Kriseramt plejehjem i problemer igen - påbud efter vold og skadelig adfærd

Netop som ledelsen på Generationernes Hus 3 øjnede en forbedring af forholdene på det kriseramte plejehjem havner nu endnu et påbud på Aarhus Ø. Faktisk to.

For Arbejdstilsynet har været på besøg, og her er vurderingen, at medarbejderne er udsat for en risiko for vold i arbejdet med en konkret borger.

Derudover giver styrelsen et påbud om at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet med denne borger ikke forringer medarbejdernes sundhed på kort eller lang sigt.

Det ærgrer viceplejehjemschef Anette Sindberg, der midlertidigt er udstationeret på Generationernes Hus 3 for at hjælpe stedet på fode igen.

»Det er rigtigt, rigtig trist, for vi var vi lige kommet i mål med at forbedre forholdene og de seneste besøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed gik godt. Så det er ærgerligt, at der nu kommer endnu et påbud. Men det her handler om noget helt andet, og jeg har forståelse for påbuddet, og anerkender, at det er noget, vi fortsat skal arbejde med,« siger Anette Sindberg.

I begyndelsen af året var begge plejehjem på Generationernes Hus - hus 3 og hus 9 - udsat for voldsom kritik af forholdene, både af pårørende og ansatte på stedet. Rådmand Christian Budde (V) satte gang i en genopretningsplan, og en årsagsanalyse, som blev offentliggjort i maj, vidnede om ”et hus i komplet kaos fra dag ét”.

Problemerne handler denne gang om en borger, der har en stærkt udadreagerende adfærd. Borgeren lider af Alzheimers sygdom og vurderes kognitivt at fungere på niveau med et barn på 1,5-2 år. Hun har vrangforestillinger og hallucinationer, tror, at de ansatte vil hende det ondt, reagerer pludseligt med vredesudbrud og voldelig adfærd - mod andre og mod sig selv, fremgår det af Arbejdstilsynets rapport.

Hun er stærk og hurtig på fødderne, har tidligere slået igennem et linoleumsbord med en køkkenrulleholder, fremgår det ligeledes af rapporten. Arbejdet med at tage sig af hende, er yderligere besværliggjort ved, at hun kun taler et fremmedsprog.

Ledelsen oplyser til Arbejdstilsynet, at borgeren så vidt muligt dækkes af mandlige vikarer og tre fastansatte mænd, som taler hendes sprog. Hvis de skal på toilettet, eller hvis vagten ikke kan dækkes af disse, overtager de øvrige ansatte dog arbejdet hos borgeren.

»Når de arbejder hos borgeren, er der en stor risiko for, at de bliver udsat for vold i form af slag, spyt, riv, kaste med ting eller råbt af. De ansatte oplyser, at de ofte og næsten ved hver vagt, bliver udsat for fysisk vold, når de skal varetage vagten med borger z« står der i rapporten.

Forhold, som er helt uacceptable, understreger Anette Sindberg:

»Vi kan ikke acceptere, at vores medarbejdere risikerer at blive slået. Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, men blot at sige at det er en meget kompleks sag, som vi har arbejdet hårdt på at forbedre, også før Arbejdstilsynet kom på besøg.«

To på døgnet rundt

Borgeren har boet på Generationernes Hus 3 i fire år, men det er i løbet af det seneste halvandets års tid, at hendes adfærd har været til fare for personalet og hende selv.

Plejehjemschefen forklarer, at man nu har fået ansat ekstra personale, så der er et mandligt team omkring hende døgnet rundt. Derudover har personalet ikke bare en overfaldsalarm på, når de tager sig af beboeren, men der er opgraderet på alarmer, så alle på arbejde har en intern alarm.

»Vi er også meget mere opmærksomme på, at der skal være overlap i dækningen, og vi har to på vagt til arbejdet med denne borger i rigtig mange af døgnets timer. For det er lige så snart, at der er medarbejdere, som ikke er vant til denne borger, at risikoen for vold opstår,« siger Anette Sindberg, der selv har været nødt til at tage vagter på plejehjemmet:

»Jeg træder også gerne selv til, når det er nødvendigt. Ingen ufaglærte skal arbejde med denne borger, men jeg kan ikke garantere, at det aldrig vil ske.«

Af Arbejdstilsynets rapport fremgår det også, at plejehjemmet ikke løbende laver såkaldte risikovurderinger, og at alle hændelser om vold fra borgeren ikke registreres, og at dette »afspejler en generel kultur i huset«.

Viceplejehjemschefen anerkender, at det har været et problem:

»Der har ikke været en grundig nok systematik i forhold til risikovurderinger og registrering af hændelser. Set i bakspejlet så har man ikke været dygtig nok til at bruge de understøttende funktioner. Der har været rigtigt travlt, og det har været et hus, der valgte at åbne en hel etage på én gang, hvor der var rigtigt mange plejekrævende beboere, og det skal man ikke gøre en anden gang. Der har været rigtig meget læring i det,« siger Anette Sindberg.

Svært at flytte

Som den nye årsagsanalyse, der belyser baggrunden for problemerne på Generationernes Hus, også peger på, så er huset simpelthen ikke bygget optimalt til personer, der lider af demens. Der er for mange åbne rum og for mange blanke flader, der giver genskin og forvirrer.

Kan man flytte denne borger til et andet plejehjem?

»Det kan være rigtig svært, hvis borgeren ikke selv er i stand til at sige hverken til eller fra. Men hvis man vurderer, at en borger ødelægger miljøet på et plejehjem, så kan man forsøge at flytte vedkommende.«

Er det det, der sker i dette tilfælde?

»Det kan jeg ikke sige noget om.«

Er du tryg ved at lade medarbejderne gå på arbejde på Generationernes Hus i dag?

»Jeg er meget mere tryg, end jeg var for en måned siden. For vi har fået ansat det personale, der skal til. Vi er ikke i mål, for der er stadig en risiko for vold i arbejdet, men der er en anden ro nu både på afdelingen og på plejehjemmet generelt.«

Viceplejehjemschefen forklarer derudover, at man skærmer de andre beboere ved at have fast vagt på pågældende borger, så de andre beboere ikke bliver påvirkede af situationen.

Plejehjemmet Generationernes Hus 3 består af 58 enkeltmands boliger, der er fordelt på fire etager.