Far til ny elev på skole med få hvide børn: »Det er de svage forældre, der flytter deres børn«

På den ene skole bliver der seks børnehaveklasser med i alt 142 elever. På en anden skal de i alt 16 børnehaveklasseelever nok finde deres klasseværelse, for der vil kun være ét.

Efter sommerferien får Engdalskolen i Brabrand knap plads til de mange nye børnehaveklasseelever. Pladsmangel bliver ikke et problem på Sødalskolen. To kilometer skiller de to skoler ad.

Når lokale forældre benytter det frie skolevalg til at fravælge Sødal Skoledistrikt og tilvælge nabodistriktet skyldes det som oftest, at Sødalskolen har høj andel børn med ikke-vestlig baggrund.

Stikker halen mellem benene

Ressourcestærke er et ofte brugt ord om forældre, der flytter deres børn fra en skole som Sødalskolen, men ifølge Martin Schacke, hvis datter starter på Sødalskolen efter sommerferien, er det ikke det rigtige ord.

»De forældre er i virkeligheden ret ressourcesvage, fordi de kan ikke overkomme at involvere sig i integrationen. Jeg synes, de burde prioritere anderledes. Jeg håber, at flere forældre til næste år tager et ansvar, der er større end deres egne børn. Også for børnenes skyld, så de kommer til at kigge på ikke-etniske børn i øjenhøjde og som værende deres venner,« siger Martin Schacke.

Engdalskolen har i senere år haft fire-fem børnehaveklasser. Seks er ny rekord. Det er, mener Martin Schacke, »skørt«, at skolen skal kæmpe for at finde plads til eleverne, når Sødalskolen tilbyder gode faciliteter.

»Jeg er glad for min situation som privatperson, men jeg er også samfundsmenneske, og det her er spild af ressourcer. Hvis man gjorde det på en anden måde, kunne en række børn formentlig have fået en bedre skolestart på Sødalskolen, mens der på Engdalskolen, hvor der i øjeblikket mangler kapacitet, ville være en klasse mindre. Samfundsøkonomisk skriger det på bedre koordinering,« siger han.

Det koster et sted mellem 714.000 og 900.000 kroner at oprette en ekstra børnehaveklasse med omkring 24 elever, oplyser Børn og Unge hos Aarhus Kommune.

»Mere hårdhændet«

Martin Schacke frygter ikke sammensætningen i sin datters kommende klasse.

»Selvom der måtte være mange ”fremmede” navne, er mange af dem jo ligeså danske som os. Det har vi også oplevet i børnehaven. Selvfølgelig havde det været endnu bedre, hvis flere i distriktet havde bakket op om skolen, men med så få børn i klassen bliver der jo mere tid til den enkelte elev,« siger han.

Ifølge Martin Schacke burde det være muligt at regulere antallet af elever på de forskellige årgange i kommunens skoledistrikter.

»Aarhus Kommune kunne have sparet at oprette en klasse, hvis man havde holdt fast i distrikterne, hvis man havde været lidt mere hårdhændet med fordelingen af ungerne. På Sødalskolen har vi så meget plads, at vi næsten ikke ved, hvad vi skal gøre ved det,« siger han.

Martin Schacke, dit barn er endnu ikke startet på Sødalskolen. Er det ikke ret nemt for dig at kritisere de forældre, der flytter deres børn, når du ikke ved noget om, hvordan livet på skolen er?

»Jeg har haft nogle møder med skolelederen (Anne Katrine Kusk, red.) hen over det sidste halve år og også et enkelt med rådmanden og chefen for Børn og Unge. Jeg har sat mig så meget ind i sagerne, som det nu var muligt. Vi vil arbejde for et stærkt forældresamarbejde, og når hun starter op, vil jeg genoplive foreningen Sødalskolens Venner, så skolen bliver mere end en skole, men et sted hvor der også er aktiviteter for lokalområdet uden for skoletid.«

Det frie valg

Ifølge formand for Børn og Unge-udvalget i Aarhus Kommune, Mahad Yussuf (De Radikale), er det på sigt uholdbart, at man opretter mange klasser på Engdalskolen fremfor at bruge kommunens lokalekapaciteter på en anden måde.

»Der er frit skolevalg, og det skal der fortsat være. Samtidig er det vigtigt, at vi anvender skolernes samlede kapacitet på en hensigtsmæssig måde. Hvis der er ledige pladser på naboskoler, kan det være en fordel at fordele eleverne mere jævnt, både af hensyn til skolernes arbejdsmiljø og elevernes læring og trivsel,« siger han.

Det er usandsynligt, at der bliver pillet ved det frie skolevalg, mener Mahad Yussuf. Så hvad kan Aarhus Kommune egentlig gøre for at udligne antallet af elever på Engdalskolen og Sødalskolen?

Ifølge Mahad Yussuf bør Aarhus Kommune investere i Sødalskolen.

»Når forældre skal vælge skole, kigger de på karaktergennemsnittet, de pædagogiske og didaktiske tilgange og om der er god trivsel. Hvis man skal gøre Sødalskolen mere attraktiv igen, skal man sætte massive ressourcer ind, så man på sigt kan højne karaktergennemsnittet. Det er også vigtigt at gøre skolens image bedre. Det er et langt sejt træk, men vi har set succes på andre skoler,« siger han.

En attraktiv skole

Et andet greb for at redde de skoler, der har svært ved at fylde klasserne, er at afskaffe skolehenvisningspolitikken, lyder det.

»Den betyder at børn der dumper sprogscreeningen, bliver rykket til en anden skole. Vi bruger otte millioner kroner årligt på at busse de her børn rundt, og de trives ikke særligt godt, og de udvikler sig dårligt fagligt,« siger Mahad Yussuf.

Men hvis forældre flytter deres børn fra Sødalskolen, fordi der er mange ikke-vestlige elever med sproglige barrierer, er løsningen vel ikke flere ikke-vestlige elever med sproglige barrierer?

»Det er ikke alene børn med særlige udfordringer, der kan tiltrække flere ressourcestærke familier. For mig handler det først og fremmest om at støtte børnene der, hvor de er. Samtidig skal vi arbejde for at gøre skolen endnu mere attraktiv for alle. Sødalskolen har allerede mange stærke sider, som vi kan bygge videre på.«

Sødalskolen er på mange måder attraktiv, mener Mahad Yussuf.

»Skolen er med i den nye madordning med gratis skolemad, og den ligger klos op ad skoven. Den har fået en ny og meget engageret skoleleder og en række ekstraordinære tilskud, blandt andet til et løft af skolegården. Fra sommeren 2026 bliver Sødalskolen også en profilskole med fokus på bevægelse og idræt i samarbejde med Elite Sports Akademi Aarhus,« siger han.

Omkring 85 procent af børnene på Engdalskolen kommer fra eget skoledistrikt, mens de resterende 15 procent primært kommer fra Sødalskole-distriktet.

Folkeskolerne i Aarhus Kommune kommer i skoleåret 2025/2026 gennemsnitligt til at have 67 børnehaveklasseelever.