Fortsæt til indhold

Se billederne: Hele Danmarks Margrethe kom forbi

Den abdicerede dronning kastede royalt stjernestøv over Spentrup.

Samfund
ddp

Søndag var der fornemt, royalt besøg i det nordlige Randers, da Dronning Margrethe lagde vejen forbi Spentrup og Hvidsten.

Det gjorde hun i anledning af 80-året for Danmarks befrielse og 81-års dagen for henrettelsen af Hvidstengruppen og otte frihedskæmpere.

Dronningen startede med at deltage i højmesse og mindegudstjeneste i Spentrup Kirke. Her bød 10-årige Mathilde Vestergaard hende velkommen med blomster.

Derefter gik turen til Hvidsten Kro, hvorefter Dronning Margrethe efter frokost på kroen besøgte Mindelunden lige ved siden af.

Her blev de otte henrettede frihedskæmpere æret med tre kranse. Den første af lokale spejdere, der måtte haste hjem fra et spejdertræf, dernæst en af formanden for menighedsrådet, Tove Kirk, og den sidste ble lagt af bådsfører Christine Bruun Brandborg, MHV 907 Hvidsten.

Derefter overfløj fire ældre T-17 fly Hvidsten for at vise den sidste respekt for de faldne.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk