Fortsæt til indhold

Hornbæk i opråb: Nyt Bevægelseshus skal på valgkampens dagsorden

Hornbæk vil have nyt bevægelseshus: Foreningsliv inviterer politikere til dialog.

Samfund

Flere personer i Hornbæk har længe drømt om nye, tidssvarende indendørs faciliteter – og nu tager foreningslivet sagen i egen hånd. En styregruppe har fået udarbejdet et skitseforslag til et nyt Bevægelseshus ved Hornbæk Idræt & KulturCenter.

Det fortæller Peter Thorsen fra Hornbæk Idræt & KulturCenter i en pressemeddelse.

Befolkningstallet i bydelen er vokset fra omkring 2.500 i midten af 1980’erne til 4.000 i dag – og ifølge Randers Kommunes befolkningsprognose ventes Hornbæk at runde 5.000 indbyggere inden for de næste ti år.

Den nye hal, eller bevægelseshus skal være alsidig, lyder visionen. Der skal være alle mulige former for bevægelse og arrangementer. F.eks. springgymnastik, crossgym, fitness, alt muligt med bolde og ketcher sport. Indsendt foto

Planen er et fleksibelt hus med plads til alt fra springgymnastik, crossgym og ketchersport til fitness og kulturelle arrangementer. Dertil kommer caféområde og orangeri med fokus på det sociale fællesskab.

»Hornbæk er vokset markant siden 1980’erne, og hvis bydelen skal være attraktiv for både nuværende og nye borgere, kræver det moderne rammer for både sport og kultur,« siger styregruppens formand Peter Thorsen.

Peter Thorsen har arbejdet for bedre rammer i Hornbæk i utallige år. Nu præsenterer en styregruppe de nye visioner for Hornbæk. Indsendt foto

26. august kl. 16-18 inviterer styregruppen til et udendørs arrangement på Gl. Viborgvej 50, hvor projektet præsenteres. Alle borgere er velkomne – og særligt de opstillede kandidater til kommunalvalget 18. november er inviteret.

Styregruppen understreger, at projektet kræver politisk opbakning og medfinansiering for at blive realiseret.