Efterlysning fra USA tikkede ind i indbakken: »Jeg henvender mig med en historie, der har levet i min families erindringer i mere end 50 år«
»I sommeren 1969 var min far, Mostafa Rahimi, i 20’erne og boede i Kermanshah-provinsen i det vestlige Iran. Det år mødte han en ung, dansk studerende...« Sådan lyder det blandt andet i efterlysning af danske Svend.
De fleste af os kender nok til at modtage spam-mails, hvor udenlandske svindlere forøger at lokke oplysninger ud af os.
Den slags mails begynder ofte med: »Mit navn er xxx, jeg henvender mig fordi...«
Derfor var slette-fingeren også meget tæt på at være aktiv, da en mail med netop den ordlyd tikkede ind i redaktionens indbakke. Men den fik en chance, og den viste sig at gemme på en hyggelig historie – en efterlysning – som satte gang i lidt detektivarbejde.
Mailen kan du læse i sin fulde længde her:
Hjælp mig med at finde min fars danske ven fra 1969
»Mit navn er Sohrab Rahimi, og jeg er partner hos McKinsey & Company i New Jersey, USA. Jeg henvender mig med en historie, der har levet i min families erindringer i mere end 50 år — og som jeg håber, jeres læsere kan hjælpe med at fuldende.
I sommeren 1969 var min far, Mostafa Rahimi, i 20’erne og boede i Kermanshah-provinsen i det vestlige Iran. Det år mødte han en ung, dansk studerende ved navn Svend Borgbjerg, sandsynligvis inden for geologi eller vandvidenskab. Sven var i Iran for at tage vandprøver og studere regionens floder, kilder og huler.
Det, der begyndte som et tilfældigt møde, udviklede sig til et nært venskab. De tilbragte sommeren med at cykle til bjerglandsbyer, floder og historiske steder. De tog vandprøver sammen, delte måltider med lokalbefolkningen og udforskede steder, som få udlændinge nogensinde havde set. En af deres mest mindeværdige ture gik til Ghuri Ghaleh-hulen nær Paveh i de kurdiske bjerge.
Jeg har bevaret fotografierne fra den sommer. På ét står min far og Svend i kurdisk klædedragt og smiler blandt landsbyboere. På et andet er der et portræt af Sven – taget af min far med et kamera, han selv havde bygget. Min far har altid været teknisk dygtig og fingernem, og han er stadig meget stolt af det billede.
Jeg har også en håndskrevet hilsen fra Svend til min far: »To my friend Mostafa, and thanks for a fine summer,« samt adressen fra dengang tilhørende Svends far: ’Åge Borgbjerg, Randersvej 245, Haurum, pr. Hammel, Danmark.’
Livet førte dem i hver sin retning. Svend vendte tilbage til Danmark, og min far fortsatte sit liv i Iran og blev arkitekt. De mistede helt kontakten. I dag er min far pensioneret arkitekt i 70’erne og bor i Rom. Han taler ofte med varme om den sommer og om sin ven Svend.
Jeg ønsker at forsøge at finde Svend eller hans familie, og jeg tror, at Din Avis kan hjælpe ved at bringe denne historie. Måske husker en af jeres læsere Svend eller hans familie, eller kender nogen, der gør. De vil sandsynligvis være i 70’erne eller 80’erne nu.
Hvis denne historie kunne føre til et gensyn, ville det være en smuk påmindelse om de venskaber, der kan opstå på tværs af kulturer og kontinenter – og en levende forbindelse til en tid, hvor verden føltes lidt mindre.«
Svend er fundet
Din Avis har fundet Svend Borgbjerg. I dag er han 81 år og bor i Silkeborg. De to gamle venner har fået kontakt og har planlagt at mødes i København i uge 35.