Jeg har arbejdet hele mit liv – I skal ikke spare på min hverdag

Som optakt til valget har vi bedt forskellige aarhusianere om at skrive postkort til det nye byråd.

Dette er fra Helmer Thorsen, 93 år:

»Kære byråd.

I har ikke været der endnu.

I mine sko.

Oplevet det på egen krop.

At gå fra et liv i eget hjem, hvor man sidder om bordet som familie og spiser god, veltilberedt mad.

Til et liv hvor man ikke har meget indflydelse på sin hverdag. Hvor andre kan beslutte at spare på personale og mad. Spare på livskvalitet.

Måske er det derfor, at I ikke helt forstår os. Os der er blevet ældre og bor på plejehjem. Også os hvor det kun er vores aldrende kroppe, der sætter sine begrænsninger – ikke vores hoveder og sind.

Det føles i hvert fald sådan.

Jeg kan godt få det indtryk, at vi er dem, der står først for, når der skal spares, for »de gamle fjolser kan nu hverken gøre fra eller til«.

Det gør mig ked af det og lidt vred.

Vi har gennem hele vores liv arbejdet hårdt, betalt vores skat, betalt til den velfærd, der skulle gribe os, når vi fik brug for det.

Nu har vi brug for det, men det føles som om, at vi bliver glemt.

Da jeg mistede min kone for et års tid siden efter 78 år sammen, var det en kæmpe sorg. Det er det stadig.

Vi boede i nærheden af her. Hun var min hverdag, mit liv, indtil hun fik demens, flyttede på plejehjem, og jeg flyttede med.

Nu sidder jeg alene tilbage.

Fanget i en krop, der ikke altid vil, som mit hoved vil. På et sted hvor jeg ikke bare lige kan invitere mine nærmeste på aftensmad, der ikke er opvarmede rester i mikrobølgeovnen.

Det er ikke, fordi jeg ikke finder mening i min hverdag. Der arrangeres aktiviteter som gymnastik, musik og foredrag hver dag, som man kan være med til eller lade være. Det sætter jeg pris på.

Jeg sætter pris på personalet og hvad de gør for mig og os.

Jeg ville bare ønske, at der ikke altid skulle spares.

Kære byråd, vil I lytte på mig?«