Han var en flue på væggen i verdenshistorien - nu ruller Jørn Ruby sine erindringer ud i ny bog

9. november 1989 står Jørn Uz Ruby midt i Berlin. Han er ansat som udlandsredaktør på Politiken, som netop har bedt ham om at overtage posten som avisens korrespondent.
Derfor er han lige nu egentlig bare taget på sprogkursus for at styrke sine tyskkundskaber, inden han skal starte i sin stilling i Bonn.

Midt i akkusativ, genitiv og durch, für, gegen, ohne, wieder, um bliver han pludselig vidne til verdenshistorien i bevægelse, da Berlinmuren falder foran øjnene på ham.

Murens fald bliver for ham både et personligt og professionelt vendepunkt.

Få uger senere ligger Jørn Uz Ruby på maven og krænger sig ned i fliserne i den rumænske hovedstad Bukarest.

Sammen med omkring 200 andre mennesker er han havnet i krydsild, og over hovederne på dem fyger geværilden fra den ene side og granater fra kampvogne i den anden side i en heftig skudveksling mellem militæret og det hemmelige rumænske politi Securitates.

Baggrunden er folkets oprør mod landets kommunistiske diktator Nicolae Ceaușescu. Militæret har vendt sig mod diktatoren, og med tungt skyts er kampvognene i gang med at forsvare folkemængden mod kuglerne fra det hemmelige politi, som fra Nicolae Ceaușescu har fået ordre til at skyde mod demonstranter, selv om de er ubevæbnede.

Juledag samme år bliver Nicolae Ceaușescu og hans kone Elena henrettet ved skydning efter en ultrakort rettergang.

En verden af i går

I september 2025 kan kontrasten til de voldsomme begivenheder ved udgangen af 1980’erne næppe være større, når Jørn Uz Ruby sidder i sin stue og drikker kaffe i sit hyggelige hus i Ebeltoft, der er omgivet af knaldrøde æbler, modne brombær i sensommersolen og en have, der får lov at vokse tilpas vildt op ad de halvstejle skrænter, så dyrelivet har lyst til at kigge forbi.

Torsdag 11. september har Jørn Uz Ruby bogpræsentation på sin nye bog ’En flue på væggen’.

Den er baseret på hans erindringer fra både sin egen barndom og i høj grad fra sit virke som korrespondent, hvor han var vidne til de revolutionære forandringer, som bragte fred med sig efter kommunismens fald.

Begivenheder som dem i Berlin og i Rumænien, han beretter om i bogen.

Og her indfinder kontrasterne sig. For bogen har undertitlen ’Rapport fra en verden af i går’.

Han er født i 1946, altså lige efter Anden Verdenskrig, men midt i en tid, hvor verden var optaget af, at en ny verdensomspændende krig ikke måtte gentage sig.
FN blev dannet i 1945. NATO i 1949.
Sidstnævnte naturligvis som et svar på den stadigt voksende kløft og optrappende konflikt mellem kommunismen og kapitalismen. Østen og Vesten. Men den nye store krig indfandt sig heldigvis aldrig.

»Jeg har jo levet i fred i næsten 80 år. Vi troede, at det var fred forever. Især efter murens fald. Men det var en illusion,« siger Jørn Uz Ruby.

De første krusninger begyndte, da Donald Trump indtog Det Hvide Hus, og Jørn Uz Ruby noterede, at verdenssamfundets spilleregler ændrede sig.

Da Rusland invaderede Ukraine, vidste han, at noget helt fundamentalt havde flyttet sig.

»Vi har haft krige andre steder, men i Europa har vi ikke haft direkte invasioner, som er ude på at ændre et landkort. Der var et sæt spilleregler, men de er væk, og der er nogle nye på vej. Det er det, min bog handler om. En rapport fra en verden af i går, som jeg oplevede den, for at give den viden videre for at forstå den nye virkelighed, vi står over for,« fortæller Jørn Uz Ruby.

Sandheden står for fald

Kernen i bogen er derfor ikke blot at genfortælle historiske begivenheder, men at stille spørgsmålene om, hvad vi skal bruge dem til.

For at finde svarene på det, opfordrer forfatteren læserne til at benytte et af journalistikkens vigtigste redskaber. Ét som han selv blev bedre og bedre til at benytte sig af i sit eget virke som reporter og korrespondent.

Gå tættere på.

»Hvordan pokker får du et retvisende billede ud af det, som du ser, hører og iagttager,« spørger han retorisk.

»Som journalist skal du hele tiden tættere på. Ellers ser du ikke, hvad der virkelig foregår.«

Han vil gerne give sine læsere - ja, egentlig alle, der har lyst til at lytte - en venlig påmindelse om, at ikke alt er, som det ser ud ved første øjekast.

Det er værd at holde sig for øje i en tid, hvor løgnene har lette vilkår, når de spreder sig som vira gennem de digitale muligheder, mener Jørn Uz Ruby.

Lærestykke til næste generation

Netop det blik bruger han i bogen til at sætte sine erindringer ind i en nutidig kontekst, for verden af i går findes ikke længere, mener forfatteren.

»Vi er gået fra en verdensorden, der baserede sig på fred, til rovdyrernes tid, hvor man tager, hvad man har brug for,« siger han og nævner invasionen af Ukraine, Israels handlinger i Mellemøsten og naturligvis omkalfatrende verdenssyn og kommunikationsmetoder, hvor løgnen spiller en central rolle.

»Jo flere gange den bliver gentaget, desto mere tror folk på den. Og til sidst er det en del af sandheden,« står der på den løftede pegefinger fra Jørn Uz Ruby.

Han skjuler ikke sin mistro over for verdens udvikling, men Jørn Uz Ruby er ikke modløs.

»Jeg er ikke disponeret for modløshed, så jeg er mere optimist, end jeg er modløs, men jeg er også meget skeptisk over for den udvikling, vi ser. Jeg tror, på den ene side, at der findes så mange gode kræfter og så mange gode ting i verden, men det betyder også, at der er meget, der kan gå fuldstændig galt. For der findes ikke nogen sandhed. Men der findes én ting, der er værd at stræbe efter, og det er at komme væk fra usandheden.«

Og heri ligger selve årsagen til, at han har skrevet bogen.

»Det er mit bidrag til mine børn. At give det stykke viden videre, som jeg har opnået ved mit arbejde. Mit håb er, at bogen kan være et lille lærerstykke for den næste generation. ,« siger Jørn Uz Ruby.

Ebeltoft-forfatteren har bogpræsentation på ’En flue på væggen - rapport fra en verden af i går’ på torsdag 11. september klokken 15.00-17.00 i Ebeltoft Marineforening, Stockflethsvej 7, 8400 Ebeltoft.