Miniby skaffede tre millioner kroner: »Der lugtede af sur cigaræske« – nu er alt undtagen mursten og vinduer skiftet
»Nu har vi et hus, som kan lægge rammen om alle de gode traditioner, vi har opbygget i byen,« siger en af ildsjælene bag renoveringsprojekt til knap tre millioner kroner
Det kan godt være, at der kun er 338 borgere i Vester Velling, lige på grænsen mellem Favrskov og Randers, men blandt de 338 er der nogle særdeles ihærdige ildsjæle, som knokler på til glæde for fællesskabet i den lille by.
To af dem er Maria Høver og Jacob Amorsen, som denne onsdag viser byens nyrenoverede forsamlingshus på Grønhøjvej 1 frem.
Et forsamlingshus, der før ildsjælenes indblanding var i så ufattelig ringe forfatning, at det om få år ikke længere ville kunne reddes.
»Her lugtede af sur cigaræske – en lugt, som sad i tøjet, når man kom hjem. Her var mørkt, og der kom vand ned gennem loftet på toilettet. Desuden var køkkenet uegnet til madlavning,« fortæller Maria Høver.
»Og selvom det var billigt at leje, så blev det alligevel en halvdyr fornøjelse i vinterhalvåret, fordi det kostede 1.200-1.800 kroner at varme op for én aften. Så altså: Det virkede lige akkurat, men heller ikke mere end det,« fortsætter Jacob Amorsen.
Dertil kom en utrolig dårlig akustik, og det var faktisk netop det, som fik ildsjælene i arbejdstøjet efter 30 års snak. Det skulle vise sig at ende ud i en renovering til knap tre millioner kroner. Alt, undtagen mursten og vinduer, er skiftet.
Bedst at slå det stort op
Maria Høver gik sammen med Jacob Amorsens kone, Heidi Amorsen, i gang med at skrive ”den gode historie” om Vester Velling. Den historie, som skulle ”sælge” projektet til fondene.
»Der har været mange legeaftaler mellem børnene og rigtig mange kander kaffe,« siger Maria Høver.
Jacob Amorsen har brugt et utal af timer på tegninger, indretning og tilbud.
»Og vi brugte mange timers arbejde på at tale os frem til, hvad vi så faktisk ville have lavet i huset,« siger han.
»Vi var forsigtige til at starte med. For hvor mange midler turde vi lige tro på, vi kunne søge hjem? Men en koordinator fra LAG (en forening, som giver støttekroner, red.) slog det meget stort op. Det var meget voldsomt, synes vi,« tilføjer Maria Høver og fortsætter:
»Men vi fandt hurtigt ud af, at det var dumt at holde projektet nede. Dels synes mange fonde, at det er sjovere at støtte et større projekt. Dels ville der være færre arbejdsgange, hvis vi bare lavede ét stort projekt fra begyndelsen.«
I januar 2021 blev de første ansøgninger sendt, og ret hurtigt begyndte positive tilkendegivelser fra fondene at tikke ind.
»De første 2,1 millioner kroner var rimelig hurtigt i hus – det tog vel et års tid. Det gik nemmere, end vi havde troet,« siger Maria Høver.
Alligevel endte projektet med at trække ud, da ildsjælene undervejs fik blod på tanden og undersøgte muligheden for at bygge et helt nyt forsamlingshus.
Da fondsmidlerne så småt begyndte at udløbe, måtte gruppen dog træffe et valg, og det faldt altså på renovering:
»Det ville jo være ærgerligt, hvis det pludselig skulle rende ud i ingenting. Der var alligevel lagt for meget arbejde i det, til at det bare skulle rende ud,« siger Jacob Amorsen.
Det lykkedes at skaffe 2,9 millioner kroner til projektet.
Rammen om fællesskabet
Selvom fondsmidlerne altså kom lettere i hus, end gruppen havde forventet, så har de alligevel lagt utrolig mange frivillige arbejdstimer i renoveringsprojektet – lige fra ”den gode historie” til udgravning af gulv.
Hvorfor har de gidet?
»Det er da mega fedt at kunne sige, at man har været med til at sikre byen et samlingssted. Kontra et hus, der bare var træls,« siger Maria Høver og fortsætter:
»Nu har vi et hus, som fungerer rigtig godt, som man har lyst til at komme i, og som kan lægge rammen om alle de gode traditioner, vi har opbygget i byen med eksempelvis fællesspisninger, fastelavn og juletræsfester.«
Det er ikke kun byen selv, som nyder godt af renoveringen. Det kan ses i udlejningsstatistikken, at udefrakommende har fået øjnene op for stedet, hvilket gavner driften. Der har således været flere udlejninger de første fem uger efter færdiggørelsen, end der var hele sidste år.