Bestseller-milliardærs kæmpe jordopkøb har konsekvenser for kommunen

»Det er en meget interessant opgørelse, som rejser nogle vigtige principielle spørgsmål.«

Sådan siger Alternativets byrådsmedlem i Aarhus, Thure Hastrup, om Din Avis’ kortlægning af Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsens status som kommunens absolut største private jordbesidder.

At eje 4,1 procent af hele Aarhus Kommune giver en uforholdsmæssig stor magt, mener Thure Hastrup.

»Der bliver en magtskævvridning, når du har så stærk en aktør, der kan påvirke politiske beslutninger. Det behøver du ikke tage mit ord for, for Magtudredningen (forskningsprojekt på Aarhus Universitet, red.) har kigget på det danske demokratis udfordringer og har et kapitel om, hvordan lobbyvirksomhed og strukturel magt påvirker politik,« siger han.

Er det et teoretisk problem, eller er der konkrete eksempler på, at Anders Holch Povlsen udnytter sin magtposition overfor kommunen?

»Jeg kan da huske, da han fik flyttet den kommunale vej i Ormslev. Men vi har jo desværre ikke åbenhed omkring lobbyvirksomhed i Danmark. Den slags foregår i det skjulte,« siger han og understreger, at han intet problem har med Bestseller-milliardæren personligt.

»Jeg vil ikke tegne et billede af Anders Holch Povlsen som en ond person med dårlige hensigter. Slet ikke. Men det er vigtigt at pege på, at der kan opstå problematikker, når du har så magtfuld en aktør i kommunen. Hvem lytter byrådet for eksempel mest til, når det skal besluttes, hvad der skal ske ude på Aarhus Ø? De mange vælgere, der har en holdning til Pier 3, eller kommunens største jordejer, der vil noget andet end dem? Den slags skal man have et vågent øje for.«

I konkurrence med kommunen

Anders Holch Povlsens mange jordopkøb og store besiddelser giver konkrete udfordringer på ét bestemt punkt, påpeger Alternativets byrådsmedlem.

Aarhus Kommune har nemlig en såkaldt jordfond med midler til opkøb af arealer, hvor der er særlige behov for at beskytte grundvandet.

»Hans opkøb af jord medfører, at jordpriserne stiger. Fonden har vi knap fået op på 85 millioner kroner. De rækker kortere, hvis prisen stiger - og vi skal finde penge til at købe 4.000 hektar til at beskytte aarhusianernes drikkevandsinteresser de næste 100 år,« siger Thure Hastrup.

Ambitionen er at oprette vand- og naturparker i seks store områder, og ét af de interessante arealer ligger tilfældigvis i Ormslev-området, hvor landets rigeste mand ejer størstedelen af jorden.

»Med over 800 hektar i Aarhus sidder han på næsten det kvarte af det areal, vi gerne vil omdanne til grundvandsparker. Vi skal virkelig kæmpe for at nå op på 200 mio. kr. til opkøb, og han kan med et greb i lommen bare købe østjyske ejendomme for 2,9 mia. kr.. Vi har slet ikke så mange penge. Det giver selvsagt en skævvridning og en udfordring, hvis ikke han har sammenfaldende interesser med kommunen i økologisk dyrkning, skovrejsning og beskyttelse af grundvandet.«

Ved du, om han har det?

»Nej, men det får betydning for kommunens mulighed for at opkøbe jord, at vi reelt er i konkurrence med Anders Holch Povlsen. Hvis han vil gøre sig som mæcen, så er det da oplagt for ham at give noget til kommunens jordfond,« griner Thure Hastrup.

Et frit land

Spørger man Socialdemokratiets politiske ordfører og formand for Økonomi- og Erhvervsudvalget, Jesper Kjeldsen, så bekymrer det ham ikke, at Anders Holch Povlsen ejer meget jord.

»Alle har jo ret til frit at købe og eje jord i det her land. Det kan vi som kommune intet gøre ved, og mit indtryk er også, at der er en fornuftig dialog mellem kommunen og de, der køber og ejer meget.«

Thure Hastrups pointe om interessesammenfald, når det kommer til beskyttelse af natur og grundvand, kan han dog godt se.

»Der er sådan set intet galt i at eje meget, men det er helt klart vores opgave at sikre, at det ikke bliver på bekostning af biodiversitet, grundvand eller lignende. Jeg har ikke eksempler på, at det har været en problematik, men jeg kan godt forstå, at du spørger, om det giver et ubalanceret magtforhold, for det kan sagtens blive sårbart, hvis ikke man har en god relation.«

Ifølge Jesper Kjeldsen kan der også være fordele, hvis den rette person ejer rigtig meget. Her fremhæver han Anders Holch Povlsens ejendomme i det centrale Aarhus som et godt eksempel.

»Mange holdt vejret, da han opkøbte det meste af Latinerkvarteret og var nervøse ved, hvad det ville betyde for et område, vi alle holder af. Men de har renoveret med stor respekt for det, der var.«

»Det er jo voldsomt«

Samme eksempel fremhæver Radikale Venstre politiske leder Metin Aydin, der også er arkitekt. For ham er det et tveægget svær at have en person som Anders Holch Povlsen i kommunen.

»Personligt sætter jeg stor pris på de her ejendomsbesiddere, som er godt ved muffen, for det er også dem, der laver den allerfineste udvikling af vores bygningsmasse. Anders Holch Povlsen har om nogen kastet penge efter projekter, som er lavet helt rigtigt.«

»Det gør også, at jeg er rimelig fortrøstningsfuld omkring Pier 3, for jeg tror ikke på, at han vil være med til at lave noget halvt eller dårligt. Det tror jeg ikke, at han vil være bekendt,« siger han og fortsætter:

»Inde i byen har den fået på alle tangenter i forhold til at gøre tingene på den gammeldags måde. Det er urimeligt dyrt, og andre bygherrer var nok gået på kompromis med kvaliteten. Den slags ting gør man kun, når kvaliteten er vigtigere end bundlinjen. Det profiterer vi alle på og får en by, som vi kan være stolte af - også mange år ud i fremtiden.«

Ligeledes pointerer han, at Anders Holch Povlsen netop har doneret 50 mio. kr. til havmiljøet i Aarhusbugten.

»Det er saftsusemig mange penge, som vi ikke som kommune kan finde. Det kommer os alle til gode.«

Men der er også potentielt negative konsekvenser, når én person får uforholdsmæssigt meget magt, understreger Metin Aydin.

»Det er jo voldsomt, at han sidder på så store besiddelser. Det er ekstremt, og det er én beslutningstager. Han kan træffe beslutninger om noget, der kan få vidtrækkende konsekvenser for kommunen og være i modstrid med, hvad den vil.«

Hvad kunne det være?

»Heldigvis har vi jo ikke nogen grelle tilfælde. Der er folk, som påstår, at han har haft indflydelse på, hvor den nye multihal i Stavtrup skulle ligge. Der er lokale kræfter, som gerne ville have den placeret et andet sted.«

»Det er bare ét eksempel på, at man i kraft af sin velstand kan nyde fremme på projekter, som andre måske ønsker anderledes. I det her tilfælde mener kommunen vist, at det er en velegnet placering, men princippet om, at han har magt til at gennemføre noget andet, end hvad almenvældet har bedst af, gælder.«