Billetter til populær festival revet væk – uden et eneste navn på plakaten
Den bliver ikke større. Det har festivalen tidligere givet udtryk for.
Om det er derfor, at den allerede nu kan melde udsolgt, kommer til at stå lidt hen i det uvisse.
Sikkert er det dog, at alle partoutbilletterne til Grimfest 2026 er solgt.
Det oplyser festivalen på sin Facebook-side, hvor der også står, at det slår sidste år udsolgt-melding med mere end syv måneder.
De, der har sikret sig billet, må dog vente lidt med at få at vide, hvilke navne der kan opleves på grimhøjvej; der er nemlig stadig ikke dukket et eneste navn op på festivalplakaten.
Senere vil der blive udbudt dagsbilletter, ligesom det stadig er muligt at campere og parkere til næste år.
Status for børnebilletter er den samme som partout – udsolgt.