis vi kan lykkes med det her, så sender det også et stærkt signal om, at i Laurbjerg, der kan de sgu noget. Så tør man også satse mere på byen.«