V-profil vil stoppe kriminelle indvandrerfamilier i at få børn: Mødes med krasse reaktioner

»Med det synderegister de mennesker har, er vi nødt til at skride meget hårdere til værks, end vi har gjort tidligere.«

Gruppeformand for Venstre i Aarhus, Gert Bjerregaard, har et ønske om at presse 10-12 indvandrerfamilier så langt væk fra Aarhus, og formentlig også Danmark, som muligt. Det giver han udtryk for i et nyt, længere interview, hvor han op til kommunalvalget taler om udviklingen i Aarhus Kommune i de 24 år, han har været i byrådet.

Det er dokumenteret, at en række familier i Gellerup regelmæssigt begår kriminalitet, og at tendensen går i arv fra forældre til børn og fra ældre til yngre søskende. En kortlægning af Østjyllands Politi og Aarhus Kommune viste i 2023, at en enkelt kriminel familie på 14 år kostede Aarhus Kommune 64 millioner kroner i anbringelser uden for hjemmet og forebyggende foranstaltninger.

Gert Bjerregaard opfordrer »sine egne« i regeringen til at give Aarhus Kommune flere værktøjer til at bekæmpe de kriminelle indvandrerfamilier og giver noget opsigtsvækkende udtryk for, at han går ind for at fratage forældre med to-tre børn, der er fortsat i en kriminel, løbebane, retten til at få flere børn.

»Jeg synes faktisk, at det er et af de greb, vi kan benytte,« siger han.

Hårdere pisk

Det greb skal rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Anette Poulsen (S), ikke bede om.

»Jeg vil ikke være med til, at vi som politikere skal være dommere over, om folk får børn eller ej. Den køber jeg ikke, og det kunne blive en forfærdelig sag i forhold til menneskerettigheder. Men jeg vil gerne have chancelighed for alle børn. I dag er det, at et barn bliver født ind i en dybt kriminel familie, ikke nok til at tvangsfjerne barnet fra starten af, og det vil jeg have lavet om på,« siger hun.

Når man fjerner børn i Aarhus, er gennemsnitsalderen omkring 12 år, oplyser rådmanden, og det er »alt for sent.«

Anette Poulsen savner generelt redskaber til at bekæmpe de kriminelle indvandrerfamilier.

»Vi er rigtig langt fremme i Aarhus Kommune, og vi har et rigtig, rigtig tæt samarbejde med politiet, men når vi er ude i hardcore kriminalitet, vil jeg have mulighed for at lave nogle hårdere sanktioner. De her mennesker skal have en straf, der kan mærkes. Vi kan ikke tolerere, at nogle familier ikke spiller efter de samme regler i samfundet, som vi andre gør. Men vi er nødt til at holde os inden for lovgivningen. Det er en svær problemstilling. Hvis den var nem, var den løst,« siger hun.

Der er dog formentlig lys forude, for ifølge Anette Poulsen samarbejder partierne på Christiansborg, med justitsminister Peter Hummelgaard (S) for bordenden, aktuelt om en ny bandepakke.

»Den vil gøre det muligt at give hårdere straf, mulighed for opholdsforbud eller kontaktforbud og for at udvise flere fra Danmark. Bandepakken kommer enten i år eller i starten af næste år, og den kan gøre en stor forskel i Aarhus,« siger hun.

Prisen at betale

Ifølge politisk leder for Radikale Venstre i Aarhus, Metin Lindved Aydin, er det »godt nok vildt,« at Gert Bjerregaard har ambitioner om at stoppe kriminelle indvandrerfamilier i at få børn.

»Vores alles retsfølelse bliver vildt krænket, når vi render ind i de her mennesker. De er en svulst, og ingen kan lide dem. Men vi kan ikke tvangssterilisere mennesker, hvis vi ikke kan lide dem, heller ikke selvom de kommer til at reproducere kriminelle generationer i år frem. Det er prisen, vi betaler for at leve i et åbent og oplyst retssamfund. Den personlige frihed og retten til et familieliv er en grundlovssikret ret beskrevet i FN’s menneskerettighedskonvention,« siger han.

For at bekæmpe de kriminelle indvandrerfamilier i Gellerup skal Aarhus Kommune ifølge Aydin benytte et særligt fast-track, hvor myndigheder samarbejder tæt for at stoppe økonomisk svindel, bandelignende aktiviteter og socialt bedrageri. Samtidig skal politikerne i byrådet række ud til Folketinget og bede om ressourcer på finansloven til forebyggende arbejde.

Metin Aydin er ikke fortaler for en tough on crime-tilgang for at skabe mindre kriminalitet.

»I USA, hvor man mange steder har brugt hårde fængselsstraffe som afskrækkelse, ligger kriminalitetsindekset på linje med Iraks, og jeg ser ikke Irak som et specielt velfungerende eller fredeligt samfund. Det er det lange træk, der virker. Det kræver vedholdenhed, håb, muligheder og alternativer til en kriminel løbebane,« lyder det.

I DK er de født

Danmarksdemokraternes byrådsmedlem i Aarhus, Jakob Søgaard Clausen, er ikke afvisende over for Gert Bjerregaards tanke om at sætte en prop i kriminelle indvandrerfamiliers muligheder for at få to-tre børn.

»Det er ikke i orden, de sætter børn i verden, de ikke tager vare på, og som bliver en del af en kriminel løbebane. Det skal vi ikke acceptere, og derfor er vi nødt til at sætte hårdt ind. Jeg ved ikke, hvordan Gert Bjerregaard vil føre idéen ud i verden, men vi er nødt til at tage hans analyse af situationen alvorligt,« siger han.

Jakob Søgaard Clausen ønsker at få udenlandske statsborgere i de kriminelle indvandrerfamilier udvist.

»De skal ikke få en fod til jorden i Aarhus. Der er desværre en regering, der ikke leverer på at få udvist de kriminelle, og det er ikke godt nok. Det skal vi have gjort noget ved,« siger han.

Mange af familiemedlemmerne er jo danske statsborgere. Hvordan kan man forsøge at holde dem i en skruestik?

»Vi skal fokusere fuldstændig benhårdt på de her familier, og vi skal være der hver gang, de laver noget ulovligt. Vi skal kontrollere og slå hårdt ned på socialt snyd. Vi kan se, at nogle får offentlig forsørgelse og samtidig laver narkokriminalitet, og vi ser også, at nogle siger, de ikke bor sammen, selvom de gør det, for at få højere ydelse. Så skal vi selvfølgelig fjerne den offentlige forsørgelse.«

I marts i år satte TV 2-dokumentaren Ghetto atter ild i debatten om Gellerup og Gellerupparken. Dokumentaren gav indblik i et parallelsamfund, hvor en række klanfamilier brugte trusler og vold til at præge området.

Læs interview side 10-12