Borgmesters forslag om skolemad er håbløst, mener skoleleder der føler sig talt ned til

Det er et populistisk og dårligt forslag, Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold (S) er kommet med, når han ønsker at indføre skolemad på alle aarhusianske folkeskoler.

Det mener i hvert fald skoleleder på Virupskolen i Hjortshøj, Martin Christensen, der har arbejdet i den aarhusianske folkeskole i 18 år. Martin Christensen er også byrådskandidat for Venstre ved det kommende kommunalvalg.

Anders Winnerskjolds primære argumenter for skolemad er, at et godt måltid mad i løbet af skoledagen er vigtigt for børnenes læring, udvikling og trivsel, og at færre madpakker i klasselokalerne vil være godt for indeklimaet til gavn for elever og lærere. Han pointerer samtidig, at skolemad kan gøre hverdagen lidt lettere for forældre, fordi de ikke skal smøre så mange madpakker.

Der er dog mange huller i osten i borgmesterens ræsonnement, mener Martin Christensen. Han synes, at borgmesteren taler ned til de ansatte i folkeskolen.

»Det kommer til at være ledelse, pædagoger og lærere, der i sidste ende kommer til at stå med alle de praktiske opgaver. Vi har så mange børn, der skal tages særhensyn til på den ene eller anden måde, og det ved jeg ikke, hvordan skolerne skal kunne håndtere. Der er også mange børn, der ikke er madmodige, og det er så endnu en opgave, der bliver lagt over på folkeskolen. Vi bliver nødt til at holde fast i, hvad der er vores kerneopgave. Vi kan arbejde med mad i madkundskab,« siger Martin Christensen.

Som nutella-madder

Det er ifølge Virupskolens skoleleder nødvendigt at lade de aarhusianske skoler og skolebestyrelser bestemme, om det giver mening at have skolemad, og om deres skole er indrettet til det. Spørgsmålet om skolemad skal være en lokal vurdering, ikke et centralt påbud, lyder det.

Martin Christensen er ikke overraskende enig i, at et sundt måltid mad i skolen er vigtigt for børn, men han insisterer på, at det som udgangspunkt er en forældreopgave at smøre en god, sund og varieret madpakke.

»Hvis vi erfarer, at et barn møder op uden en madpakke eller ofte er sulten, så tager vi kontakt til forældrene, og så finder vi løsninger, ligesom vi gør, hvis et barn kun har nutella-madder med.«

Der er dog skoler og områder, hvor det giver mening at indføre skolemad, mener Martin Christensen.

»Man har bygget en ny skole i Gellerup (Kløverskolen, red.), hvor man har etableret et produktionskøkken, og det giver mening. Skoler er forskellige, og i Aarhus Vest vil skolemad ofte give mening, fordi vi erfarer, at mange børn i området ikke har en madpakke med i skole. Der er flere socioøkonomiske faktorer, man kan kigge på for at vurdere, om skolemad giver mening,« siger han.

Nummer 156

Anders Winnerskjolds argumentation om madpakkers påvirkning på indeklimaet giver ifølge Martin Christensen »ingen mening.« Det er i bedste fald et retorisk greb, lyder det fra skolelederen.

»Jeg har undersøgt det, og madpakker påvirker ikke luftkvalitet, CO2-niveau, fugt eller temperatur i et klasseværelse. Det gør ventilation, antallet af mennesker i rummet, rengøring og tekniske installationer,« siger han.

Det vil koste omkring 25 millioner kroner at indføre skolemad på de aarhusianske folkeskoler, og de penge kan bruges bedre andre steder, mener Martin Christensen.

»Det er en sympatisk tanke, at alle skal have mad, men det ligger nummer 156 på den liste, jeg har af ønsker til folkeskolen. Jeg vil langt hellere have flere ressourcer til at indsætte flere lærere og pædagoger, så kan vi have to fagprofessionelle i alle timer, investere i faglokaler der halter, indføre flere ture ud af huset, så vi kan lave varieret og spændende undervisning, og indføre lejrskoler, så alle børn får mulighed for at komme på lejrskole,« siger han.

Sidst, men måske ikke mindst, slår Martin Christensen i linje med Venstres politik et slag for at frisætte den aarhusianske folkeskole.

»Man skal gå væk fra one size fits all. I de fire år, jeg har været skoleleder, har der været et utal af indsatser, vi har skullet gennemføre på alle folkeskoler, og man skeler ikke til, om skolerne ligger i Hjortshøj eller Gellerup, og det er et problem. Det, der kan være en god løsning i Hjortshøj, er ikke nødvendigvis en løsning på andre skoler,« siger han.