Uden dagplejerne kan alle børn ikke blive passet - alligevel bliver der færre og færre af dem: »Det er det fedeste job i hele verden«

Ann Ungstrup synes, hun har verdens fedeste job. »En livsstil« kalder hun det.

Hun har været dagplejer i snart 29 år, og det betyder, at hun er altafgørende for, at Randers Kommune kan opfylde pasningsgarantien. Pasningsgaranti betyder, at alle børn mellem nul og fem år er garanteret en pasningsplads hos enten en daginstitution eller en dagplejer så tæt på deres hjem som overhovedet muligt.

Og med to helt nye daginstitutioner i Munkdrup og Dronningborg med plads til 150 børn - og planer om en tredje - kan du måske godt tænke, at Randers Kommune er fremtidssikret, når det kommer til pasningspladser de næste mange år.

Det er bare ikke tilfældet.

Det viser analyser og rapporter, som kommunen selv har lavet. Og det er derfor, at Ann Ungstrup og de andre dagplejere i kommunen er så vigtige.

”Det fortsatte fald i antallet af dagplejepladser giver pres på kapaciteten for de nul- til toårige. Fortsætter faldet de kommende år, vil Randers Kommune ikke have tilstrækkeligt med dagtilbudskapacitet til børn mellem nul og to år fra 2028,” står der blandt andet i analysen.

Et fald på 40 procent

I 2020 var der 742 dagplejepladser i Randers Kommune. Da den nyeste kapacitetsanalyse blev lavet tidligere på året, var det tal faldet til 456. Det er et fald på 286 pasningspladser - eller 38,5 procent. Det svarer til, at der i gennemsnit de seneste fem år er forsvundet 57 dagplejepladser om året.

Og faktisk er der fra 2024 til 2025 forsvundet hele 90 dagplejepladser i faktiske tal.

Hvis den udvikling fortsætter, går der ikke mange år, før faget helt forsvinder.

»Det ville være forfærdeligt, hvis sådan et fag uddør. Du skulle se de børn, der lever i det miljø. Det er fandeme et godt sted at være barn. Det findes ikke andre steder. Det er unikt,« siger Karin Mathiesen, der er formand for pædagogisk sektor i FOA Randers.

Hvis Randers Kommune kan fastholde antallet af dagplejepladser på det nuværende niveau, kan kommunen de næste ti år godt finde pasningspladser til alle børn mellem nul og fem år.

Men når man kigger på den nedadgående tendens, som der har været de sidste år, hvor et stort antal pladser er forsvundet, kan det godt se ud til, at det bliver en umulig opgave.

”Det er de seneste år ikke lykkedes at rekruttere tilstrækkeligt med nye dagplejere for de dagplejere, der har forladt faget. Fortsætter udfordringerne med at rekruttere dagplejere, vil der indenfor en meget kort årrække være behov for at oprette yderligere vuggestuepladser til erstatning for de manglende dagplejepladser,” står der blandt andet i kapacitetsanalysen - og den slags koster penge.

Tilgodese familien

Da Ann Ungstrup blev dagplejer for knap 29 år siden, skete det, fordi hun søgte en stilling. Hendes egen datter var lille og gik i en anden dagpleje på det tidspunkt.

»Jeg søgte stillingen, fordi jeg syntes, det kunne være fedt, og så kunne jeg tilgodese min egen familie - ikke nødvendigvis fordi jeg skulle have mit eget barn hjemme. Men det havde jeg. Det fungerede optimalt, fordi det, der var regler klokken 7, var også regler klokken 20. Det var vigtigt for mig, at børnene måtte det samme, og det skulle være ens,« siger hun.

Arbejdstiden for dagplejere i Randers Kommune er 48 timer om ugen i tidsrummet klokken 6 til klokken 18. Den lange arbejdstid kan afholde nogen fra at søge jobbet. Men sådan skal man ikke se på det, siger Ann Ungstrup.

»Hvis du nu arbejder i Aarhus, ville du skulle bruge samme tid på transport og arbejde, som jeg bruger på at arbejde. De fleste børn sover også til middag en halv times tid hver dag, og den tid har du så for dig selv. Jeg har aldrig skullet stresse ud af døren om morgenen. Arbejdet kommer direkte til mig. Det er det fedeste,« siger hun.

»Det bestemmer du selv«

En anden ting, der kan skræmme nogen væk fra jobbet som dagplejer, er manglen på kollegaer. Men ifølge Ann Ungstrup stemmer det slet ikke overens med virkeligheden.

»Vi har legestue en gang om ugen, hvor vi er flere dagplejere, der mødes. Det er vigtigt, at børnene også socialiseres i en større gruppe. Om vinteren kører vi i Ulvehøjhallen, hvor der er mulighed for at køre scooter, hoppe og bare give den gas. Vi kan køre vores cykler ind i hallen, så det eneste, vi skal pakke, er hjemmesko og så bare godt med tæpper på,« siger hun og fortsætter:

»Vi var på kirkegården sidste tirsdag, hvor det stod ned i stænger - men det er der, der er de fedeste vandpytter. Jeg havde en kollega med, og et af hendes børn på lige omkring et år stod det meste af tiden direkte i vandpytterne. Hold da kaje, hvor var vi våde.«

Ann Ungstrup bor i Vorup, og hun fortæller, at hun har en del dagplejekollegaer tæt på, som hun kan cykle eller tage den motoriserede barnevogn hen til.

