Hvad skal vi med en kommune, hvis den alligevel står under vand?

Norddjurs kommune står over for en lang række udfordringer i de kommende år.

Selv om problemer med manglende græsindsamling på boldbaner og vildtvoksende vækster langs gader og veje i dagligdagen kan fylde en del både hos politikere og borgere, så rummer problempaletten også udfordringer i den helt store skala.

Her i blandt klimaforandringerne.
Prognosen er i dag, at i perioden 2070 til 2100 vil en vandstand på to meter over nuværende havniveau forekomme ca. hvert 20. år.

Grenaa er sammen med København udråbt som de mest truede byer i Danmark.
De stigninger i verdenshavene, som synes uundgåelige (og som altid har fundet sted igennem planetens udviklingshistorie) betyder, at store dele af lavtliggende kystbyer som Grenaa, om 40 år vil ligge under vand, hvis ikke der i tide bliver gjort noget for at holde vandet væk fra huse og gader.

Norddjurs Kommune har som bekendt udarbejdet planen ’Næse for vand’, der skal sikre Grenaa, og i det netop vedtagne budget for Norddjurs kommune for 2026-29, er det lagt 42,7 millioner kr. ind i årene 2026 og 2027 til at gennemføre ’Næse for vand’ og dermed sikre Grenaa mod oversvømmelse.

I den vestlige del står kommunens tredjestørste by Allingåbro overfor et lignende problem.

Senest i 1953 stod størstedelen af byen under vand i forbindelse med en stormflod. Ifølge Danmarks officielle klimaportal KAMP, hvor man på et kortudsnit kan se, hvilke konsekvenser en given vandstandsstigning vil have for enhver matrikel i Danmark, kan man se, at en stigning til to meter over normal, vil oversvømme op mod 200 ejendomme i Allingåbro med en ejendomsværdi på op mod en kvart milliard kroner. Rensningsanlæg, brand- og ambulancestation samt plejecentret er blandt den kritiske infrastruktur, som vil stå under vand.

Der er endnu ikke lagt en plan for at løse det problem. Kommunen har for nyligt bygget dige på to meter langs Alling Å’s vestre bred indenfor bygrænsen.
Men som man kan se på KAMP-kortet vil det ikke sikre byen, idet vandet fra åen via Broagerkvarteret vil løbe over hovedgaden og oversvømme størstedelen af den oprindelige stationsby bebyggelse.

KAMP-kortet afslører dog også, at det gamle banelegeme over hele strækningen fra slagterigrunden til den vestlige kommunegrænse ligger i kote 1,9 til 2,3.

Samtidig ligger der ingen bebyggelse mellem jernbanen og kysten/åen. Det vil sige, at en sikring af banelinjen kombineret med et højvandslukke ved Lunden eller ved den gamle jernbanebro over Alling Å vil kunne sikre bebyggelserne Vejlby, Allingåbro og Grund de næste ca. 45 år.

Samtidig vil en sikring af banelegemet kunne give Djursland For Fuld Damp en tiltrængt håndsrækning i deres bestræbelser på fortsat at kunne tiltrække turister.

Jeg vil i den kommende valgperiode arbejde på, at kommunen får undersøgt hvad det vil kræve af anlæg, og hvad det vil koste at klimasikre også i den vestlige del af kommunen; men jeg tror, at det vil blive langt billigere end ’Næse for vand’.