Fortsæt til indhold

At være dagplejer er »verdens bedste job«: »Tøjvask, indkøb og lugning af urtehaven kan klares i arbejdstiden«

Dagplejere tilbyder en unik pasningsform med tæt kontakt til hvert barn og familie. Alligevel bliver der færre og færre af dem.

Samfund

Dagplejepladserne svinder ind i Randers Kommune. I 2020 var der 742 dagplejepladser. I år er det tal skrumpet til 456. Det er et fald på 286 pasningspladser - eller 38,5 procent. Det svarer til, at der i gennemsnit de seneste fem år er forsvundet 57 dagplejepladser om året.

Og faktisk er der fra 2024 til 2025 forsvundet hele 90 dagplejepladser i faktiske tal.

Så det går i den forkerte retning - især fordi det er afgørende for Randers Kommune, at der ikke forsvinder flere dagplejepladser. Hvis det gør det, vil de nemlig i løbet af få år ikke have pasningspladser nok til alle børn mellem nul og to år. Det viser den seneste kapacitetsanalyse, som Randers Kommune selv har lavet.

»Mange bliver skræmt af jobbet, fordi de ikke ved, hvad der ligger i det,« siger Karin Mathiesen, der er formand for pædagogisk sektor i FOA Randers.

Det, hun peger på, nogen måske bliver skræmt af, er en arbejdsuge på 48 timer og et job uden kollegaer.

»Men du har kollegaer omkring dig. Man skal i legestue en gang om ugen, og mange tager ofte hjem til hinanden. Du får pædagogisk sparring hele tiden,« siger hun og fortsætter:

»Det kan godt være, du arbejder 48 timer, men til gengæld har du ingen transporttid. Du skal ikke sidde i en bil, og tøjvask, indkøb og lugning af urtehaven kan klares i arbejdstiden, for det kan børnene sagtens være med til.«

Det helt særlige

Karin Mathiesen har selv været dagplejer. Hun er blandt andet uddannet social- og sundhedshjælper, men dengang hun havde små børn, syntes hun ikke, at det var foreneligt med sin mands arbejde. Hun fik derfor et vikariat som dagplejer, da det passede med, hvornår hun skulle på barsel. Efter endt barsel søgte hun en fast stilling.

»Du kommer tæt på både barnet og familien. Du kommer så tæt på hvert enkelt barn, at du aldrig glemmer deres personlighed. Du har hvert barn i to år, så du bruger virkelig mange timer med dem, så hvert barn føles som sit eget,« siger hun og fortsætter:

»Du er guld værd for de børn, for du bliver et ekstra familiemedlem. Og fordi du er hjemme, får børnene også en relation til postbuddet og skraldemanden. Børnene bliver en hel anden del af det hele.«

Hun fortæller, at man som dagplejer indretter hele sit liv, hjem og familie efter at have plads til op til fem børn.

»Det unikke ved dagplejen er, at nogle børn med særlige behov kan trives hos en dagplejer, fordi der er færre børn og mere tid til den enkelte. Det kan noget andet end en vuggestue. Nogle børn er interesserede i farver, nogle er interesserede i bogstaver. I dagplejen kan vi styrke den udvikling individuelt, fordi vi er så tæt på hvert barn,« siger hun og fortsætter:

»Det er der tid til, fordi vi har børnene i så mange timer, og der er så lille et antal. Det er nemmere at styrke dem og hjælpe dem i forhold til, hvordan livet er.«

Manglende anerkendelse

Pernille Uldall er fællestillidsrepræsentant for dagplejen i Randers Kommune, og så har hun selv været dagplejer i over 20 år.

»Jeg har tit følt, at jeg arbejdede halv tid. Jeg skulle ikke fare hjem og hente børn. Når jeg havde fri, så havde jeg fri,« siger hun og fortsætter:

»Det er verdens bedste job. Du har kun fire børn, så du kan selv sætte tempoet. Du kigger på dagen, og så kan du vurdere, om i dag skal vi bage boller, eller i dag skal vi slå krokodiller ihjel i stedet.«

Sammen med Karin Mathiesen har hun et bud på, hvorfor der bliver færre og færre dagplejere i Randers Kommune - på trods af, at det er »verdens bedste job«.

»Dagplejerne arbejder med værdier ligesom daginstitutionerne, og de skal leve op til de samme regler. De har en meget høj faglighed, og der er meget at leve op til. De arbejder 48 timer om ugen, og det er også dem, der møder forældrene og tager de svære samtaler. Der er kun dig,« siger Karin Mathiesen og fortsætter:

»De er ikke uuddannede og inkompetente, men de bliver ikke honoreret for, hvad de kan. Når man ikke bliver anerkendt, bliver man usikker på, om det er der, man skal være.«

For at gøre opmærksom på faget og mulighederne som dagplejer tager Pernille Uldall desuden ud på Social- og Sundhedsskolen i Randers, hvor hun fortæller om jobbet.

På grafen her kan du tydeligt se, at der bliver et underskud af pasningspladser, hvis Randers Kommune ikke formår at fastholde det nuværende niveau af dagplejere. Grafik: Randers Kommune

Mere åbenhed

Pernille Uldall og Karin Mathiesen oplever ofte, at forældre simpelthen ikke ved, hvad en dagpleje er, og hvad konceptet går ud på.

»Forældrene skulle have lov til at komme på kontaktbesøg og mærke kemien i både en daginstitution og hos en dagplejer, inden de vælger en pasningsplads,« siger Pernille Uldall.

»Ja, lad det være mere åbent. For det er ekstra sårbart, når man skal aflevere sin guldklump til en enkelt person. Profilen for dagplejen er en helt anden end vuggestue, og det fungerer på en helt anden måde. Det skal være synligt, hvad man kan vælge,« siger Karin Mathiesen og fortsætter:

»Du kan google dagtilbud i Randers Kommune og klikke på alle institutionerne, men dagplejen dukker ikke op. Vis nu den kvalitet, der er. Det er ikke bare nogle mennesker, der kigger efter nogle børn.«

Siden 2020 er næsten 40 procent af dagplejepladserne i Randers Kommune forsvundet. Det stiller store krav til flere pladser i vuggestuerne. Grafik: Randers Kommune