»Det der med at være meget alene, det bestemmer du sådan set selv. Jeg har nogle hamrende fantastiske kollegaer, som godt vil være med til at lege. Og gode kollegaer er jo det halve arbejde,« siger hun.

Udover sine dagplejekollegaer kan hun også spare med en decideret dagplejepædagog, som tager rundt til dagplejerne.

Det fedeste ved jobbet

Som dagplejer planlægger du selv din dag - de pædagogiske rammer skal bare være opfyldt. Nogle dage tager du på tur, og nogle dage er du bare derhjemme. Det skal en dagplejer selv vurdere ud fra, hvordan børnene har det, og hvad de har brug for og lyst til den dag.

»Hånden på hjertet, så er jeg ikke den store klippe-klistre-type. Børnene laver selvfølgelig spøgelsesfødder og -hænder til halloween og julegaver og julepynt til jul, men det er i en begrænset udgave, for det er ikke min spidskompetence,« siger Ann Ungstrup og fortsætter:

»Til gengæld kan de alle sammen tage alt deres tøj af og på, når de skal herfra. De er sjældent syge, og de får en masse frisk luft. Vi er ude i al slags vejr, så de bliver vant til at bevæge kroppen - for det er, det, jeg synes, er sjovt.«

Den samme dag, som dagplejeren fortæller dette, har hun lavet æblekage med sine dagplejebørn. Børnene har hjulpet med både at skrælle og skære æblerne og putte dem i fadet. De har også »grattet i havregrød og smør«, som Ann Ungstrup siger.

»Og de var bestemt også med til at spise det. Det røg bare ned. Og hvis du for eksempel sylter rødbeder, kan børnene også være med til det. Når rødbederne er kogt og blevet kolde igen, kan børnene selv pille skindet af rødbederne og skære dem i stykker og putte op i glasset. Så hælder jeg sukkerlage over, og så får de et glas med hjem. Det er skidesjovt,« siger hun.

Hvad er det fedeste ved at være dagplejer?

»Det fedeste ved jobbet er, at du får indflydelse på fire små børn. De er så modtagelige for læring i den alder. Det er en gave. Tænk hvis en af de børn, jeg har haft, bliver statsminister. Hende har jeg skiftet ble på og lært tal, at tage tøj på, at være gode ved hinanden, at hjælpe hinanden og at drage omsorg. Du giver børnene nogle værdier med videre i livet,« siger Ann Ungstrup og fortsætter:

»Jeg elsker det her job. Det er det fedeste i hele verden. Og jeg vil så gerne have nogle flere kollegaer.«

»Vi må ikke ignorere det«

Selvom Ann Ungstrup ønsker sig flere kollegaer, er det som sagt ikke den vej, udviklingen går.

For som der står i kapacitetsanalysen, har det ikke været muligt at rekruttere nye medarbejdere til ledige stillinger som dagplejer. Det har betydet, at selvom Randers Kommune har udvidet kapaciteten af vuggestuepladser med 203 pladser fra 2022 til 2025 ved både at nybygge og renovere, har det reelt kun givet 24 ekstra pasningspladser til børn mellem nul og to år, fordi der i samme periode er forsvundet 179 dagplejepladser.

Det giver derfor et stort problem, når kapacitetsudvidelserne neutraliseres af faldet i dagplejepladser. Det kommer nemlig til at koste både tid og penge, hvis der i stedet skal bygges nye vuggestuer, eller hvis eksisterende vuggestuer skal udvides

»Jeg er personligt meget optaget af det, for jeg synes, dagplejen er et fint alternativ til andre pasningsmuligheder, og nogle børn har fordele af at være i en mindre børnegruppe i en dagpleje,« siger Morgens Nyholm (RV), der er formand for Børne- og Familieudvalget, og fortsætter:

»Måske skal vi kigge på dagplejen som idé eller koncept og se på, om vi kan gøre nogle ting anderledes, der kan gøre det mere attraktivt at være dagplejer. Jeg vil gerne påpege, at dagplejen gør det godt, og jeg håber, at flere gerne vil være dagplejer.«

Han fortæller, at udvalget har snakket om problematikken flere gange, og at forvaltningen kigger på det »hele tiden«, men der er nogle ting, som er »svære at håndtere politisk«.

»Hvordan får vi folk til at være noget, hvis de ikke har lyst? De unge vil lave noget andet, og det er ikke sikkert, de vil arbejde næsten 50 timer om ugen. Men det er en udfordring, hvis vi ikke kan opfylde pasningsgarantien, og det er en akilleshæl, vi ikke må ignorere,« siger politikeren.